Henter kommentarer

Energikæmpen Ørsted misser forventningerne


Den danske energikæmpe Ørsted skuffer analytikernes forventninger i første kvartal, men fastholder sine forventninger til året. 

Det står klart efter at Ørsted har præsenteret sit regnskab for første kvartal af 2024 torsdag morgen. 

»Vi arbejder målrettet på at gennemføre den forretningsplan, vi fremlagde i februar,« udtaler adm. direktør Mads Nipper i forbindelse med regnskabet. 

Læs også: Novo Nordisk banker forventningerne og opjusterer

Omsætningen i kvartalet lander på 19,1 mia. kr. mod 25,7 mia. kr. i samme periode sidste år. Analytikerne havde på forhånd regnet med en omsætning på 22,89 mia. kr. i kvartalet viser data fra Bloomberg og dermed skuffer Ørsted foventningerne. 

Ørsteds driftsindtjening (EBITDA) lander på 7,48 mia. kr. mod 6,91 mia. kr. i første kvartal sidste år. Her havde analytikerne på forhånd regnet med 7,65 mia. kr. i driftsindtjening og dermed skuffer Ørsted forventningerne til indtjeningen. 

Læs også: ISS skuffer analytikerne

Bundlinjen - det vil sige resultatet i kvartalet - lander på 2,609 mia. kr., hvor den sidste år var 3,2 mia. kr. i samme kvartal. I fjerde kvartal af 2023 - altså det seneste kvartal - landede Ørsted dog et tab på 284 mio. kr. 

Resultatet i kvartalet er under analytikernes forventninger, da de på forhånd havde regnet med et resultat på 3,4 mia. kr. i kvartalet. 

Ørsted har gennem det seneste år været ramt af problemer på særligt sin amerikanske havvindmølleforretning. Det har ført til massive nedskrivninger og en omfattende omlægning af selskabets strategi. 

Samtidig har Ørsted lidt på børsen, hvor aktien det seneste år er faldet med 37 pct. 

Læs også: Vestas taber penge - men fastholder forventningerne

Læs også: Økonom om GN-regnskabet: 'Der bør være plads til en solid kursstigning'

Har du for mange danske aktier eller for få teknologiaktier? Det kan du måske få svar på nu. Euroinvestor søger læsere, der vil dele sin portefølje med en af vores dygtige eksperter. Du kan stille spørgsmål og få en vurdering af din porteføljes sammensætning og råd til, hvordan du måske kan forbedre den for at få et højere afkast og mindre risiko. Skriv til os på redaktion@euroinvestor.dk.