Henter kommentarer

Guldprisen er på himmelflugt: Yderligere medvind på vej, spår Goldman Sachs

Foto: David Gray/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Guldprisen er braget frem i år, hvor det gyldne metal er steget mere end 50 pct.

Spørger man Goldman Sachs, så er der langt mere at komme efter.

Den amerikanske investeringsbank har nemlig mandag hævet sin guldprisprognose for december 2026 til 4.900 dollars pr. ounce fra tidligere 4.300 dollars, skriver Reuters.

Det sker med baggrund i, at Goldman Sachs vurderer, der vil flyde stærke pengestrømme mod vestlige børsnoterede fonde, ETF'er, samtidig med at det er sandsynligt, at der vil ske opkøb fra centralbanker.

»Vi vurderer, at risiciene for vores opjusterede guldprisprognose stadig samlet set hælder mod opsiden, fordi privatesektorens diversificering ind i det relativt lille guldmarked kan løfte ETF-beholdningerne over vores rentebaserede estimat,« skriver Goldman Sachs ifølge Reuters i et notat.

Guldprisen slog rekord i dag, tirsdag, da prisen ramte 3.977,19 dollar.

Det er øget efterspørgsel efter guldbasrede ETF'er, store opkøb fra centralbanker og en større interesse fra private investorer, der ønsker at beskytte deres penge i en verden med handelskonflikt og geopolitiske spændinger, der indtil nu har fået guldprisen på himmelflugt.

Læs også: 

Læs også: