Henter kommentarer

'Han står over for en svær opgave'

Foto: POOL New
Vis mere

Chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, står over for en svær opgave.

Sådan lyder vurderingen fra Nordeas analytiker Philip Maldia Madsen onsdag morgen forud for, at Federal Reserve-topchefen ventes at kommentere en udfasning af sit store obligationsopkøbsprogram.

»Til Feds FOMC-møde forventer vi, at Fed-chef Jerome Powell vil stå overfor en meget svær opgave, når det kommer til at bremse forventningerne til de korte renter. De seneste uger har været præget af markante rentestigninger i den korte ende af rentekurven, da flere investorer har vurderet, at centralbankerne vil bekæmpe den stigende inflation med renteforhøjelser,« forklarer Philip Maldia Madsen

Læs også: Forudser stort skifte i markedet: Dette kan blive de nye vinderaktier

Det er ifølge Nordea efterhånden konsensus, at Fed onsdag vil annoncere en udfasning af opkøbsprogrammet og at nedtrapningen er afsluttet i midten af 2022.

»Vi ser dog en øget sandsynlighed for, at Fed vil sigte efter at være færdige med nedtrapningen til maj, da dette vil give Fed mere fleksibilitet i forhold til en tidligere renteforhøjelse, såfremt inflationen skulle løbe løbsk,« lyder det fra Philip Maldia Madsen.

Læs også: Nordnet: Private investorer er ikke forberedt på det, der er på vej

Når renterne optager investorerne, så skyldes det, at renten påvirker aktierne gennem diskonteringsrenten af fremtidige pengestrømme. Stigende renter især vil ramme de dyrt prisfastsatte aktier, dvs. dem, hvor investorerne tror, at selskaberne vil komme til at tjene mange penge ude i fremtiden. Det skyldes, at stigende renter betyder, at selskabernes pengestrømme ude i fremtiden er mindre værd i nutidskroner.

Rentestigningerne har især betydning for de dyrt prisfastsatte aktier, dvs. dem, hvor investorerne tror, at selskaberne vil komme til at tjene mange penge ude i fremtiden. Det skyldes, at stigende renter betyder, at selskabernes pengestrømme ude i fremtiden er mindre værd i nutidskroner.

Saxo Banks aktiestrateg Peter Garnry har tidligere forklaret, at virksomheder og brancher med høj gældsfinansiering er dem, der er mest sårbare overfor rentestigninger.

Dyrt prisfastsatte vækstselskaber, der primært er egenkapitalfinansierede, er ifølge ham også i farezonen, da virksomhedernes markedsværdi stadig er baseret på pengestrømme langt ude i tiden.

Peter Garnry påpeger samtidig, at value-aktier (tænk bank, energi, cykliske industrier mv.) typisk klarer sig godt i et miljø med stigende renter.

Læs også: Nordea advarer om fremtidsudsigterne: 'Vi er ikke længere i tvivl'

Læs også: Dansk aktie er blevet savet over: 'Jeg var nødt til at købe den'