Henter kommentarer

Indædt kamp om C25-aktie: 'Der foregår et spil i kulissen'


Alt er oppe i luften for GN-aktien i øjeblikket.

Sådan lyder det fra aktiechef i Artha Kapitalforvaltning, Lars Hytting. Aktiechefen påpeger, at det hollandske pensionsselskab APG Management mandag solgte ud af høreaparatsaktien.

»Det er utvivlsomt aktien i fokus, og alt er oppe i luften i øjeblikket. I går (mandag, red.) et fald på 4,8 pct. uden selskabsspecifikke nyheder, men senere viste det sig, at APG Management nu ejer under 5 pct. af aktierne, så der kan have været større udsalg i gang. Aktien var på det tidspunkt nede med over 8 pct., men fik genvundet en del. Noget kunne tyde på dette skete efter APG var færdige. Derudover foregår et spil kulissen, short vs. long. Gad vide hvem der købte alle de aktier i går? (ikke os i hvert fald),« skriver Lars Hytting i et notat,« skriver Lars Hytting i et notat.

Læs også: Ser billige og interessante aktier her: 'Derfor kan du godt købe lidt nu'

Euroinvestor har tidligere skrevet om, at netop GN Store Nord er en af de mest shortede danske aktier. Læs mere her.

Tidligere i november måned var der meget fokus på netop GN Store Nord-aktien, efter hovedaktionæren i konkurrenten Demant, William Demant Invest, købte op i GN Store Nord, så ejerandelen i konkurrenten oversteg 10 pct. Læs mere her.

GN Store Nord-aktien har været hårdt ramt. De seneste 12 måneder er aktien faldet med over 58 pct.

Læs også: Handelsbanken om C25-rivaler: Hold den ene, og køb den anden

Læs også: Trods stigning er forbrugertilliden stadig 'miserabel'