To af verdens største høreapparatproducenter er tørnet sammen på det danske aktiemarked. William Demant Invest har købt ti procent af GN Store Nord i et træk, der er uhyre sjældent på dansk børsjord.
Selvom produktet er høreapparater var det en særdeles højlydt nyhed, der ramte børsmarkedet i sidste uge. Ud af det blå kom først meddelelsen om, at høreapparatvirksomheden Demant havde købt fem procent af GN Store Nord. Dagen efter landede en ny meddelelse, hvor ejerandelen nu var øget til mindst ti procent af aktierne.
Formelt set er det Demants egen hovedaktionær, William Demant Invest, der handler på vegne af William Demant Fonden. Altså samme konstruktion som vi kender fra A.P. Møller-gruppen og en række af landets store virksomheder.
Læs også: Danske Bank: Du skal huske at ændre din portefølje
Men tag ikke fejl af formalia. William Demant Fonden ejer 60 procent af børsnoterede Demant. Mine damer og herrer – der er tale om et fjendtligt indtog i den absolutte top af dansk erhvervsliv.
Endnu aner vi ikke, hvad William Demants ærinde er. I bestyrelsen sidder en række af dansk erhvervslivs tungeste navne, og det er såmænd tidligere Demant-topchef Niels Jacobsen, der står i spidsen for William Demant Invest.
Men jeg vil da tillade mig at spekulere lidt. GN Store Nord har nemlig længe været nævnt på rygtebørsen som en mulig opkøbskandidat. Selskabet er en af de få store børsnoterede danske virksomheder, som ikke har en dominerende hovedaktionær i form af en fond eller stifterfamilie.
Alene det faktum, at alle aktier er i såkaldt »free float«, gør, at GN Store Nord tiltrækker sig opmærksomhed. Tietgens gamle telegrafselskab er i dag et konglomerat med primært to store ben: GN Hearing, der laver høreapparater, og GN Audio, der producerer headsets.
Det er naturligvis GN Hearing, der har Demants interesse.
På verdensplan bokser de to C25-rivaler med en tredje dansk spiller, nemlig WS Audiology, der ikke er børsnoteret. Ligeledes uden for børsen finder vi amerikanske Starkey. Og den helt store spiller er Sonova, der har hovedsæde i Schweiz.
Altså tre børsnoterede høreapparatproducenter med følgende markedsværdier:
GN Store Nord: 23,5 milliarder kroner.
Demant: 40,5 milliarder kroner.
Sonova: 104 milliarder kroner.
De er alle sønderbombede i værdi efter et miserabelt børsår. På trods af sidste uges optur har GN Store Nords aktionærer set et tab på næsten 60 procent i år. Hvis de fik styr på forretningen, kunne selskabet være mål for kapitalfonde, der kunne øjne en turnaround og så en opsplitning og likvidering af moderselskabet.
Cool høreapparater
Andre muligheder kunne være store forbrugerelektronikkoncerner som Samsung og Apple, der kunne se lyset i at gå ind i dette nichemarked, der traditionelt leverer høje indtjeningsgrader. Adskillige analyser har gennem årene vist, at høreapparatmarkedet er kronisk for lille, fordi vi mennesker gerne venter, til det er absolut nødvendigt med at få høreapparater, fordi vi er forfængelige.
Kunne Apple gøre høreapparater cool?
Uanset de mange muligheder har Demant klart tilkendegivet, at de ikke har tænkt sig at lade den danske konkurrent blive overtaget uden, at de har medindflydelse på processen.
Læs også: Specielt boligflip udløser gevinster i millionklassen
Allerede med den nuværende aktiepost på ti procent kan Demant ifølge børsreglerne blokere for, at GN Store Nord bliver afnoteret.
Hvis Demant fortsætter med at købe op og rammer en tredjedel af aktierne, skal de afgive købstilbud til alle aktionærer.
Små spillere
Så er spørgsmålet, om det mon er Demants egentlig forehavende?
Det er muligt, at konkurrencemyndighederne vil gå en sådan handel efter i sømmene, men sagen er også, at Sonova er så dominerende med en markedsandel i USA på mere end 50 procent, at Demant og GN må betragtes som små spillere i denne sammenhæng.
Topchefen i Demant Invest taler om, at opkøbet »harmonerer med vores øvrige finansielle investeringsaktiviteter«. Meget kan man sige, men hvis man ser det som en ren finansiel transaktion, så skal de læse lidt op på risikospredning i porteføljer i hovedkontoret i Smørum uden for København.
Lige meget hvor det her ender, er det uhyre sjældent, at en stor dansk børsnoteret virksomhed køber stort ind i et andet børsnoteret selskab.
Læs også: Danskerne foretrækker disse 10 udenlandske aktier
Rent teknisk betragtes et opkøb af denne størrelse som fjendtligt, når det ikke foregår via forhandlinger i bestyrelseslokalet forinden.
Vi skal tilbage til rederiet Torms fejlslagne forsøg på at overtage Norden i starten af nullerne for at finde noget, der ligner.
Ellers har vi mest set det blandt de helt små banker – og for langt mindre beløb.
Da Vestas købte NEG Micon, skete det i fred og fordragelighed, og de tidligere opkøb af C25-selskaber som for eksempel Chr. Hansen, ISS, TDC og Danisco har været med kapitalfonde eller udenlandske virksomheder som købere.
Uanset hvor det her lander, kan vi godt konstatere, at vi har åbnet et nyt kapitel i et stykke dansk børshistorie.
