Henter kommentarer

Nyt regnskab viser tab - aktien flyver op


Når der står et minus foran resultatet, lyder det måske ikke som en god nyhed, men det er tilfældet for en af de store spillere på det amerikanske luftfartsmarked.

United Airlines flyver op i den amerikanske børsåbning med 9 pct. Det sker efter selskabet har offentliggjort et regnskab for første kvartal.

I det regnskab kunne investorerne læse, at selskabet kom ud af kvartalet med et tab svarende til 0,15 dollar pr. aktie.

En akties udvikling er dog styret af forventningerne til selskabet, og det er her, at det amerikanske flyselskab har overrasket stort. 

Analytikerne havde nemlig på forhånd forventet et tab på 0,57 dollar pr. aktie. ifølge tal fra Bloomberg.

United Airlines er et af verdens største flyselskaber med en markedsværdi på 15 mia. dollar svarende til 105 mia. kr.

Læs også: 

Læs også: