LIVE: Økonom om Mærsk: Stærkt
Den mest kopierede investor på handelsplatformen eToro, danske Jeppe Kirk Bonde, ser kæmpe potentiale i en stor tech-aktie, der allerede er steget 35 pct. i år.
Det fortæller han i tirsdagens udgave af Euroinvestors podcast Millionærklubben.
Der er tale om Microsoft-aktien, som investoren betegner som »en rigtig god aktie«:
»I forhold til, hvor meget den har i vækstpotentiale på forskellige områder, og hvor meget de tjener på det, så er det en rigtig god aktie,« siger Jeppe Kirk Bonde i podcasten.
Læs også: Investors syn på markedet blev ændret radikalt: ‘Selvfølgelig kan man slå markedet’
Han mener blandt andet, at selskabet har en »fuldstændig fantastisk profitmargin«:
»Det skyldes til dels deres ekstreme skala. Hvis de bare får nok ingeniører, der laver noget fantastisk, og der er nok, der bruger det, så bliver omkostningerne i forhold til hvad de får ind af indtægter på det sindssyg god,« lyder det fra investoren i podcasten.
Derudover har Jeppe Kirk Bonde også stor tiltro til selskabets administrerende direktør, Satya Nadella, der overtog posten efter Steve Ballmer i 2014:
»De har en fantastisk ceo – måske den bedste i verden. Den tidligere ceo var nærmest ved at køre det i sænk og efter der er blevet skiftet ud er det bare gået i den anden retning. Du ser den ene gode beslutning efter den anden,« lyder det.
Læs også: Nordnet om 2023s helt store vinder: Den minder om en tech-aktie, de fleste har glemt
Jeppe Kirk Bonde mener, at Satya Nadella excellerer i at tage de rigtige strategiske beslutninger, samtidig med at han kan lede vejen for at skabe god forbedringer i produktet:
»Jeg bruger selv Microsoft-produkter hele tiden og mærker forbedringerne og de rigtige beslutninger i produktet,« fortæller han.
Læs også: Formueforvalter: Disse aktier ser særdeles billige ud
Der er dog særligt en ting, der har gjort, at investoren har øget sin investering i Microsoft. Og det er selskabets samarbejde med OpenAI, der står bag kæmpesuccesen ChatGPT der bygger på kunstig intelligens.
Jeppe Kirk Bonde fortæller, at han har fulgt OpenAI siden 2017, eftersom selskabet havde udviklet et system, der kunne spille hans yndlingscomputerspil Dota. Og han ser stort potentiale i samarbejdet:
»Da jeg så OpenAI’s kunstige intelligens spille Dota fik jeg et AI-moment. Den spillede med kreativitet og lavede nogle blufs og moves, som vidnede om højt intellektuelt niveau,« lyder det fra Jeppe Kirk Bonde i podcasten.
»Så for mig var det en no-brainer at samarbejdet kom på plads og at det ville blive en stor forretning for Microsoft. Og nu kan de forhåbentligt få den kunstige intelligens integreret rigtig godt ind i deres store portefølje af produkter, som passer rigtig godt til at blive forbedret med AI.«
Ifølge data fra eToro har Jeppe Kirk Bonde investeret 3,4 pct. af sin portefølje i Microsoft.
Det seneste år er Microsoft-aktien steget med 10,3 pct.
Læs også: Analytiker med dyster melding om dansk folkeaktie: Kapløbet mod bunden er kun lige begyndt
Læs også: Milliardforvalter: Spørgsmålet er, om disse aktier er steget for meget


Genialt: Det her kort skal du have

Nyt boliglån kan være på vej























