Henter kommentarer

Tankrederiet Torm justerer forventningerne til året - lander en smule under forventningerne


Tankrederiet Torm justerer sine forventninger til året efter et kvartal der er en smule under det ventede.  

Det står klart efter at Torm har leveret tal for tredje kvartal af 2025 torsdag. 

Forventningerne vender vi tilbage til, for vi tager lige tallene først. 

For tredje kvartal lander Torm et justeret driftsresultat (EBITDA) på 159,4 mio. dollar.

På bundlinjen lander Torm et resultat på 77,6 mio. dollar, hvor analytikerne havde regnet med 79,6 mio. dollar ifølge estimater fra Bloomberg. 

Som følge af udviklingen i kvartalet justerer Torm sine forventninger til året, så man ud fra den nuværende flådestørrelse nu regner med et driftsresultat på mellem 540-590 mio. dollar. Tidligere forventede man et EBITDA på mellem 475-625 mio. dollar. 

Torm er ligeledes klar med et udbytte til sine aktionærer for kvartalet. Det lander på 0,62 dollar per aktie, hvilket svarer til 4,02 kr. Det er lidt mindre end analytikerne havde regnet med, da de så et udbytte på 0,63 dollar per aktie for kvartalet. 

Torm-aktien er faldet med 0,8 pct. i år indtil videre. 

Opdateres... 

Læs også: Analytiker: Historien om dansk vinderaktie begynder at sprække

Læs også: Ørsted kan melde om underskud på 1,7 mia. kr. - fastholder forventninger

Millionærklubben Eksklusiv: Når magtbalancer forskydes
2025 har i den grad rykket ved verdens tilstand, og særligt USA’s præsident, Donald Trump, har været med til at ryste posen og sætte globale magtbalancer i bevægelse. Men kan den slags nybrud overhovedet bringe reel og længerevarende udvikling med sig, eller er der snarere tale om en midlertidig storm i et glas vand? Onsdag den 26. november undersøger Millionærklubben verdens aktuelle økonomiske tilstand og debatterer, om tidernes skiften kan bidrage til nye og interessante investeringer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske,
Steen Jacobsen, selvstændig investor, bestyrelsesmedlem og rådgiver,
og Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer