Henter kommentarer

Storbank: Børsfesten ser ud til at fortsætte

Foto: MANUEL SILVESTRI
Vis mere

Der er udsigt til, at børsfesten fortsætter i det nye år, vurderer storbanken Nordea.

»Som udgangspunkt ser vi gode muligheder for, at aktiemarkederne vil fortsætte højere i løbet af 2022,« vurderer Nordeas chefanalytiker Jan Størup Nielsen i en kommentar mandag morgen.

Hos Nordea understreger man imidlertid, at de lange renter står til yderligere stigninger. Forklaringen er, at centralbankerne er ved at stramme pengepolitikken i takt med, at økonomierne verden over er i bedring. Coronakrisen har medført historisk lave renter, hvilket har sendt aktiekurserne og boligpriser i vejret. Globale aktier er ifølge Nykredits chefstrateg Fredrik Engholm steget mere end 30 pct. i løbet af de seneste to år, skriver Finans.

Læs også: Milliardforvalter advarer mod børsstormvejr: Det bør du gøre nu

Festen på aktiemarkedet har ifølge Frederik Engholm tiltrukket nye investorer og skabt øget spekulation. Spørgsmålet er imidlertid, om det nye år byder på mere af det samme, mener.

»Det er svært at vide, om den fortsætter, men vores bedste bud er, at større udsving i markederne bidrager til at skræmme nogle væk igen. Vi ser derfor generelt tegningen til et år, der afkastmæssigt bliver ret beskedent for både obligationer og aktier,« forklarer han, ifølge Finans.

Læs også: Aktiechefen forudså, hvad der vil ske – det tror han venter os nu

Når renteudviklingen følges så nøje af investorerne, skyldes det, at den forventede indtjening i forbindelse med værdiansættelse af en virksomhed hvert år skal fratrækkes, hvad man ellers ville kunne tjene, hvis pengene var placeret i en amerikansk statsobligation.

Den regnetekniske manøvre kaldes en tilbagediskontering. De virksomheder, hvor forventningerne til den fremtidige indtjening er størst, bliver derfor også relativt begunstiget på aktiemarkedet, når renterne falder. Den indtjening, man forventer i fremtiden, slår med andre ord fuldt ud igennem i prisen på en virksomhed, hvis renten er 0. Sagt på en anden måde så gør stigende renter selskabernes pengestrømme ude i fremtiden mindre værd målt i nutidskroner, hvilket især rammer vækstaktierne.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklerne og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Jyske Bank spår mere risikabelt 2022: Disse aktier skal du købe

Læs også: Aktiechef: Sådan ville jeg placere 100.000 kr. lige nu