Svær start for Tvedes nye fond

Lars Tvedes hedgefond Atlas Global Macro har leveret et afkast på minus 4 pct. siden lanceringen i slutningen af maj måned i år. I samme periode har verdens aktiemarkeder målt på MSCI all country indekset i gennemsnit akkurat leveret et positivt afkast.

For få uger siden var forskellen endda endnu større, men uanset tallene er det en tydeligt ubekymret investeringsdirektør og bestseller forfatter Euroinvestor fanger over telefonen for at få en kommentar til de første måneder for Atlas Global Macro.

»Jeg kigger slet ikke på de daglige udsving,« siger Lars Tvede og fortsætter:

Læs også: Forudser stort skifte i markedet: Dette kan blive de nye vinderaktier

»Vi har gradvist positioneret os til en række store strategiske vendinger. Det er nogle vendepunkter, som vil indtræffe over nogle kvartaler og derefter præge markederne i en årrække. Derfor skal man være langsigtet, og som der står i vores Key Information Document, bør man som investor i fonden have en investeringsprofil med en tidshorisont på mindst syv år,« fortæller Lars Tvede.

Han oplyser, at tidshorisonten på syv år i øvrigt ikke er et tal, som de selv har fundet på, men som finansmyndighederne i Luxembour forlanger, at man skriver i dokumentationen for denne type fond.

»Det er også derfor, at man skal være semiprofessionel for at være med og være okay med den kortsigtede volatilitet. Er man ikke det, vil man nok være bedre tjent med at investere på andre måder,« siger han.

Inden lanceringen lød det bedste bud fra den erfarne investor, at han personligt  ville være tilfreds, hvis det gennemsnitlige årlige afkast i Atlas Global Macro var 15-30 pct. Den opfattelse er der på ingen måder ændret på, oplyser Lars Tvede.

Læs også: Legendarisk, optimistisk finansprofessor slår alarm: »Markedet er uforberedt«

»Vi er nu økonomisk og markedsmæssigt i en situation, der minder utroligt meget om 2001 og 2002. Advarselslamperne i dele af markederne har blinket længe, og fællesnævneren er en massiv overinvestering i den digitale verden på bekostning af underinvestering i den konkrete og fysiske verden,« forklarer han og fortsætter:

»Herunder har der i markedet været en underprioritering af valueaktier, smallcap-aktier, emerging markets og flere andre aktivklasser. Forskellen i værdiansættelsen af valueaktier og vækstaktier er eksempelvis ekstrem. Derfor har vi blandt andet investeret i råvarer, valueaktier, emerging markets og er lige nu short i Nasdaq.«

»I den nedtur, der er i gang lige nu, ligger vi egentlig meget godt,« tilføjer Lars Tvede.

Omkring år 2000 opbyggede han store positioner i russiske aktier af de samme årsager, som han nævner i dag. Derfor er han også vant til, at der kan komme store udsving undervejs.

»På et tidspunkt dengang var jeg nede med 30 pct., men jeg endte med at tjene ekstremt meget på det over de følgende seks år,« siger Lars Tvede og griner.

Læs også: 3 mulige aktiejuveler: 'Den kan stige 75 pct. de næste 2-3 år'

»I flere årtier er der jævnligt folk, der har spurgt, om jeg ikke ville starte min egen hedgefond, og det, der har holdt mig tilbage, har været tanken om investorer, der lidt som svigermor på bagsædet - hvis jeg må sige det på den måde - kritiserede mine beslutninger. Det, der fik mig til alligevel at gøre det til sidst, var så, at jeg får frigjort en del penge fra illikvide investeringer over de næste 2-3 år, og så ville jeg gerne have det mest professionelle setup til at administrere dem. En fond kunne være incitamentet til virkelig at få det på plads,« siger han.

»Sagen er at, jeg er meget komfortabel og optimistisk i forhold vores overordnede analyse. Det handler bl.a. om, at der er investeret alt for lidt i den fysiske økonomi. Vi hører om det anekdotisk, om hvordan der mangler kul, naturgas, olie, industrimetaller, skibe der ligger i kø ud for havnene, mikrochips, der ikke bliver leveret og så videre,« siger han.

Læs også: Privatinvestor: 7 spændende aktier

»Den historie er meget stor,« tilføjer han.

I forhold til disse investeringer henviser Lars Tvede til virksomhedernes egne investeringer for at vedligholde og udvide produktionsapparatet. Det er bygninger, maskiner, køretøjer, jord - alle former for fysisk kapitalapparat. Regnskabsmæssigt kaldes de på engelsk for capital expenditure, eller blot capex.

Og denne capex-post er helt i bund for den fysiske økonomi.

»Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal udtrykke det. Men jeg slikker mig om munden. Alle vores positioner er forskellige måder at eksponere sig til de store strategiske vendinger, der udspiller sig over disse kvartaler,« siger han.

Læs også: Pengene og kulturen: Lars Tvede arbejder med musik der kan give andre et nervesammenbrud

Læs også: Lau Svenssen: GN udvider i Audio men halter i Hearing