'Jeg har ramt den lige i rø*en’

»Har holdet en mening om DSV både kortsigtet med diverse toldsatser og teknisk. Jeg har ramt den lige i rø*en med en gennemsnitlig anskaffelseskurs på 1100.«
Sådan lyder spørgsmålet fra en lytter i fredagens episode af podcasten Millionærklubben, hvor Lau Svenssen, den ene halvdel af investorduoen Svenssen & Tudborg og fast porteføljeforvalter i podcasten Millionærklubben, og Lars Persson, teknisk analytiker i Aktierådet og ligeledes fast porteføljeforvalter i Millionærklubben, står klar ved mikrofonerne.
Lytteren kan glæde sig over, at DSV-aktien fredag handles i en kurs på cirka 1.570 kroner per aktie og er steget knap 47 procent det seneste år.
Lars Persson vurderer, at DSVs kursudvikling vil flade mere ud i den kommende tid oven på kurshoppet efter opkøbet af DB Schencker sidste år.
»Jeg har ikke helt fidus til DSV på den korte bane,« siger Lars Persson og tilføjer:
»Jeg er ikke rigtig fan af den.«
Heller ikke Lau Svenssen ser det helt store potentiale i DSV-aktien.
Han mener, at DSV-aktien kan blive ramt af stigende inflation.
Hvordan det hænger sammen kan du høre mere om i denne episode af Millionærklubben.
Lyt med fra 23.14 minutter inde i podcasten.
Millionærklubben Eksklusiv: Verdenshandlen skælver - kan de globale forsyningskæder holde?
Efter indsættelsen af en ny, amerikansk administration tidligere på året, synes intet helt at være, som det plejer. Heller ikke i transportsektoren, hvor det finmaskede net af globale forsyningskæder i den grad udfordres og knap nok er til at kende. Men hvad betyder det igangværende opbrud for shipping- og logistikselskaberne kloden rundt, og hvilke vidtgrenede følgeeffekter får det, når det ikke længere er så simpelt for verdens virksomheder at flytte varer fra A til B?
Alt det og meget mere undersøger Millionærklubben den 21. maj ved dette Eksklusiv-arrangement, der naturligvis også kommer omkring relevante investeringsmuligheder set i lyset af de – måske – helt nye tider.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Peter Sand, chefanalytiker hos Xeneta,
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
og Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker hos Sydbank.
I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner