Frygter prisstigning på appelsiner: Årsagen skal findes tusinder af kilometer væk

Om få uger kan prisen på appelsiner og appelsinjuice være steget en hel del.
På grund af orkanen Milton.
Orkanen Milton har ramt den amerikanske delstat Florida – og her kan den forårsage endnu større ødelæggelser, end orkanen Helene gjorde for to uger siden.
USAs præsident Joe Biden advarer om, at Milton kan blive den værste orkan, som har ramt Florida de seneste 100 år.
Det kan blandt andet går ud over statens store appelsinhøst, skriver det norske finansmedie E24.
Sker det, er det nok kun et spørgsmål om tid, før du skal betale mere for appelsiner og appelsinjuice i supermarkedet.
»Florida er et meget centralt område for produktion af appelsinjuice. Det bliver svært at erstatte. Hvis der sker store skader, kan det hurtigt få prisen på appelsinjuice til at stige,« siger daglig leder af det norske landbrugsanalyseorganisation AgriAnalyse, Chr. Anton Smedshaug, til E24.
Mandag skrev Bloomberg, at futures på appelsinjuice – eller fremtidsprisen, om man vil – allerede er steget i takt med at Milton er blevet opgraderet til en orkan i kategori fem.
Hvis først de voldsomme vinde raserer områderne med appelsinplantagerne, er der intet, man kan gøre for at beskytte træerne eller frugten, fortæller Ray Royce fra Rhe Highlands County Citrus Growers Association til Bloomberg.


Genialt: Det her kort skal du have

Cheføkonom: Derfor er der ikke en boble – endnu

Stor guide: 57 geniale gaver
