Det er så let at købe – og det er så svært at sælge.
Sandheden i dette gamle børshandlerudtryk er større end man skulle tro ud fra det simple indhold. Pointen er, at man som Køber optræder med dynamik og begejstring ud fra forventninger, analysearbejde, udvælgelsesproces, håb eller brug af mere passive metoder med kopiering af andre investorers adfærd (leaders, insiders, teknisk kursanalyse eller indeksorienteret vægtning). Når man så er kommet til den anden ende af tiden med ejerskab, hvor man står over for en beslutning om salg, er opgaven meget vanskeligere. Logisk set burde det være lige modsat. Med cash på kontoen har man uendeligt mange placeringsmuligheder, hvorimod et salg er en bunden opgave, da man jo allerede er om bord i den pågældende aktie.
Hvis kursudviklingen (afkastet) er gået skævt, har man svært ved at erkende sin fejltagelse og mange ”graver sig ned” med en sådan skæv placering. Hvis det omvendt er gået bedre end man overhovedet drømte om før købet, så tør man næsten ikke sige TAK og tage stikket hjem ved at sælge, idet man mener at have ramt en (ukendt) guldåre med udsigt til endnu større gevinster. Her er pointen, at man lader sig rive med at sin succes og holder op med at vurdere aktien seriøst. Man føler sig ”dygtig” og glemmer at rent og skært held måske har været afgørende. The sky is the limit.
Danske aktier i C25 gruppen har været placeret i top med afkast
Kursudviklingen på de ledende danske aktier har været fantastisk i 2000-årene, men tempoet er begyndt at flove af. Kernepunktet har været selskabernes høje specialisering i et snævert virkefelt forretningsmæssigt, nicher. Derfor har de kunnet klare sig godt i en hård verden med pres fra globalisering og højt tempo i udskiftning af produkterne. Selskaber med en mere ”tung” struktur baseret på et stort produktionsapparat som A.P. Møller – Mærsk og Carlsberg har derimod haft svært ved at følge med i kapløbet om at give et højt afkast til investorerne. Efter Finanskrisen i 2008 er banksektoren i lighed med Tyskland og en række andre lande også blevet trængt i baggrunden, ligesom forsikring er gledet samme vej. Tryg har opnået ny stor vægt qua opkøbet i år af RSA-koncernens aktiviteter i Sverige og Norge, der er finansieret ved en enorm aktietegning.
Problemet for C25-papirerne er, at medvinden ser ud til at høre op. Det er en kombination af flere forhold: Primært opbrugt begejstring hos investorerne - aktierne er løbet tør for benzin. Vi er endt i et ”toppish market”. Den anden mekanisme er generel sektorrotation væk fra beskyttede selskaber over mod mere konjunkturfølsomme og vækstorienterede selskaber. Hertil kommer så en sidste mekanisme, som er almen og kun på et indledende trin: renten vil stige og ændre forholdene på kapitalmarkedet. Det er dog et langsigtet forløb, hvor aktierne ved en blød overgangsfase kan få forlænget spilletid som investorernes foretrukne sted for placering af penge. I tilfælde af en eventuel drastisk rentestigning kan der opstå uro, ja en krise, på aktiemarkedet. Heldigvis er centralbanker og regeringer bange for finansiel uro, så de prøver at forhindre/forsinke enhver negativ indflydelse fra renteforholdene. Hvis de formår det, vil de prøve at bremse rentestigninger mest muligt.
Læs også: Pensionskæmpe: Tre fælder du skal undgå – og to gode gemmesteder
Sektorrotation
Fornyet vækst efter Corona-nedlukningerne giver stor fremgang for aktiviteter inden for råvarer, energi, basisvarer og centrale industrier. Den slags firmaer har vi ikke meget tilbage af i Danmark.
For at øge afkastet vil investorerne derfor dirigere flere af deres penge over mod denne type af aktier. Opgaven er at vurdere tempoet og holdbarheden i denne udvikling. Simpelt udtrykt, vender de gamle selskaber tilbage med fornyet og forbedret konkurrenceevne, mens de unge digitale vækstplatforme skal kæmpe om kunderne for ikke at miste deres magt og markedsposition. De opførte sig som fisk i vandet i Corona tiden. Aktiemæssigt er der udsigt til et ophør af det amerikanske IT-aktieboom. Jo mere kamp om ressourcer og penge (inflation), des større fordel til reale (gamle) producenter og nedadgående pres på selskaber inden for digital service og handel.
Investorernes påståede begejstring for udsigt til meget høj langsigtet vækst i den digitale økonomi på grundlag af ekstremt lav rente vil formentlig blive blæst væk. Denne dybsindige holdning har i virkeligheden næppe nogensinde eksisteret, men det var bare selvhøjtidelig teoretisk snik-snak for at legitimere investorernes magnetiske tiltrækning ind i selskaber som FAANG+ gruppen. Ekstremt høje markedsværdier kræver jo ”en klog” forklaring – for ellers er det jo bare vild spekulation! Nej, Nej, det må ikke være tilfældet, for så gælder det jo bare om at sælge og slippe væk i en fart.
Samme mekanik vil nogle analytikere bruge som forklaring på de danske nicheselskabers selvforstærkende succes i kursudvikling, som endog blev boost’et ved store opkøb af egne aktier. Andre vil tale om et overdrevent og i sidste ende farligt feedback loop – en form for ekkokammer, hvor en akties pris helt mister jordforbindelsen.
Tid til hovedeftersyn
For investorerne er det tid nu til at gennemføre et hovedeftersyn af porteføljerne, idet udsigten for aktierne fremover ser ud til at ændre sig. Danske aktier står formentlig over for nogle år med underperformance.
Samtidig gælder det om at huske reglen: First In, First Out. Selv om man måske ikke tør/vil være den første til at sælge ud, så må man sørge for ikke at komme for sent i gang. Så er børskurserne nemlig allerede faldet, og dermed fanges man i et forløb med en nedadgående spiral. Her gælder det om ikke at blive smadret, så man ender med at sælge nede omkring bundpunktet. Skal man sælge tidligt, eller holde ud og forblive i rollen som langsigtet investor?
Overvej grundigt udsigterne for de enkelte aktier i porteføljen og derefter sammenhængen i det hele (risiko og afkastmuligheder) inden der gøres noget som helst. Dernæst skal man se på situationen, hvis der sælges helt eller delvis ud og enten holdes pause (i frygt for en nedtur på børserne) eller lægges om til andre aktier med et nyt og bedre upside potentiale i helt andre sektorer. Der er ikke udsigt til et højt afkast på danske aktier i forhold til Fastlands Europa med Tyskland i spidsen.
Rebalancering er en god start
Første trin er en rebalancering, så man i det mindste får trimmet sig ned i vægt i sine supervinder papirer. Man kan vælge at drosle ned til 50 eller 33 pct. eller nøjes med at beholde en aktiepost svarende til den oprindelige satsning i størrelse videre fremad. Pointen er, at man tager en god luns af sin gevinst hjem. Disse penge kan så placeres i helt andre aktier ud fra en aktiv beslutning.
Her kan udløsning af skat på en stor akkumuleret gevinst dog være en barriere eller ligefrem en stopklods. Man kan nemlig bære et stort kursfald, hvis man har en meget lav anskaffelsesværdi.
Rebalancering er en god metode til at komme i gang med aktiv handling i stedet for bare at sidde stille og lade børskurserne fluktuere vildt og voldsomt op og ned. Man bliver tvunget til at tænke sig grundigt om og vurdere, om den pågældende aktie nu også er så fantastisk god, som børskursen giver indtryk af.
Læs også: Lau Svenssen om Chr. Hansen: Langsigtede satsninger skal sikre den høje børsværdi
Læs også: Lau Svenssen: Tryg har spist sig mæt og er blevet tung i maven
