Henter kommentarer

Pensionskæmpe: Tre fælder du skal undgå – og to gode gemmesteder


Første halvår er længe siden, og det samme er dagene med ubrudt medvind på aktiemarkederne, drevet af vacciner, genåbning, ekstremt lempelig pengepolitik og historisk lave renter.

Meget symbolsk har amerikanske aktier oplevet deres første +5% korrektion siden den 9. november sidste år, hvor Pfizers vaccine for alvor slog den gode tone an på aktiemarkederne. Markedsudsigterne er blevet mere mudrede: Kinesisk vækstopbremsning, strammere retorik fra den amerikanske centralbank, forsyningskæder, der bliver ved med at drille, tegn på inflation, der ikke vil forsvinde, og energipriser, der stiger i et tempo, der helst ikke skal fortsætte. Jeg hører fortsat til i lejren, der tror mere på aktier end obligationer de næste 6-12 måneder – men kaldet er mindre stærkt end for et år siden.

Læs også: Nordnet maner til besindelse: Dette plejer at føre til kursfald

En interessant lille detalje: Aktier performer typisk bedre når træet er blevet rystet: Efter en 5% korrektion har medianafkastet på amerikanske aktier været bedre end normalt de følgende 3 og 6 måneder med hhv. +6% og +8%. Noget tilsvarende kan meget vel gentage sig, forudsat at væksten ikke skuffer for meget og inflationen ikke overrasker for meget til opsiden.

Den deflationære fælde: En hård landing i Kina

En strøm af dårlige nyheder har omgivet kinesiske økonomi og aktiemarked siden sommer: Evergrandes betalingsstandsning, regulatorisk opstramning af vilkårene i en række sektorer, skuffende vækstdata og en indtil videre meget afmålt kinesisk reaktion i forhold til at stimulere økonomien.

Når man ser gældsudviklingen i den private sektor i Kina og de meget høje boligpriser i de største byer, kan man kun blive bekymret: Det ligner mønstre, man har set op til tidligere boligbobler. Så der er al mulig grund til at holde et vågent øje med det kinesiske ejendomsmarked, som har en umådelig stor betydning både for væksten og husholdningernes formuer i Kina.

Læs også: Danske Bank gør op med misforståelse blandt investorer

Netop derfor vil de kinesiske myndigheder gøre alt, hvad der står i deres magt for at ”forsvare boligejernes legitime interesser”, som de udtrykker det. Trods mange lighedspunkter med optakten til Lehman-krakket og finanskrisen er der også væsentlige forskelle. For det første lader kommunistpartiet sig ikke bremse af den mangel på regler der kunne have undgået Lehmans ukontrollerbare kollaps.

For det andet er det finansielle system i Kina fortsat overvejende et lukket system: Langt, langt de fleste kinesere er fortsat henvist til at placere deres sparepenge i Kina, og udlandet kan ikke på samme måde som i USA få det finansielle korthus til at ramle ved at trække midler ud af landet. Mit gæt er, at en kombination af kinesiske stimulanser samt den hastige fremgang i vaccinationer i Asien, vil bane vejen for en stabilisering af væksten i Asien næste år.

Men hold et vågent øje med signalerne fra de kinesiske myndigheder: Et meget svagt salg af boliger i ”Golden Week”, den første uge i oktober, illustrerer at boligmarkedet og økonomien balancerer på en knivsæg – og at der er behov for stimulanser!

To inflationære trusler: Højere energipriser og højere renter

Den bæredygtige dagsorden styrkes dag for dag – men de tre vigtigste energikilder på globalt plan fortsat er olie, kul og naturgas. Priserne er i år steget på alle dem alle tre understøttet af genåbning og en kontinuert faldende appetit på at investere i fossil energi. Sporene fra tidligere olieprischok skræmmer: De kan både løfte inflation og renter, tappe købekraft fra forbrugerne og presse indtjening, ikke mindst i energitunge erhverv. Det er en potentielt ”stagflationær” cocktail, der løfter inflationen, og samtidig dæmper væksten.

Det store spørgsmål er, hvor smertegrænsen går i forhold til væksten og aktiemarkedet. Mit umiddelbare gæt er, at der endnu er et stykke vej op til den. For det første er væksten stadig højere end normalt, drevet af genåbning og en solid efterspørgsel. For det andet er der i de modne økonomier stadig en højere opsparingskvote og opsparing end normalt, og et opsparet forbrugsbehov. For det tredje fylder energiforbruget ikke nær så meget i økonomien, som da finanskrisen ramte i 2008: Dengang udgjorde energiomkostninger 8,8% af globalt BNP mod 5,6% i dag.

Men ovenstående argumenter er samtidig også plausible grunde til, at energiprisernes optur ikke er slut endnu: Selvom OPEC har en vis ledig kapacitet, er udbuddet af energi uelastisk på kort sigt – også i en verden, hvor flytrafikken gradvist gør comeback. Energiaktier ligner i min optik både en fortsat outperformer, og et potentielt stabiliserede element i en traditionel investeringsportefølje, som lider under stigende energipriser, inflation og renter.

Renterne stiger – og bankaktierne trives med det

I, stakkels læsere af mine artikler, har i løbet af sommeren gentagne gange måttet ”lide under” mine argumenter for, hvorfor obligationsrenterne skulle op – og ikke falde, som det skete hen over sommeren.

Obligationsmarkedet var i sommermånederne godt understøttet af den amerikanske centralbank, som støvsugede markedet for statsobligationer (siden maj har Fed købt 70% af udstedelserne) samt investorer/pensionsfonde, som har et fast risikomandat og derfor haft behov for at flytte store beløb fra aktier (som er steget markant i værdi) til obligationer (som er faldet i værdi).

Siden august har obligationsrenterne atter været stigende. Et af de bedste steder at gemme sig, når renter og inflation stiger, er i bankaktier. Banker er billige, undervægtede af globale fundmanagers, og deres drift trives bedre end mange virksomheder med udsigten til stigende renter og inflation.

Det er skæbnens ironi, at de vel to mest upopulære og ”disruptede” sektorer - Energi og Finans – år til dato har givet de højeste afkast. De er stadig to af de bedste bud på børsnoterede investeringer, som kan have en skærmende effekt for en traditionel portefølje i forhold til stigende inflation, energipriser og renter. Om det også er der, man skal være på rigtig lang sigt, er mere tvivlsomt.

En strøm af regnskaber starter i denne uge

Det er i øvrigt i indeværende uge, at den amerikanske regnskabssæson starter. Efter 5 kvartaler, hvor regnskaberne er kommet markant bedre ud end ventet, tror jeg, at de positive overraskelser bliver mindre denne gang. Vækstindikatorerne fra virksomhederne er modereret, og der kommer generelt færre positive overraskelser på nøgletalsfronten.

Stigende råvarepriser og forsyningskanaler, der driller, vil også gøre indtryk. Men investorernes forventninger er dæmpet, og normalt er der en positiv korrelation med råvarepriserne og indtjeningen i virksomhederne, fordi stigende råvarepriser afspejler stigende efterspørgsel: Den økonomiske vækst er stadig over trend, og det er generelt et positivt miljø at være virksomhed i. Mit gæt er, at det er stigende omsætning, snarere end stigende margins, der vil drive fremgangen.

En sidste replik til energi og banker er, at i en verden, hvor forsyningskæder driller, og der er mangel på chips og transportkapacitet, er det ikke de to sektorer, der først rammes af marginpres.

Læs også: Nordnet maner til besindelse: Dette plejer at føre til kursfald

Læs også: 3 mulige vinder-aktier