Boligskattekaos rammer vilkårligt: Yngre par hænger på død mands ejendomsskat

Et yngre par i Rudersdal Kommune i Nordsjælland er uforskyldt blevet ofre for de stærkt forsinkede ejendomsvurderinger og kæmper lige nu for få deres penge tilbage.

Rudersdal Kommune sendte i maj i år parret opkrævninger på i alt 11.687,42 kroner for efterregulering af ejendomsskat for 2021, 2022 og 2023, og inden betalingsfristen 1. juli i år betalte parret modvilligt regningen.

Modvilligt, fordi parret ikke ejede huset i 2021, 2022 og 2023.

Parret underskrev købsaftalen på huset i Birkerød 25. september sidste år med overtagelsesdato 31. december 2023. Alligevel hænger de nu på regningen.

Et flertal i Folketinget har nemlig besluttet, at det er de nuværende ejere, der skal betale efterreguleringen af ejendomsskatten for 2021-2023, selvom de ikke ejede huset i den periode.

Men det yngre par har i købsaftalen sikret sig, at de efterfølgende kunne gå tilbage til sælger og få refunderet de 11.687,42 kroner, som de har lagt ud for ham, da det jo var ham, der ejede huset i 2021-2023, som er omfattet af efterreguleringen af ejendomsskat.

I købsaftalen – som Euroinvestor og B.T. har set – står der under punktet ‘Om boligskat – ejerbolig uden ny vurdering’, at:

'Parterne forpligter sig til at medvirke til, at en evt. senere regulering fordeles mellem parterne ift. ejertid’.

Men her har det unge par løbet panden mod en mur.

Sælger afgik nemlig ved døden 2. oktober 2023, og dødsboet blev lukket i februar i år, altså to-tre måneder før parret overhovedet fik opkrævningen på efterreguleret ejendomsskat fra Rudersdal Kommune 

Det fortæller pensionist Ivan Frederiksen, 82 år, som er far til den afdøde mand, der blev 51 år. Ivan Frederiksens søn efterlod sig tre mindreårige børn og en ekskone, som han testamenterede alt til.

»Det er en ulykkelig sag. Både for de nye ejere og os. Det er noget værre bøvl,« siger Ivan Frederiksen og tilføjer:

»Jeg har været privat bobestyrer i dødsboet. Og jeg ville selvfølgelig gerne have imødekommet de nye ejere for den urimelighed, der er blevet begået mod dem, men det er desværre ikke muligt nu, hvor dødsboet er lukket og arven fordelt og indsat på spærrede konti grundet børnenes lave alder,« siger han.

De primære arvinger – altså Ivan Frederiksens børnebørn – har først adgang til deres arv, når de fylder 21 år. Desuden er dødsboet lukket og slukket, så de nye ejere af huset har ikke noget sted at gå hen og få refunderet deres 11.687,42 kroner.

De nye ejere har siden august skrevet frem og tilbage på mail med Ivan Frederiksen og bedt ham forsøge at få skifteretten til genåbne dødsboet, så de kan få deres knap 12.000 kroner tilbage.

Men sådan fungerer det ikke.

Vis mere

I sidste uge skrev Euroinvestor og B.T. nemlig om en tilsvarende sag.

Her var det ægteparret Mette og Michael Lindstrøm fra Smørum, der hang på en regning for efterreguleret ejendomsskat på cirka 6.000 kroner for 2021-2023, fordi sælgeren af det hus, de købte med overtagelse i august 2023, var gået bort og dødsboet lukket.

I forbindelse med Euroinvestor og B.T.s afdækning af den sag gjorde funktionschef ved skifteretten i København Michael Boye det klart, at der skal rigtig meget til for at genåbne et afslutte dødsbo. Og et krav om at få genåbnet et dødsbo for at få refunderet ejendomsskat i den størrelsesorden vil med stor sandsynlighed blive afvist af skifteretten.

Dødsboskatteloven er nemlig ifølge Michael Boye ret hård, når den såkaldte proklamafrist på i udgangspunktet otte uger, hvor kreditorer kan rejse krav i det endnu åbne dødsbo, er udløbet.

Loven skal nemlig beskytte arvinger mod, at der i tide og utide rejses nye krav mod boet, når først det er lukket.

Hvis et afsluttet dødsbo kunne åbnes i tide og utide, ville arvingerne eksempelvis ikke kunne begynde at bruge af arven, da de aldrig ville kunne vide sig sikre på, om der pludselig dukkede en ny kreditor op med et økonomisk krav mod boet.

Arvingerne har med andre ord som udgangspunkt ret til at få fred, når boet er lukket.

Kun i helt særlige tilfælde, vil skifteretten tillade, at et dødsbo genåbnes, for eksempel hvis der pludselig dukker en overset arving op.

Hvis et afsluttet dødsbo – mod forventning – skal genåbnes, vil det desuden være kreditorerne – altså her det yngre par fra Birkerød- der skal rejse kravet om få genåbnet dødsboet. Samtidig vil parret skulle stille en sikkerhed på minimum 10.000 kroner, der skal dække bobestyrerens salær.

I den konkrete sag med det yngre par fra Rudersdal Kommune, skal parret altså minimum betale 10.000 kroner for – måske – at kunne få de 11.687,42 kroner refunderet.

I bagklogskabens lys kunne parret have holdt øje med dødsannoncerne og så have rejst et såkaldt eventualkrav i det åbne bo efter Ivan Frederiksens søn.

Men som juraprofessor Hans Henrik Edlund ved Aarhus Universitet, hvor han er er ekspert i overdragelse af fast ejendom og privatret, sagde i artiklen om Mette og Michael Lindstrøms sag, kan man 'nok ikke forlange af nogen', at de skal holde øje med dødsannoncerne og derefter slå op i Statstidende, om boet har indrykket proklama.

»Så nu hænger de på den (regningen, red.),« lød det fra juraprofessoren.

Ivan Frederiksen har stor forståelse for, at det yngre par fra Birkerød gerne vil have deres penge tilbage. 

»Jeg forstår godt de unge mennesker, der har købt hus for første gang. For det er jo ikke en regning, de skulle hænge på. Det er noget kedeligt noget. Det er en låst situation,« siger han. 

Skatteminister Rasmus Stoklund henholder sig i et tidligere svar til B.T. og Euroinvestor til, at »det nu engang er Skifteretten, der vurderer, hvornår en sag er stor nok til, at et afsluttet bo skal genåbnes – og det mener jeg ikke, vi politisk skal ændre på.«

Vis mere

Men når skifteretten ikke er en reel mulighed for de ramte boligejere, må der ifølge Danmarksdemokraternes skatteordfører, Hans Kristian Skibby, tænkes alternativt.

»Både de efterladte og de nye ejere står i en prekær og urimelig situation. Problemet er jo helt grundlæggende de forsinkede, offentlige ejendomsvurderinger. Det skal ikke ligge dem til last, og de skal ikke fortsætte med at løbe panden mod en mur i skifteretterne,« siger han og tilføjer:

»Så må fælleskassen træde til. Man kunne for eksempel politisk beslutte at oprette en særlig ordning i Skat, så de berørte boligejere kan få refunderet den ejendomsskat, de har lagt ud for en afdød sælger.«

Hans Kristian Skibby vil nu stille en række spørgsmål til skatteminister Rasmus Stoklund i sagen.

Han vil blandt andet bede ministeren forholde sig til forslaget om at lade fælleskassen dække de berørte boligejeres økonomiske tab samt bede om et estimat for, hvor mange boligkøbere der er berørt af problemstillingen.

Lyt til den seneste episode af podcasten Millionær Klubben her: