Økonom fælder dom over Ørsted: Sådan bør aktien reagere
        
                
Ørsted-aktien bør stige i tirsdagens børshandel.
Det vurderer Nordnets investeringsøkonom Per Hansen, efter det er kommet frem, at det kriseramte energiselskab Ørsted, der laver havvindmølleparker, har fået solgt halvdelen af en af sine parker for 39 mia. kr. Det kan du læse om her.
»Risikopræmien bør falde og aktien bør, alt andet lige stige,« lyder det i en kommentar fra Per Hansen.
Han forventer imidlertid kun en mindre kursreaktion, fordi investorerne vil være afventende forud for, at Ørsted onsdag kommer med regnskab for tredje kvartal.
Salget af havvindmølleparken var ventet, men Ørsted har alligevel fået flere penge ud af det end forventet, bemærker Per Hansen.
»Det finansielle pres på Ørsted bør aftage,« tilføjer han.
»Kapitaludvidelsen var meget udvandende, men det er nu engang vilkårene, at det dyrt at være fattig. Især når - eller hvis - det sker på det forkerte tidspunkt,« tilføjer Per Hansen.
Han henviser til, at Ørsted har været tvunget ud i en historisk stor pengejagt, fordi selskabet manglede 60 mia. kr., fordi selskabs havvindmøllepark-forretning ikke har udviklet sig som ventet.
Læs også: Det danske selskab Asetek kæmper med at vokse - justerer forventningerne
Læs også: Palantir slår forventningerne - men får kniven af investorerne
Millionærklubben Eksklusiv: Når magtbalancer forskydes
2025 har i den grad rykket ved verdens tilstand, og særligt USA’s præsident, Donald Trump, har været med til at ryste posen og sætte globale magtbalancer i bevægelse. Men kan den slags nybrud overhovedet bringe reel og længerevarende udvikling med sig, eller er der snarere tale om en midlertidig storm i et glas vand? Onsdag den 26. november undersøger Millionærklubben verdens aktuelle økonomiske tilstand og debatterer, om tidernes skiften kan bidrage til nye og interessante investeringer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske
Steen Jacobsen, selvstændig investor, bestyrelsesmedlem og rådgiver,
og Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer


Genialt: Det her kort skal du have























