Høje boligprisstigninger bekymrer Finanstilsynet

Det er ved at være tid til at se på, hvordan man lægger låg på priseksplosion på boligmarkedet, hvis ikke markedet af sig selv sætter farten ned.

Det mener direktør i Finanstilsynet, Jesper Berg, som Børsen har talt med.

»Vi er kommet dertil, hvor vi skal til at have en snak om, hvordan vi griber ind, hvis vi bliver nødt til at gøre det. Vi er nødt til at tage den snak nu,« siger direktøren til avisen.

Jesper Berg tilføjer yderligere, at faren især lurer, hvis renten stiger. Indtil videre holder Finanstilsynet sig dog på sidelinjen, selvom tilsynet har værktøjskassen til at gribe ind og styre boligfarten ved at stramme krav til banker og realkreditinstitutternes kreditpolitik.

Det er ikke mere end en håndfuld dage siden, nationalbankdirektør Lars Rohde på et pressemøde i forbindelse med offentliggørelsen af bankens halvårlige prognose for landets økonomi, kunne fortælle, at banken ifølge prognosen venter boligprisstigninger på 9,7 pct. i løbet af år 2021.

Læs også: Så meget har en gennemsnitlig husejer tjent det seneste år

Selvom boligpriserne i den kommende tid fortsat vil buldre frem, hvis prognosen holder stik, er der alligevel en mindre opbremsning på vej. I 2022 venter Nationalbanken at boligpriserne vil stige 3 pct., mens tallet for 2023 ventes at være 2,3 pct.

»På boligmarkedet ventes en mere afdæmpet udvikling fremadrettet, hvor boligpriserne vokser i takt med indkomsterne. Realkreditrenterne er steget siden årsskiftet, hvilket kan lægge en dæmper på prisstigningerne. Derudover vil husholdningernes forbrugsmønster formentlig i høj grad vende tilbage til mønstret fra før pandemien, i takt med at økonomien igen fungerer uden restriktioner. Et mere permanent skifte i boligefterspørgslen kan imidlertid ikke udelukkes,« skriver Nationalbanken i analysen.

I løbet af det seneste år er huspriserne steget 9,2 pct., mens priserne på ejerlejligheder er steget 11,7 pct.

Aktuelt er boligpriserne det højeste siden midten af 00erne, og i gennemsnit skal man af med en 1 mio. kr. mere end for et år siden for at købe et hus i København. Kigger man efter en lejlighed i landets  hovedstad, skal man af med 500.000 kr. mere sammenlignet med året før.

Læs også: Derfor bliver danske pensionsopsparinger ramt af stigende renter

Læs også: Kommentar: Her er potentialet i Bavarian Nordic-aktien