Selskabet kan muligvis udvikle sig til at blive et nyt eksempel på H.C. Andersens historie ”Den grimme ælling”. Pludselig opdager fagfolk, sundhedsmyndigheder, big pharma koncerner, konkurrenter, regeringer, investorer og medier selskabets styrke.
Bavarian råder i virkeligheden over centrale kompetencer og kapacitet inden for et glemt segment af lægemidler – vacciner. De har i årevis været betragtet som betydningsløse og gammeldags uden upside potentiale i indtjening. Vacciner har været indarbejdede produkter, der primært bruges forebyggende til børn i generelle vaccinationsprogrammer, der følger barnets alder. Udvikling af nye typer af vaccine inden for hepatitis og HPV udgør en ny retning, og her er prisen langt højere.
Med corona epidemien er der pludselig opstået behov for nye former for forebyggende vacciner. Centralstyret i EU og USA-regeringen har bevilget penge til R&D-projekter og forudbestilt store leverancer for at få en forceret udvikling af nye vacciner. Det er lykkedes i rekordtempo takket være brug af genteknologi. De første produkters evne til forebyggelse og den tidsmæssige udstrækning af effektiv virkning må formodes at være begrænset. Godkendelser til brug er givet med dispensation fra de normale krav pga. de ekstraordinære omstændigheder. Supplerende data fra faktisk brug skal indsamles, og så må man jo bare håbe på at nogle (helst alle) vacciner virkelig er effektive og rækker 12 måneder frem, men det ved man først ultimo 2021. Hvis 1. generation af vacciner ikke formår andet end at fungere som et skalkeskjul for genåbning, vil der være tale om et flop.
Læs også: Storinvestor fremhæver 4 aktier til Europas genstart - dansk aktie med på listen
Generelt præges hele indsatsen mod corona af svagt funderet faglig viden, mangelfuld dokumentation og panisk indsats. Der anvendes hverken procentregning eller og cost-benefit analyse. Mediehysteri forstærker kravet om handling trods fundamental mangel på viden. Men ”eksperter” lever jo af deres job og må udfylde denne rolle. I stedet har man i lande som Danmark (men ikke Sverige) overtaget styring af indsatsen fra politisk side, hvilket er udtryk for desperation.
Bavarian’s nye chance: coronavaccine
Bavarian vil også være med i kampen om vacciner, og dermed bliver det en 2. generationsudgave. Teknologisk er der tale om et samarbejde med forskere, universiteter og andre firmaer, ligesom man økonomisk satser på at få hjælp fra offentlig side til at gennemføre R&D projektet. Mit gæt er en samlet R&D-udgift på rundt 2 mia. kroner for et godkendt produkt, og det må anses for billigt. Minkfadæsen kostede os skatteydere 19 mia. kroner i kompensation plus muligvis 1 mia. kroner i direkte udgifter.
Worst case er naturligvis at projektet slet ikke lykkes. Kravene til dokumentation ser ud til fra starten at blive langt højere end de normer som blev accepteret for 1. generationsvaccinerne. Det gør projektet væsentligt dyrere. Generelt er det vanskeligt at frembringe stringente og lødige data i passende skala til at kunne dokumentere en forebyggende virkning mod corona (og alt muligt andet med begrænset smitte). Mutationerne er talrige, og her må tidsfaktoren udgøre en ekstra belastning, da det nye produkt jo skal klare nye og værre udgaver end de første.
Metoden med nedlukning er udbredt og har trukket epidemien i langdrag, som en anden problematik at tage i betragtning. Formentlig bliver slutfacit, at epidemien har været så omfattende og de politisk dirigerede modtræk så store og bekostelige, at der i vore samfund fra politisk side vil blive stillet krav om udvikling af en bredt dækkende corona vaccine til fremtidig brug – uanset om plagen allerede måtte være ved at ebbe ud. Hvis nogle af de allerede lancerede vacciner i praksis vil kunne opfylde et højt kvalitetskrav, så kan Bavarian’s nye R&D-bidrag risikere at komme for sent.
Læs også:
Best case for Bavarian Nordic vil være et langtrukket forløb for corona, så det hele ikke bliver løst via tidsfaktoren (skøn: overstået ultimo 2021) og/eller de første vacciners viser sig utilstrækkelige i kvalitet. Muligvis er der så kort og begrænset virkning, at det er meningsløst – ud over at legitimere en genåbning. Politisk er det afgørende at kunne påkalde sig en: SEJR, hvor folket er reddet.
Bavarian’s faglige viden og patentrettigheder udgør en bastion, som muliggør deltagelse i topligaen af vaccineproducenter, hvor man er specialist. Genteknologi er derimod en ny vinkel, som selskabet får svært ved at hamle op med. Det kan blive en bevæggrund til at indgå et nærmere samarbejde med en anden type firma eller accept af et overtagelsestilbud, hvor selskabet inddrages i en større koncern, der råder over langt større ressourcer.
Selskabets kapacitet til produktion, påfyldning og kvalitetskontrol er i sig selv værdifuld men må anses for sekundær, da det gælder om at få adgang til håndtering af godkendte produkter - hurtigt.
Vacciner til forebyggelse eller til helbredelse
Kongstanken i selskabet var fra starten at udvikle terapeutiske vacciner, altså til helbredelse som et medicinsk produkt. De relevante sygdomssegmenter var kræft og HIV, der begge er komplicerede og livstruende sygdomsforhold. Et nyt produkt vil være banebrydende og kunne opnå en høj salgspris for et behandlingsforløb. Antallet af berørte personer er samtidig forholdsvis stort.
Indsatsen er imidlertid endnu ikke lykkedes. Det mest fremskredne R&D-projekt var PROSTVAC indtil det blev opgivet af partneren Bristol-Myers Squibb. Heldigvis blev Bavarian Nordic alligevel betalt pænt for sin indsats som et plaster på såret.
I stedet er aktiviteten løbende blevet drejet over mod den traditionelle anvendelse af vacciner som forebyggelse mod alvorlige sygdomme.
Koppevaccinen JYNNEOS (IMVAMUNE/IMVANEX) er udviklet og godkendt til brug som beredskab mod bioterror og sponseres af USA’s myndigheder BARDA. En frysetørret udgave med længere holdbarhed er ved at blive udviklet som supplement og forventes klar i 2022, hvorefter levering under de indgåede rammekontrakter forventes sat i fuld gang. BARDA ønsker naturligvis kun et begrænset nødberedskab indtil da, idet man påregner at kunne halvere udgiften via en fordobling af holdbarheden. Produktet sælges også til andre lande, men så længe der er fred og ingen fare er interessen for køb begrænset - og så snart der opstår en akut krise, er statslige myndigheder parat til at købe hvad som helst. Tænk blot på ebola og corona.
Uanset det er strukturen dog vanskelig for Bavarian, idet kopper som sygdom blev fuldstændigt udryddet for 40 år siden. Risikoen ligger derfor i muligheden for en genopblussen. Det store åbne spørgsmål er, hvor Ruslands depot af levedygtig koppevirus er havnet. Det er nemlig sporløst forsvundet. Landet fik sammen med den anden supermagt, USA, tildelt et restparti, der skulle oplagres til fremstilling af ny koppevaccine ”just in case”. Der findes dog også en begrænset civil brug mod såkaldte abekopper. Det giver behov for beskyttelse ved vaccination mod smitte før rejser ind i områder med risiko for udbrud af denne sjældne sygdom.
Samarbejdet med Janssen (datterselskab af Johnson & Johnson)
Det store gennembrud for Bavarian har været samarbejdsaftalen (2014) med Janssen om at medvirke til udvikling af en vaccine mod ebola. Projektet blev udført på et økonomisk grundlag fra regeringen i USA, og det lykkedes at gennemføre og opnå produktgodkendelse.
Efter den første aftales indgåelse udnyttede Janssen tilknyttede optioner og har derfor overtaget tre andre R&D-vaccineprojekter (HPV, HIV og Hepatitis B). Her foregår udviklingen dog i normalt tempo, mens ebola blev gennemført så hurtigt som muligt. Bavarian er i de tre andre R&D-projekter sat ud på sidelinjen med en rolle som leverandør af testvacciner i fornødent omfang. Bavarian har en gratis upside option på indtægter, hvis et af projekterne en dag lykkes og under vejs udløses milepælsbetalinger (må det formodes, men det vides ikke). Udfaldet kommer år ude i fremtiden.
Pipeline af R&D-projekter blev derved næsten ryddet, og selskabet måtte reorganisere sin indsats. Man valgte at geare kraftigt op for RSV-projektet, der er rettet mod en farlig type lungebetændelse, som især rammer små børn og ældre mennesker. Desuden arbejder man som en slags betroet partner med andre startop-projekter for de amerikanske myndigheder (lønarbejde). Jeg vil tillade mig at påstå, at Bavarian indgår som et vigtigt led i USA.s bioberedskab. Denne relation betyder også, at et eventuelt skift i ejerkontrollen med Bavarian vil blive mødt med et krav om godkendelse (eller et veto) fra de amerikanske myndigheders side. En amerikanske køber vil derimod være perfekt.
Købet af Glaxo’s vaccineforretning
I 2019/20 udvidede Bavarian sin forretning markant inden for vaccineprodukter til det frie marked med løbende salg (ikke opgaver for offentlige myndigheder) ved opkøb af aktiviteter fra Glaxo Smith Kline. Overtagelsen er sket gradvis, og selve produktionen skal først overføres om et par år. Tidspunktet viste sig imidlertid (på kort sigt) dårligt, idet man købte umiddelbart før coronaepidemien bredte sig fra Kina til resten af verden. Det førte til et dyk i afsætningen af vacciner relateret til rejser. De to produkter er Rabivur/RabAvert (rabies) og Encepur (flåtbåren hjernebetændelse).
På langt sigt kan det dog vise sig at opfylde ønsket om at etablere sig som en vigtig udbyder inden for vacciner. Indtil corona var det en niche uden bevågenhed fra big pharma selskaber. Den situation er fuldstændig ændret pga. denne epidemi. Der er nu udsigt til statslig/politisk fokus på at opbygge kapacitet, beredskab og markant større viden, så man er forberedt og hurtigt kan imødegå tilsvarende sygdomsudbrud i fremtiden.
Finansieringen blev klaret ved en kombination af kontant betaling via en stor aktietegning, der blev gennemført primo 2020, og en ”afdragsordning” med betaling af resten til GSK over flere år.
Ideen er, at Bavarian nu kan fremstå som en fuldgyldig udbyder inden for vacciner og ikke kun som et udviklingsfirma med underleverandøropgaver til statslige myndigheder. GSK-produkterne er indarbejdede, og dermed vil det forventede nye RSV-produkt straks kunne udrulles bredt via denne salgsplatform. Mængderne af RSV vil være store. Produktet forventes afprøvet i fase 3 i 2022.
Aktien
I forbindelse med årsregnskabet og gennemførelse af en direkte aktieplacering (provenu 1,1 mia. kroner netto) har selskabet oplyst, at man ønsker at være i stand til at ”forfølge en aktiv opkøbsstrategi”. Det er værd at hæfte sig ved dette udsagn, idet man endnu ikke har fået GSK-integrationen på plads og er i gang med det ambitiøse R&D-projekt med en mulig 2G corona vaccine. Jeg fortolker det som udtryk for to forhold: ledelsen ønsker at understrege 2025- ambitionen for Bavarian som en ledende udbyder af vacciner, og at det kræver et større produktsortiment af enten eksisterende vacciner eller lovende R&D-projekter. Derudover taler man om udsigt til yderligere investeringer i større og mere fleksibel produktionskapacitet. Problemet her er et langstrakt forløb før ibrugtagelse af nye anlæg må finde sted – med mindre der opstår et kritisk behov for leverancer.
Selskabet står pludselig i en (mulig) central position, men der er fortsat tale om en overgangsfase med stor usikkerhed. Man arbejder på at afklare kvaliteten af 2. generationsvaccinen mod corona, og det har nu topprioritet (målet er færdiggørelse ultimo 2021). GSK-produkterne skal integreres i selskabet, og RSV udvikles færdig i løbet af 2022. Opgaverne for BARDA med en frysetørret udgave af JYNNEOS med længere holdbarhed er også under færdiggørelse, hvorefter de store leverancer i rammeaftalen kan komme i gang. Det store potentiale i aftalen med Janssen om ebolavaccinen og de tre R&D-projektmuligheder må betragtes som ”fugle på taget”.
Kort sagt er der høj aktivitet koncentreret om to R&D-projekter, videreudvikling af koppevaccinen, udvidelse af produktionskapaciteten og integration af GSK-produkterne. Tidligere havde selskabet 400+ medarbejdere, men dette tal er steget til 700+. Der er fuld fart på, men afklaring betyder også risiko for forsinkelser, afbræk eller direkte stop.
Den største R&D-trussel kommer dog udefra i form af andre selskabers udspil i produktudvikling og mht. kvalitet. Corona vil give vacciner en renæssance med et løft til et nyt og højere niveau i betydning, men samtidig kan det føre til en markant fornyelse med skift i retning af genteknologi.
Såfremt det lykkes for Bavarian at færdigudvikle en 2G corona vaccine, vil det være fantastisk. Selskabet vil så for alvor fremstå som en take over kandidat. Børsværdien (288) er nået op på 18 mia. kroner (3 mia. dollar), men størrelsen skal ses i forhold til et langt højere niveau for de førende R&D-baserede aktører i det nye corona-vaccine segmentet. Børsværdierne er (angivet i mia. dollar): Moderna 59, BioNTech 26, Novavax 16, CureVac 18. Big pharma koncernerne Pfizer, AstraZeneca, Johnson & Johnson med de færdige vacciner har en helt anden dimension, men de rummer jo også en bred række af andre produkter. Når alt det er sagt, så skal Bavarian først nå i mål med sit projekt, og de øvrige deltagende parter i dette samarbejde skal også have deres del af kagen.
Mange mennesker tænker fremdeles nationalt, altså en opfattelse hvor store selskabers sociale ansvar ses i forhold til deres hjemsted og samfund i bred forstand. Navnkundige skibsreder A.P. Møller talte om, ”at den, der har evnen, har pligten”. Den relevante ramme for Bavarian ville i et dansk perspektiv være en stilling som datterselskab under Novo Nordisk Fonden, da de repræsenterer nutidens afgørende center inden for udvikling af medicin og bioteknologi.
Lau Svenssen ejer aktier i Bavarian Nordic
Læs også: Brutalt udskilningsløb venter grønne aktier i 2021
Læs også: Sådan kommer du i gang med at investere
