Henter kommentarer

Novo Nordisk-aktien i markant fald - har afsløret nyt om fedmemiddel

Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Novo Nordisk-aktien falder kraftigt mandag. Det sker, efter den danske medicinalmastodont har fremlagt nye data for dets mulige fedmemiddel.

Fedmehåbet CagriSema har ifølge Novo Nordisk selv vist markant bedre vægttab hos voksne med overvægt eller fedme og type 2-diabetes. Det oplyser den danske medicinalmastodont i en fondsbørsmeddelelse. 

Personer behandlet med CagriSema opnåede et vægttab på 15,7 pct. efter 68 uger sammenlignet med kun 3,1 pct. i placebogruppen.

»REDEFINE 2-resultaterne bekræfter CagriSemas overlegne effektivitet,« udtaler Martin Holst Lange, udviklingsdirektør hos Novo Nordisk, der forventer at søge om regulatorisk godkendelse i første kvartal af 2026.

Investorerne har dog reageret ved at sende Novo Nordisk-aktien ud i et kursfald på godt 5,6 pct. mandag middag.