Magtopgør i Novo: Her er alt, hvad du skal vide
Flere topfigurer er snart fortid i toppen af Novo Nordisk efter et opgør med den danske medicinalkæmpes hovedaktionær Novo Nordisk Fonden.
Hele syv ud af de 12 medlemmer af bestyrelsen i Novo Nordisk træder ud, efter man ikke har kunnet blive enige med Novo Nordisk Fonden, om hvordan bestyrelsen skulle sammensættes, skriver Novo Nordisk i en børsmeddelelse.
Bestyrelsesformanden Helge Lund og næstformanden Henrik Poulsen forlader sammen med Laurence Debroux, Andreas Fibig, Sylvie Grégoire, Christina Law and Martin Mackay bestyrelsen i Novo Nordisk.
Til gengæld træder tidligere adm. direktør Lars Rebien, der er formand for Novo Nordisk-fonden og sad for bordenden i selskabet som adm. direktør fra 2000-2016 nu ind som bestyrelsesformand.
Den store udskiftning kommer efter at der har været for stor uenighed mellem fonden og bestyrelsen om, hvordan den fremtidige bestyrelse i medicinalkæmpen skulle se ud, forklarede bestyrelsesformanden Helge Lund tirsdag.
»Efter dialog med Novo Nordisk Fonden angående bestyrelsens fremtidige sammensætning har det ikke været muligt at nå til en fælles forståelse,« udtaler han i en børsmeddelelse.
Novo Nordisk Fonden har ønsket en større udskiftning i bestyrelsen, mens selve bestyrelsen ville foretage mindre justeringer i bestyrelsen for at få nye kompetencer ind, fremgik det her.
Kun fem ud af de nuværende 12 bestyrelsesmedlemmer bliver tilbage. Kasim Kutay, som er formand for Novo Holdings, og medarbejderrepræsentanterne Elisabeth Dahl Christensen, Liselotte Hyveled, Mette Bøjer Jensen og Thomas Rantzau fortsætter.
Den 14. november skal aktionærerne i Novo Nordisk tage stilling til, hvordan den nye bestyrelse skal se ud.
Novo Nordisk Fonden har indstillet en række kandidater til den nye bestyrelse, heriblandt er kendte ansigter som Britt Meelby Jensen, der er topchef i Ambu, og Cees de Jong, der er bestyrelsesformand i Novonesis.
Derudover er Mikael Dolsten, Helena Saxon og Stephan Engels ligeledes indstillet til bestyrelsen.
Der er lagt i kakkelovnen til en spændende dag den 14. november, hvor aktionærer og analytikere klokken 14 skal tage stilling til den nye bestyrelse.
Læs også: Professionel investor spår store forandringer på vej hos Novo Nordisk
Læs også: Økonom om Novo-opgør: Det kunne andre selskaber lære noget af
Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktiehaj
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens aktiespil, og selvom tusindevis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det hurtigt tydeligt, hvor svært det er at skabe gode afkast på kort tid.
Men hvad kan man så tage med sig? Kan man overhovedet lære noget af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktiehaj? Til dette eksklusiv-arrangement torsdag den 23. oktober dykker Millionærklubben ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de pågældende aktier, som vinderne kastede sig over. Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet, og få deres bud på vinderaktier i "den virkelige verden".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

Stor guide: 57 geniale gaver


















