Henter kommentarer

Kommentar: Factfulness i investeringsbranchen


Foto: ERIC PIERMONT
Vis mere

Har du læst bogen FACTFULNESS af Hans, Anna og Ola Rosling?

Bogen handler om, hvordan vi bliver bedre til at forstå verden, som den virkelig er. Menneskelige instinkter forhindrer os nemlig i at have et faktabaseret verdenssyn. Da jeg for et par år siden læste bogen, fik det mig til at tænke nærmere over, hvordan jeg kan bruge indholdet af bogen som en mental-model for den industri, jeg er en del af.

FACTFULNESS findes nemlig også i investeringsverdenen. Menneskelige instinkter gør, at investorer træffer forkerte beslutninger. Dette er ikke kun isoleret til private investorer – de professionelle investorer begår de samme fejl.

Forvaltere hyres og fyres på baggrund af historiske resultater

F.eks. giver det intuitivt mening at fyre kapitalforvaltere med dårlig performance og hyre kapitalforvaltere med god performance – men i praksis kan det destruere værdi. Der er nemlig ingen gentagelseseffekt i performance*.

Investeringsdirektører, konsulenter og andre rådgivere kan destruere værdi

Den samme udfordring gør sig gældende i forhold til konsulenter, finansielle rådgivere, fundselectors, CIO’s mfl. De fleste aktører i industrien har svært ved at forsvare valget af en forvalter med historisk underperformance, men kan nemt argumentere for valget af en forvalter med historisk outperformance. Med andre ord, de fleste investorer køber ind i historiske resultater, selvom der ingen gentagelseseffekt er.

Performance er mere drevet af faktorer og mean-reversion

Der er faktisk lavet flere studier om, at performance mere er drevet af faktorer** og mean-reversion***. Men fordi de menneskelige instinkter hersker, er det svært at vælge en ”3-stjernet Morningstar fond” og anbefale den til sine interessenter (kunder/ledelse/bestyrelse etc.). Det er derimod lettere at vælge og anbefale en fond med 5 stjerner fra Morningstar****.

Høje omkostninger = bedre afkast

Rob Arnott, Vitali Kalesnik og Lillian Wu har i deres dybdegående research beskrevet, hvordan der ligefrem er en negativ korrelation mellem omkostninger og performance. Altså jo højere omkostninger, desto dårligere afkast (i en gennemsnitsbetragtning).

AuM < ROI

Jo flere aktiver under forvaltning (AuM), desto højere afkast på investeringen (ROI). Men sådan er det heller ikke i praksis. Der opstår her en stor interessekonflikt imellem kapitalforvalter og investor, da større AuM er godt for kapitalforvalteren (= højere honorar), men højst sandsynligt dårligt for investor (= risiko for stilændring).

Hvad kan du gøre?

Hvis du skal opnå resultater, som er bedre end gennemsnittet, så skal din adfærd være bedre end gennemsnittet. Som investor skal du altid gå rationelt til værks.

Det er ikke let at vælge fremtidens værdiskabende kapitalforvaltere – men du forbedrer simpelthen din sandsynlighed for succes – ved at du fokuserer på, at få oddsene i din favør. Dvs. dit fokus bør være på andre parametre end: historisk performance, antal stjerner hos Morningstar eller størrelsen på AuM.

/Niclas Faurby, Investor

* Research af Harvey og Liu (2017), som påviste at der ikke var gentagelseseffekt i performance.

** MSCI har tidligere påvist, at ca. halvdelen af en aktiv forvalters afkast, kan forklares med reference til den underliggende faktor (value/kvalitet/momentum etc.).

*** Cornell, Hsu og Nanigian (2017) dokumenterede og fandt mean-reversion i investeringsfondes afkast. Fra perioden 1994-2015 (20år).

**** Matthew R. Morey har tidligere publiceret et notat med titlen: Kiss of Death - A 5-Star Morningstar Mutual Fund Rating?
Her undersøgte Morey effekten, som en 5-stjernet Morningstar fond havde på den fremtidige udvikling i performance. Morey fandt blandt andet, at ca. tre år efter, at en fond fik sin 5-stjernede rating, faldt fondens præstationer både i forhold til performance og risikostyring. Konklusionen fra Morey var derfor, at investorer bør være forsigtige med at bruge 5-stjernede ratings, som et signal om fremtidige præstationer.

Læs også: Lau Svenssen: Det kan få karakter af børskrise

Læs også: Kommentar: Aktiemarkedet dobbelt så vildt som efter finanskrisen