Perspektivet for kursudviklingen i år er efter min vurdering svagere for Danmark end Europa som helhed. Dermed er der udsigt til dansk underperformance men trods det et positivt afkast. Vi har været langt foran de fleste andre børser takket være interessen for de robuste nicheorienterede selskaber. Det blev sidste år fulgt op af et veritabelt boom for grøn energi. Her har vi store aktier, som egner sig perfekt til at indgå i indeksagtige porteføljer.
Udfordringen skyldes et efterhånden meget højt kursniveau for alle disse Darling-aktier. Der er intet som tyder på problemer i deres respektive forretninger, men derimod at humøret på børsen har udviklet sig langt ud over al sund fornuft. Derved er der opstået en situation, hvor selskaberne halser bagefter og skal opfylde investorernes meget høje forventninger. Sådan er spillet nu en gang.
I starten af et cyklisk forløb er selskaberne ufatteligt lavt vurderet (Unblieve fasen), så kommer en langstrakt optur (Consolidated) med parallelløb mellem real og børsmæssig udvikling, og til slut kommer grådighedsfasen (Greed), hvor selskaberne prøver at indfri meget høje forventninger. Da man ikke kan klare denne opgave igen og igen, ender det til slut i kollaps. Denne faseopdeling er min udlægning af Elliott Wave tankegangen.
Ny bølge af penge kan være på vej ind i Grønne aktier
Store bølger med inflow af penge i udvalgte segmenter af aktiemarkedet på grundlag af tildelt positiv bias (udtryk for forkærlighed eller en strategisk satsning), vil løfte børskurserne op. Det kan hurtigt udvikle sig til en selvopfyldende profeti. Jo mere man løber i fodsporene på andre, des større momentum og hurtigere udtømning af det formodede potentiale.
Anskuet ud fra aktiebølgeteori (min udlægning af Elliott Wave) er der tre opadgående ryk i børskurserne. Her har kernen i de grønne danske energiaktier (Ørsted og Vestas) haft den store, konsoliderede optur. Nu oplever de et setback før der kan indtræde en vild grådighedsfase med en ny optur – hvorefter en dyb nedtur så vil kunne indtræffe med voldsom styrke længere ude i fremtiden. Men det er kun mit gæt. Der er mange andre udlægninger af Elliott Wave, når tankegangen skal bruges i praksis. Risikoen i en sådan grådighedsfase er meget høj, skal jeg tilføje.
Der er også to andre grønne aktier, der ikke opnår samme fordel af investorernes/forvalternes forsimplede begejstring for vindmøller som synlige ikoner. Det drejer sig om Novozymes og Rockwool, der begge er veldrevne nichevirksomheder. Novozymes har dog mistet en del af sin
glans, idet bioetanol til benzinmotorer ser ud til at blive gjort overflødig af et skift over mod el- biler. Men selskabet er i hele sit virke placeret inden for praktisk anvendelse af bioteknologi med bæredygtighed som kendetegn. Novozymes er sammen med Haldor Topsøe blandt Danmarks absolut førende virksomheder, og fremtiden er knapt nok begyndt. Aktien er imidlertid ekstremt højt prissat, da rentabiliteten allerede er kommet op på et højt niveau. Fremgang skal ikke komme
fra forbedring af overskudsgraden men fra salgsvækst og nye produkter. Rockwool tilbyder den bedste grønne løsning overhovedet, nemlig reduktion af energiforbruget uanset om det drejer sig om opvarmning eller nedkøling, hvortil kommer positive egenskaber angående brandsikring og støjdæmpning. Men udgangspunktet som byggemateriale indebærer også afhængighed af konjunkturudsving. For mig at se er der større afkastmulighed i Novozymes og Rockwool end i de to hotte grønne navne Ørsted og Vestas.
Kan den nye bølge med fokus på ESG give de store danske nicheselskaber et skub opad?
Ledende investorer har påbegyndt en bredere opvurdering af betydningen af en aktiv ESG-strategi (Environmental, Social, Governance) i selskaberne. Det kan blive den næste magnetkraft til at danne bølger på aktiemarkedet. Her er der tale om et tveægget sværd: tilvalg og fravalg. Nedturen for aktier i oliesektoren i 2020 skyldtes en blanding af frygt for indtjeningen pga. Coronarelateret nedgang i efterspørgslen (især flybrændstof) og stempling af sektoren som »sort«, hvilket førte til en
række udsalg. Man kan opfatte optrappet fokus på ESG-indsats som udtryk for værdsættelse af bredere ansvarlighed i selskaberne og betragte det som starten på (mere) bæredygtig aktivitet.
Selskaberne i C25 burde kunne placere sig højt i ESG-rating, og derfor er der mulighed for positiv interesse fra de stadig flere investorer/forvaltere som følger tidens trends. Jo større karakter af »græsplæneindustri« uden væsentligt miljøaftryk på omgivelserne des bedre, men indirekte afspejler det bare selve karakteren af disse virksomheders aktivitet. Yderligere har nicheselskaberne fordel af en stærk markedsposition og dermed pricing power med høj indtjening. Profit forurener ikke, Hurra! Jo større bruttoavance, des mindre miljøbelastning. Til gengæld udgør det reelt et svagt punkt omkring monopolistisk konkurrence og manglende prisregulering fra myndighedernes side, men det aspekt er jo druknet i letkøbt neoliberalistisk erhvervspolitik – og nu også tyndbenet politisk korrekthed blandt beslutningstagere med selvhøjtidelige holdninger.
Den basale struktur i selskabernes aktivitet burde blive taget i betragtning, men det sker (endnu) ikke. Ud fra denne naive tankegang opnår de store IT-koncerner ligeledes en grøn profil uagtet der er tale om, at de i deres funktion repræsenterer omkostningserhverv og deres »raison d’être« skal opnås via forbedret effektivitet, ressourceudnyttelse og sikkerhed.
Kort sagt er der chance for medvind fra forøget ESG-fokusering blandt investorerne. Pharma og medico er hele tiden artige drenge i klassen, og det samme gælder for »sterile erhverv« som banker, forsikring og IT (SimCorp og Netcompany). Høreapparatfabrikanterne har et lavt ressourceforbrug, og her handler det mere om mulighed for genbrug og længere levetid for udstyret. Maersk og Carlsberg ser ud til at arbejde ivrigt på at klare opgaven med reduktion af miljøbelastningen, hvor det drejer sig om hhv. energiforbrug og emballage. Royal Unibrew vil følge efter i samme spor.
DSV er bygget om en underleverandørmodel til det hårde arbejde. Tilbage er Pandora, som må prøve at fremhæve sin positive indflydelse på samfundet i Thailand, hvor produktionen udføres med en høj vestlig standard.
Plus og minus
C25 selskaberne kan få mulighed for yderligere optur takket være fornyet optimisme blandt investorerne. Tildeling af goodwill omkring en flot ESG-profil kan blive en booster. Men det ændrer jo ikke på, at prisniveauet allerede er højt og anstrengt (derfor følsomt). En yderligere værdistigning skal finde sted uden en tilsvarende forbedring af selskabernes økonomiske præstation og styrke. P/E-tallene vil altså rykke endnu højere op i den stadig tyndere luft. Der er langt ned. Her rammer vi så ind i voksende pres udefra, hvis der for alvor kommer skub i en optur på de andre europæiske landes aktiemarkedet. Et rebound i økonomien vil gavne dem langt mere end os.
Satsning på de store danske selskaber vil for mig at se indebære høj risiko, idet man som investor så vil satse på at »gøre gode tider bedre«.
Blandt C25 aktierne kan jeg kun finde ekstra positiv udviklingsmulighed i A.P. Møller – Mærsk, Carlsberg, FLSmidth og Lundbeck plus Bavarian Nordic, som er en helt speciel situation.
Lau Svenssen, Euroinvestor
Lau Svenssen ejer blandt de omtalte selskaber aktier i Rockwool, A.P. Møller – Mærsk, Bavarian Nordic, FLSmidth og Lundbeck.
