Henter kommentarer

Lars Christensen: Skal jeg købe nu?

Lars Christensen, international økonom, cand.polit.
Lars Christensen, international økonom, cand.polit.
Vis mere

Over de sidste to uger har jeg - især fra private investorer - igen og igen fået to spørgsmål, 'skal jeg købe nu?' og 'skal jeg sælge det hele?'.

Som økonom med omkring 20 års erfaring fra de finansielle markeder burde jeg måske kunne svare på netop de spørgsmål, men sandheden er, at jeg igen og igen har måttet svare, 'jeg er ikke optimistisk, men jeg ved det ikke.'

Sandheden er nemlig, at hverken min markedserfaring eller min teoretiske indsigt om de finansielle markeder gør mig særlig godt i stand til at besvare disse spørgsmål.

Markedet ved mere end dig

Fundamentalt set har jeg nemlig den opfattelse, at de finansielle markeder i det store hele afspejler al den viden, der er tilgængelig i verden om f.eks. amerikansk økonomi.

Markedet er således et fantastisk informationssystem, der til enhver tid afspejler positive og negative nyheder, og disse nyheder afspejles nærmest øjeblikkeligt i f.eks. aktiekurserne eller valutakurserne. Og modsat dig, så kan markedet godt multitaske.

Samtidig er det vigtigt at huske på, at det ikke tager tid for ting at synke ind i de finansielle markeder. Når der kommer en nyhed – f.eks. en overraskende renteændring fra Federal Reserve, så vil den blive reflekteret øjeblikkeligt i rente-, aktie- og valutamarkederne.

Således reflekterer markedsprisningen til enhver tid millioner af investorers viden og forventninger til verden. Det betyder ikke, at markederne altid har ret - og markederne tager ofte fejl - men det essentielle spørgsmål er, om du, særligt som privatinvestor, ved mere om noget end den samlede viden blandt millioner af investorer – professionelle såvel som amatører.

Det er således et velkendt resultat, at the 'Wisdom of the Crowds' ved mere end den gennemsnitlige investor.

Så når jeg får spørgsmålet, om man skal købe eller sælge på et givet tidspunkt, så skal jeg altså have en viden, som resten af markedet ikke har. Og det er da også muligt, at det kunne være tilfældet i forhold til en enkelt aktie – hvis man f.eks. havde insider-information – men det er efter min mening endog meget naivt at tro, at man som privatinvestor ved mere end markedet generelt. Og det må særligt gøre sig gældende i en situation, hvor der er så stor fundamental usikkerhed, som tilfældet er nu.

Du er nok mere hysterisk end markedet

Mogens Lykketoft beskrev engang de finansielle markeder som 'hysteriske kællinger', men hvis det var tilfældet, så skulle man tro, at Mogens Lykketoft ville være i stand til at se, når markeder overreagerer i den ene eller anden retning, hvilket så burde have gjort ham ikke til finansminister, men derimod til den mest succesfulde investor i verdenshistorien. Og det er han som bekendt ikke.

Faktisk synes det oftest sådan, at når termer som 'panik', 'hysteri' eller 'overreaktion' benyttes af kommentatorer om de finansielle markeder, så er det enten fordi de ikke forstår, hvad der rent faktisk sker i markedet, eller også fordi de har haft en opfattelse – eller værre, en position i markedet – der har været den modsatte af den udvikling, der er sket.

Hvis vi således ser et par uger tilbage, så var der masser, der var ude og sige, at markederne overreagerede på coronavirussen, og at der var mulighed for at finde nogle gode tilbud på hylderne. Men det har været en dyr fornøjelse, hvis man f.eks. for to uger siden havde fulgt den anvisning.

Modsat så var vi bestemt også mange, der i marts 2009 troede, at nu kunne det aldrig nogensinde vende for aktiemarkederne, og vi kunne kun se nedad – så gik det pludselig nærmest kun opad i 12 år med et par enkelte set-backs.

Alt det kan jo så modsat lede til den konklusion, at man altid skal slå koldt vand i blodet og ikke gøre noget som helst, og det er da nok også et ganske fornuftigt råd i forhold til den almindelige private investor – man tjener sjældent meget ved at handle ofte.

Modsat så er der også en undertone i udsagnet, om man skal slå koldt vand i blodet om, at 'det skal nok komme tilbage'. Det ved vi bare ikke, når chokket rammer, og de dårlige nyheder kommer ud.

Hvis man således i 2000 have sagt 'ta’ det roligt, det kommer tilbage igen', så havde man i forhold til det amerikanske aktiemarked i princippet skullet vente mere end 10 år, før markedet igen begyndte en op-trend.

Disse diskussioner betyder naturligvis ikke, at der ikke er metoder, som vi kan anvende til at vurdere, om aktiemarkedet eller en valuta er over- eller undervurderet, men ikke desto mindre bør det give anledning til, at man lige ser sig selv i spejlet og spørger, om man virkelig ved mere end millioner af investorers samlede viden.

Hvis svaret er ja, så har du givetvis et problem med storhedsvanvid.