Der er ikke megen normalitet hos ISS, hvis man skal bedømme situationen ud fra halvårsregnskabet.
ISS-folkene på gulvet passer angiveligt deres arbejde samvittighedsfuldt, og den nye topchef, Jacob Aarup Andersen, udtaler da også anerkendende ord om medarbejdernes indsats. Så længe kunderne får udført deres indkøbte serviceopgaver ordentligt, har ledelsen ro til at tage sig af de utallige punkter, som kræver indgreb og opstramning. Der er mange ting at rette op på og forbedre, så ISS som forretning kan blive løftet op på et overbevisende højt niveau og fremstå som en stærk indtjeningsmaskine med evne til på ny at kunne ekspandere via opkøb.
Jeg vil tillade mig at karakterisere informationernes udformning som værende rettet mod tillidsskabelse som primært mål – ud over de faktuelle data som skal fremlægges. Långiverne er den interessegruppe, som har højest prioritet. Aktionærerne må acceptere at være skubbet i baggrunden og kan først håbe på at rykke frem i rampelyset om 4-5 år, når ISS er bragt i smult vande igen. Honorering med udbytte til disse ejere, som sponserer koncernen med 363.000 medarbejdere, må vente. Det gør ekstra ondt, idet høj udbyttebetaling var det afgørende salgsargument, da ISS-aktierne blev spredt ud ved børsintroduktionen. Den gik bare ikke ret længe. ISS løb tør for benzin. I dag er der lang vej hjem, og aktien er derfor plaget af usikkerhed og skuffelse.
Læs også: Lau Svenssen: Novo Nordisk er kommet op i superligaen af pharma-virksomheder
Den er gal i centrale dele
ISS er ramt af problemer mange steder. Der skal derfor gennemføres et bredt forbedringsprogram samtidig med, at der målrettet skal tages fat på de lande, som ikke performer godt og har stor vægt. England har haft stor betydning for ISS, idet landet var foran andre i Europa med adgang for private aktører til at udføre serviceydelser i den offentlige sektor - enten direkte eller som underleverandør. Men det går angiveligt heller ikke godt i England. I Frankrig er der behov for store forbedringer. Tyskland har været omtalt flere gange angående en problemfyldt start på den store aftale med Deutsche Telekom. Herhjemme har ISS forhandlet sig frem til en afvikling af en meget stor aftale med Forsvaret.
Hvis man kan opfatte ”intet nyt som godt nyt”, så tyder det dog på, at ISS faktisk klarer sig godt i håndteringen af storkundeaftaler. Metoden udgør et centralt punkt i strategien. Udviklingen er opmuntrende, selvom der som anført også er indgået store kontrakter med problemer, når de aftalte ydelser skal udføres i praksis. Startproblemer tyder ikke på ”hands on” hos ISS-ledelsen, altså en advarsel om en usammenhængende organisation.
Kravet til styring er højt ved udførelsen af arbejdet i den krævede kvalitet på den ene side og på den anden side dimensionering af indsatsen af personale (omkostninger). Prisen ved tilbudsgivningen er central. Hvor og hvad, der ikke fungerer, er svært at vurdere udefra, da informationerne herom er uklare. Ingen har vel lyst til at redegøre for sine svage sider.
Læs også: Lau Svenssen: TORM køber skibe og satser på et opsving
Kunne man forudse nedturen?
Ja, det mener jeg. Evaluering af forløbet i ISS er interessant. Selskabet blev efter flere forsøg ekspederet tilbage på børsmarkedet. En fase med kapitalfonde som ejere var nemlig ingen succes, og de danske skatteregler blev skærpet for selskaber med ekstrem stor gæld. Der var brug for tilførsel af egenkapital og nye ejere. Det kunne man finde på børsen – og det gjorde man. Guleroden til at lokke nye investorer var tilsagn om høj udbyttebetaling, og dette løfte holdt ledelsen da også fast i, indtil bukserne var ved at revne. Så var der til gengæld fuldt stop.
Opgaven med at gøre ISS til en ny stor børsaktie fik man banker til at klare. Problemet var bare, at ISS-ledelsen ikke kunne levere stærk indtjening og fremgang. Alt bygger på indtjeningen fra driften (EBIT-bidraget). Den krævede efterbevilling i form af stærke resultater kom ikke.
Driften gik nemlig for dårlig. En ny strategi med fokus på aftaler med store kernekunder dækkende flere lande skulle være våbnet i en ny ekspansion. På den anden side accepterede man nedgang i aktiviteten med salg af almindelige, enkelte services, fx stamydelsen med rengøring. Nu skulle der for alvor satses på pakkeløsninger, og hensigten var, at aftaler om tættere forhold til færre men store kunder ville give mulighed for højere priser (bedre indtjening) og mindre fragang af kunder. Men det forudsatte effektiv styring hos ISS. Her er det svage punkt, så vidt jeg kan bedømme forløbet.
Røgsignaler om problemer med performance har man kunnet se i nogle år i form af manglende evne til vækst og vedvarende pres nedad på overskudsgraden. EBIT blev suget nedad, og den ene forklaring og forbedringsmetode blev lanceret efter den anden. Lige meget hjalp det.
Beslutningen om massive frasalg af datterselskaber i sekundære lande var et forsøg på at koncentrere indsatsen om de bedste markeder og sætte flere kræfter ind her. Disse frasalg er fortsat i gang og forventes først afsluttet næste år. Salgsprisen er ikke imponerende. Samlet indebærer det afvikling af en fjerdedel af alle arbejdspladser i ISS, så det er udtryk for en markant indsnævring.
Ledelse har altid været fremhævet som det centrale punkt i den løntunge og megastore forretning (363.455 medarbejdere), hvor der til gengæld er meget lav kapitalbinding (Asset Light struktur). Den til enhver tid værende topledelse mener selvfølgelig, at de er helt på toppen. En direktion skal holdes under kontrol af bestyrelsen, som er (eller burde være) aktionærernes repræsentanter. Forløbet har vist, at grebet svigtede. Der gik alt for lang tid før en katastrofeopbremsning.
Læs også: Lau Svenssen: Bayer kæmper sig ud af Roundup klemmen
Nye folk og nye planer
Derfor er ISS havnet i en forsinket kriselignende situation. Dæmningen brød sammen og en stribe udskudte tiltag med opstramninger og forbedringer melder sig på en gang. Tidspunktet er uheldigt, da det kommer i kølvandet på et omfattende og dyrt IT-hackerangreb. Lige efter kom Coronaafbrækket.
På personsiden er der skiftet ud i både topledelsen og bestyrelsen. Ansvaret for udviklingen ligger her, og nu skal nye personer prøve at udføre netop det arbejde, som firmaet er kendt for: gøre rent og rydde op.
Problemet med gælden vokser imidlertid, når indtjeningen svigter. Kreditværdigheden bygger udelukkende herpå. Cash Flowet fra driften udgør maskinkraften i ISS. Hovedopgaven for ledelsen er derfor at opretholde tilliden udadtil og genoprette indtjening samtidig med gælden reduceres i det omfang, man overhovedet magter det. Derfor er betaling af udbytte skudt langt ud i fremtiden.
Læs også: Simon Richard Nielsen: 4 scenarier for aktiemarkedet lige nu
Hvornår er ISS på benene igen
Ambitionen er at få løftet EBIT-marginalen over 4 pct. i 2023. Gælden er derimod vanskelig at få nedbragt. Realistisk set vil gældsomfanget på ca. 15 mia. kroner næppe give mulighed for udlodning til gavn for aktionærerne før 2025-26.
I øjeblikket er den rentebærende nettogæld på 13,5 mia. kroner. Hertil kommer en række poster af lignende karakter. Flaskehalsen bliver evnen til at udstede nye lån i form af værdipapirer og banklån. ISS har en god likviditetsreserve, men det er et kendt fænomen i selskaber med stor gæld og behov for at pleje positive relationer med långivere. I en tid med negative indlånsrenter er det desværre en adfærd som indebærer direkte udgifter.
Børsværdien (147 kr.) er på 27 mia. kroner. Sammen med den rentebærende gæld på 13,5 mia. kroner bliver den samlede værdi på 40,5 mia. kroner. Cash flowet i år indikeres til over 1 mia. kroner. Frasalg af virksomheder har dog allerede indbragt ca. 1 mia. kroner. Den svage indtjening anfægter samtidig den bogførte værdi af immaterielle aktiver, og dermed truer nedskrivninger.
Ejermæssigt savner ISS et stærkt fundament til at understøtte selskabet. Muligheden for et Take Over bud er naturligvis til stede, og det blev jo udgangen for G4S som på en række punkter kan minde om ISS.
Problemet er dog, at et selskab først skal vise sin evne til at komme på fode igen og samtidig skal den samlede økonomiske værdi være attraktiv for en køber. Risikoen skal være moderat og ikke høj for at muliggøre en handel. Der er kun en parameter, som kan flytte sig (med mindre gældsfordringernes værdi anfægtes), og det er aktiekursen - nedad.
I øjeblikket spænder aktiekursen ben for muligheden for en snuptagsløsning udefra med et Take Over bud. Der er kun én vej frem: surt slid med igen at opnå fremgang fra driften af den omfattende virksomhed.
Lau Svenssen ejer ikke aktier i ISS.
Læs også: Chokerende tal afslører: Historisk renteudvikling
Læs også: Ekspert om kryptokup: Sikkerhedsfejl kan muliggøre tyveri
