Henter kommentarer

Lau Svenssen: Equinors indtjening løftes af stigende energipriser - og der er endog en forsinkelse


 

Pengestrømmen svulmer op hos Equinor, og nettogælden er snart helt elimineret. Tallet er faldet fra 20 til 6 mia. dollar i løbet af året, men de høje energipriser er først for alvor slået igennem i tredje kvartal. Det skyldes til dels et regulært boom i prisen på naturgas i Europa. Gasmængden er kun øget med 6 pct. i tredje kvartal, men prisen er steget med 370 pct. set i forhold til tredje kvartal i 2020. Der er Bonanza.

Det frie cash flow i tredje kvartal var på 6,2 mia. dollar, og på årsbasis svarer det til 25 mia. dollar. Men det ser ud til at blive endnu bedre i fjerde kvartal. I tredje kvartal lå den gennemsnitlige oliepris på 73,5 dollar. Nu er prisen nået op i 85,9 dollar. Equinor ligger desuden placeret lidt bagefter kurven, når prisen stiger, idet der sælges lidt på forhånd.

Selskabets egen salgspris i tredje kvartal var på 70,5 dollar. Men der indgår en række andre typer af olie og det gælder også for naturgas som enten leveres via rørledninger eller som flydende LNG. Selv aktiviteterne med videreforarbejdning klarer sig godt. Her indgår raffinaderiet i Kalundborg, som er blevet solgt med forventet overdragelse til den nye ejer i fjerde kvartal.

Læs også: Lau Svenssen om DSV: Transport-boomet vil ebbe ud i foråret

Pointen er, at Equinor på kort sigt har udsigt til en yderligere stor forbedring i fjerde kvartal i kraft af fortsat stigende oliepriser. Det afgørende punkt bliver, om der kan fastholdes et højt prisniveau på markedet for råolie, men det bestemmer selskabet jo ikke. Man er pristager. Dernæst skal man klare et dyk i prisen på naturgas ved et tilbagefald, som må indtræffe i løbet af de næste par måneder.

Risikoen herfor er klart til stede, idet gasforsyningen i EU er blevet en slags gidsel i en storpolitisk konfrontation mellem USA og Rusland. EU-landene med Tyskland i spidsen er den skaderamte, da vi importerer store mængder af gas fra Rusland. Lagrene skulle være klar nu til vinteren, men det er de ikke. Rusland ønsker åbning og brug af den nye Nord Stream 2 pipeline ned igennem Østersøen, og tyske selskaber deltager direkte med finansiering. Ideen er at gøre transporten billigere og reducere det hidtidige flow igennem Ukraine, som derved kan presses mere politisk.

Udsigt til høje oliepriser men et stort prisfald på gas

Perspektivet ser ud til at være gunstigt for energiselskaber som Equinor. Olieprisen presses op af OPEC+ kartelgruppen, som styrer det marginale udbud af råolie. Efterspørgslen udvikler sig støt i positiv retning med udsigt til fuld genopretning ultimo 2022 af niveauet før Corona. Tempoet ser dog ud til at gå væsentligt hurtigere, men OPEC+ har snedigt nok besluttet sig for at fastlægge en månedlig stigningstakt for deres samlede eksport på 400.000 tønder i døgnet.

Da landene har svært ved at ens indbyrdes, er man nødt til at fastholde et kompromis uanset om det passer til det faktiske behov. Under Corona-dykket ramte nedgangen i salget primært OPEC+, men til gengæld har de nu fået overhånden og nyder fordel af upside på både priser og mængder.

Læs også: Lau Svenssen: GomSpace er ramt hårdt af forsinkelser

I praksis indebærer det, at udbuddet halter bagefter afsætningen, og det har en forunderlig virkning: prisen stiger og stiger. Lagrene er nemlig blevet nedbragt, så der er ingen buffer at støtte sig til.

Balladepunktet er så blevet, at der flere steder er opstået problemer med forsyningen med energi. Her bidrager den ”europæiske”, reelt USA-Rusland, strid om gasleverancer væsentligt, da det via prisen på gas skaber spredning: der hamstres LNG og i det omfang man kan, øges brugen af olie og flaskegas (LPG). Kina siges at acceptere udvidet kulanvendelse i kraftværker. På et dybere plan er vi ved at blive ramt af en fælde: der er investeret alt for lidt i at opretholde og udvide kapaciteten inden for fossil energi siden et stort dyk fra 100-110 dollar ramte olieprisen i sommeren 2014, da det lammede olie-/gasselskaberne og førte til en katastrofeopbremsning.

En følgevirkning er kendt af mange danske investorer i form af kollaps i en række selskaber med offshore drilling-rigge. Der har  været for lav tilgang af nye olie- og gasfelter i snart frem år, og selv om man ville geare op nu bliver det svært. Nye projekter tager flere år at udvikle. Den grønne omstilling er allerede nu gift for nye store satsninger på olie. Equinor har fastlagt sit investeringsbudget fem år frem. Det udvides fra de nuværende 8 til 12 mia. dollar om året, men her vil grønne projekter indgå med voksende vægt.

Læs også: Kryptoinvestor: 5 gode råd til alle som ønsker at investere i kryptomarkedet

Min vurdering er, at olieprisen vil kunne fastholde et højt niveau, og hvad er så det? Et normalt prisinterval er svært at ansætte for en sådan central vare, men et godt gæt er 60-70 dollar pr. tønde. Prisen på olie er nemlig ikke bestemt ud fra omkostninger og en fed fortjeneste oveni men af udbydernes adfærd. De private firmaer ønsker generelt at maksimere deres udbud, hvis prisen overstiger en pæn høj smertegrænse, hvor man foretrækker at stoppe og holde pause, mens man venter på bedre tider.

Ejere af shale-felter med høje udgifter per tønde og ofte også høj gæld må give op før alle andre. Olielande prøver altid at spille stærke for at presse prisen opad, men de står i virkeligheden svagt. De må optræde som en fagforening/kartel via OPEC+ ved at kræve højere pris, mens de frie udbydere af firmaer og lande kører på fuld fart indtil prisen bliver urimelig lav.

Mit gæt er, at olieprisen denne gang vil toppe lige under 100 dollar - formentlig i intervallet 90-95 dollar. Hvis Rusland eller Saudi Arabien rammes af en magtomvæltning og stop for eksport, vil olieprisen ryge mod skyerne. Den historiske top er så vidt vides 147 dollar, i sommeren 2008 kort før Finanskrisen.

Gasmarkedet er ikke hverken velfungerende eller frit. Det er opdelt geografisk pga. kravene til levering via pipelines eller LNG-skibe. Normalt er olie langt mere værd i salgspris per joule (brændværdi) end naturgas, da det let kan opbevares, transporteres og leveres alle vegne. Men nu er der opstået en ny form for krise i Europa inden for naturgas, og i et marked med adgang til finansiel handel og direkte aftaleindgåelse om leveringer giver det ekstra store udsving.

Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: Fortsat fokus på regnskaberne

EU vil før eller siden tage fat og sørge for en åbning af Nord Stream pipeline, som kan klare 55 mia. cbm. årligt. Det svarer til tre gange Danmarks samlede energiforbrug. Hvis man ser på et kort over pipelines i Europa, vil man konstatere, at der ikke er tale om et sammenhængende netværk men om en stribe enstrengede rør fra gasfelter i Øst, Nord og Syd som stikker sig ind i de nærmest liggende områder med store befolkninger.

Kapaciteten inden for søtransport og lagring af LNG er lav, så man kan ikke få megen hjælp fra den side. Man må bide i Putins sure æble og minde hinanden om, at man jo selv var med på at indgå aftalerne om rørledninger for år tilbage inden en voksende række af uoverensstemmelser blusede op. Bordet fanger.

For Equinor er der i øjeblikket ekstraordinært gunstige priser på gas og salgsmængderne, men de kan ikke så let øges. Prisen vil formentlig falde til det halve igen, når ”de kommer ud af røret” - og det skal jo finde sted før vinteren bider. Lande med eksponering er Tyskland og Centraleuropa. Sydeuropa kan være ligeglad, men det gælder bare ikke for prisen, da alle jo prøver at udnytte et boom og problemsituationer uanset om det giver mening eller ej. UK har også problemer på energifronten som snart sagt alt muligt andet. Equinor er en af de få venligsindede eksportører, men der er begrænset kapacitet både ude på felterne og i pipelines til at kunne geare yderligere op.

Niveauet i indtjening kan ud fra trejde kvartal skønnes til 11 mia. dollar netto (årsbasis). Da fjerde kvartal formentlig vil vise et yderligere pænt løft, er der højt humør. Egenkapitalen er på 37 mia. dollar, så egenkapitalen forrentes med ca. 30 pct. set fremad og en forbedring i fjerde kvartal vil give en yderligere gevinst. Eventyret i gas er dog på lånt tid, gætter jeg på. Skatten er meget høj i Norge, og den snupper allerede over 70 pct., men der er mange måder at opgøre det tal på. Uanset det er pointen, at den progressive beskatning bremser gevinsten ved endnu højere priser.

Læs også: Ung investor: Der er laaang vej igen

Økonomisk giver det et enormt frit cash flow, idet planerne om investeringer ikke kan og vil blive ændret opad blot fordi priserne stiger. Der udbetales et moderat udbytte og købes egne aktier op. Med Staten som storaktionær med 67 pct. og en pæn aktiepris er det dog en noget mærkværdig form for returnering af penge til aktionærerne. Man ved ikke rigtig, hvad man skal stille op med pengeflommen, så derfor gør man bare som alle andre. Det var nok bedre at gemme pengene til investeringer i den forestående omlægning ind i en grøn fremtid.

Den næste fase hos Equinor bliver nemlig en storstilet ekspansion ind i grøn energi. Her har man gavn af sin store egenkapital, som er 3 gange Ørsteds, men også af et stort cash flow og en høj skattepligtig indkomst, som med lidt snilde kan bruges til at bære eventuelle tab. Equinor har store muskler, og man er allerede med i flere store projekter med vindmøller.

Læs også: Simon Richard Nielsen: Danmark er blevet en bank fattigere. Det er pinligt og skandaløst – tillykke til Simon Kollerup

Aktien er derfor interessant ved at omfatte to halvlege: første runde med olieudvindingen og en stor pengestrøm herfra (men desværre også rekordhøj beskatning), og så kommer anden runde, hvor pengene vil blive aktiveret på ny inden for grøn energi. Med Staten Norge som storaktionær, er der nærmest statsgaranti for at omstillingen vil blive gennemført og formentlig fremskyndet for at behage det politiske establishment i Oslo.

Equinor aktien handles også i New York med samme børskode, EQNR. Ved sammenligning med andre olieselskaber er det bedst at gøre det i dollar, da branchen er international og dollarbaseret.

Antallet af aktier er på 3,25 mia. styk, og markedsværdien på 228 norske kroner er dermed på 741 mia. norske kroner eller 89 mia. dollar. P/E påvirkes af de store udsving i indtjeningen fra prisudviklingen. Et groft skøn ud fra tredje er et tal på ca. 8. Udbyttet for kvartalet er fastsat til 0,18 dollar, eller 1,50 norske kroner. Indre værdi af aktien er 95 norske kroner.

Lau Svenssen ejer ikke aktier i Equinor.

Læs også: Banker er blevet vindere på aktiemarkedet

Læs også: Særligt ét lån vinder frem blandt boligejerne