Selskabet har tradition for at være blandt de første med kvartalsregnskaber, og det er lykkedes igen i år.
Informationerne er derfor interessante at studere nærmere, da det kan give et indtryk af udviklingen inden for basale industrivarer. Hvad er der sket i 2021, og hvordan vil ledelsen tage fat på 2022?
Få danskere kender Alcoa - og det er der en god grund til: aktien skuffede afkastmæssigt igennem mange år før der omsider indtraf en optur i 2020. Der blev gennemført en stribe store tilpasninger for at forbedre økonomien. Voksende pensionsforpligtelser (følgevirkning af rentefaldet) har redet selskabet som en mare ud over de vedvarende problemer med at klare sig i metalmarkedet.
Læs også: Lau Svenssen: Bankfolk er også en slags mennesker
Man besluttede derfor at udspalte de stærkeste aktiviteter inden for færdige komponenter i firmaet Arconic, der pt. har en børsværdi på 3,5 mia. dollar. Derved blev Alcoa til en rendyrket producent af aluminium, inklusive de to indledende trin med udvinding af råstoffet bauxit og fremstilling af halvfabrikataet Alumina. Denne proces kræver opvarmning med gas eller olie, mens smeltning til slut af aluminium har meget stort forbrug af elektricitet. Processerne kan derfor med fordel udføres, hvor der er bedst adgang til henholdsvis råmaterialet bauxit og billig elektricitet (ofte vandkraft).
Alcoa er sluppet fri af mange års problemer takket være højere priser
Et markant prisløft i 2021 på aluminium har givet så stor fremgang, at selskabet omsider er blevet selvfinansierende, og man har også haft mulighed for at dække pensionsforpligtelser. Genialiteten i denne store disposition kan dog vise sig at være uheldig, idet man har udført transaktionen på et tidspunkt med et historisk lavt renteniveau.
Mange gamle industriselskaber med store udestående forpligtelser vedrørende pensionstilsagn er i en lignende situation, og de har nu håb om at blive reddet ved et løft i renteniveauet. Det vil reducere nutidsværdien af de fremtidige udgifter. Pointen hos Alcoa er, at man vasker tavlen ren, så vidt dette indviklede problemkompleks kan begribes.
Læs også: Kommentar: Der burde ikke være ret meget at rafle om
Selv om prisen rykkede voldsomt opad forblev mængderne på samme niveau. Strukturen består af en stribe anlæg, og varierende lokale problemer og start/stop for anlæg gør det hele til en mosaik. Summen af det hele bestemmer udfaldet. Forretningen styres med hård hånd af topledelsen – samtidig med at der skal tages hensyn til en stribe individuelle aftaler og partnerskaber for de enkelte anlæg.
I de sidste kriseprægede år med utilfredsstillende indtjening blev det definitivt besluttet, at Alcoa ville skære ned i sit samlede udbud selv om der var udsigt til vækst i hele markedets størrelse. Det gav mulighed for at skære ned i kapaciteten, og kunderne kunne let indse, at de ikke længere kunne trykke selskabet på prisen. Forløbet i de sidste par år viser, at det er lykkedes – på den hårde måde.
Linjen fastholdes ind i 2022. Der blev således i december indgået en aftale i Spanien om at lukke og holde pause i to år med smeltning på San Ciprián anlægget. Årsagen findes i de abnormt høje priser på elektricitet, som indebærer et stort underskud på dette anlæg, hvis prisklemmen fortsætter. Make or break. Det blev Break, og dermed reduceres output med 228.000 ton i to år. Basta.
Udsigt til endnu højere priser
Balancen i markedet for aluminium er ellers genoprettet, og her udvikler efterspørgslen sig mere livligt og positivt end udbuddet. Udbygning af kapaciteten er en langstrakt affære i I-landene. Ting tager tid i akademiske demokratier. De frie udbydere er tilbageholdende med at udvide.
Kina står for den anden halvdel godt og vel af den globale produktion. I 2021 voksede mængden med +4,8 pct. til 38,5 mio. ton. Fra den side er der svingende påvirkning. Hjemmemarkedets behov kommer i første række. Resten sælges som eksport, og det giver store udsving.
Læs også: Lau Svenssen: Er Mærsk-aktierne fugl eller fisk?
Da Kina også har problemer med tilførsel af energi (kul) og elektricitetsforsyningen, kan der komme nedskæringer for at spare energi. Det vil ramme sektorer som aluminium og stål, hvor energiforbruget er højt. Her er det muligt at standse produktionen midlertidigt. Desuden er der særlige OL-hensyn omkring nedsættelse af luftforurening indtil denne begivenhed er overstået ultimo februar.
Perspektivet er derfor yderligere prisstigninger på aluminium fremover. I øjeblikket er en række selskaber hårdt påvirket af det ekstreme og kriselignende ryk opad i Europa af prisen på naturgas og elektricitet. En række andre basismetaller er også på vej opad i pris igen efter et setback er overstået.
Konklusionen synes at være, at leverandører af basismetaller er særdeles tilbageholdende med at geare op ved at iværksætte nye investeringer. Usikkerheden om afsætningen/priserne fremover er alt for stor, og der skal først tjenes mange penge hjem til at opveje alle de dårlige år før selskaberne får kræfter til at ekspandere igen. Man vil ikke ødelægge sit eget indtægtsgrundlag.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Kom så Christiansborg, lav nu en aktieskat, vi forstår
Aluminium er blevet Sælgers marked, og pilen peger derfor i retning af et yderligere markant løft opad for priserne i år. Hvis Kina eller nogle af de mindre tunge udbydere skærer ned i produktionen, kan det for alvor rykke mod Nord med priserne.
På det punkt skal det dog påpeges, at aluminium er udsat for konkurrence fra andre materialer, altså substitution. Tilsvarende har aluminium erobret markedsandel stadig flere steder, fx byggeri.
Vækst fra grøn omstilling
Det langsigtede perspektiv er også særdeles lovende. Det gælder positiv påvirkning fra grøn omstilling. Behovet kommer fra øget elektrificering og metallets fordele omkring let vægt, holdbarhed og mulighed for genbrug. Desuden giver overgangsløsningen med hybridbiler et ekstra stort behov for aluminium. Rigtige el-biler har også markant højere input af aluminium end benzinbiler.
Sandsynligvis vil udbyderne af aluminium indføre en ”grøn præmie” for den produktion, som kan dokumenteres fremstillet ud fra vedvarende energi. Vandkraft har altid været benyttet mest muligt, og det er muligt at opføre smelterier isolerede steder, hvor der ikke er andre kunder til elektriciteten.
Nu kan det komme til at give en ny form for bonus, altså højere indtjening. Da prisen på ”sort aluminium” i forvejen ser ud til skulle stige, kan ”grønt aluminium” blive til et givtigt High End produkt.
Læs også: Lau Svenssen til danske investorer: 3 farlige punkter
I relation til de økonomiske forhold i bred fortand er signalet fra Alcoa og markedet for aluminium: der er ikke udsigt til en hjælpende hånd med at nedbringe prisstigningerne. Nu vil disse selskaber benytte muligheden for en årrække med gunstige markedsforhold i form af et Sælgers marked.
Der vil ikke blive investeret i nye store anlæg andre steder end i Kina, hvor der føres en linje med kommandoøkonomi. Bremsen for prisen på aluminium vil komme fra muligheden for at benytte andre materialer.
Derudover vil der indtræffe et afbræk i efterspørgslen, når den næste konjunkturnedgang indtræffer. Heldigvis er der ingen umiddelbar trussel om en hård opbremsning i den globale økonomi. Det inflationære skub fra basismaterialet aluminium ser ud til at fortsætte.
Aktieforhold
Selv om Alcoa nu kan anses for at være bragt på fode igen, så skal skyggerne fra de mange dårlige år først glemmes. Netop den mekanisme er medvirkende til, at ledelsen styrer økonomien stramt og ikke er parat til at foretage nye investeringer.
Uroen omkring priserne i Europa på energi er udfordringen lige i øjeblikket, men det bliver vel løst. Hvis det ikke snart ordnes på en langtidsholdbar måde, vil konsekvensen blive produktionsstop for en række anlæg og skift til videresalg af indkøbt elektricitet til handlere/virksomheder/forbrugere.
Hvis nedlukninger tager fart i omfang, vil prisen på aluminium kunne stige markant. For fabrikanterne gælder det om hurtigt at kunne tilpasse sig i forhold til eksplosionen i prisen på energitilførsel. Aftaler om indkøbsvilkår for elektricitet er pludselig blevet et afgørende punkt.
Læs også: Lau Svenssen: Der er udsigt til en bear market test – 20 pct. dyk fra toppen
Aktiemæssigt har Alcoa allerede præsteret en flot optur i 2020-21. Kursreaktionen (+4,4 pct. til 62,2 dollar) på nyhederne i regnskabet var ikke desto mindre positiv, og det skyldes formentlig ledelsens tilbagelænede attitude.
Signalet er: nu er det tid for Alcoa til at tjene penge igen, og man har først lige genoptaget betaling af udbytte ud over opkøb af egne aktier. Det er forretning og ikke samfundssind, som sætter dagsordenen.
Mit eget valg i branchen blev dog foretaget for en del år siden ved køb af Norsk Hydro (73,3 norske kroner). Nu er det formentlig tid til at udvise fornyet interesse for aktien, som er brudt igennem et afgørende punkt ved kurs 70. Det store norske selskab ser nemlig også ud til at klare sig godt. Resultatet for Q4 præsenteres 22-02.
Men bemærk: turbulensen i energipriserne i Europa udgør en Joker.
Den væsentligste forskel fra Alcoa er, at Norsk Hydro også omfatter fremstilling af færdige komponenter i aluminium, altså en delvis integreret virksomhed som satser på at blive grøn.
Lau Svenssen ejer aktier i Norsk Hydro.
Læs også: Den amerikanske centralbank lancerer rapport om digital valuta
