Henter kommentarer

Lau Svenssen om danske aktier: Bunden må snart være nået


 
Hvad er en aktiestrateg?
Vis mere

Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.

Uenigheden om aktiekursernes udvikling i de næste par år kan se ud til at være afgrundsdyb, men det er næppe en korrekt vurdering.

Selv om der har udviklet sig en tvedeling mellem en voksende kreds af pessimister og færre/tavse optimister, så er det værd at bemærke, at pessimisterne faktisk har svært ved ”at forlade spillebordet”. Alle tøver og øger de likvide beholdninger, men uden virkeligt massive udsalg.

Der sælges nemlig ikke ud med arme og ben for at krybe i ly under en stadig mere synlig recession – og det er der flere gode grunde til. Derfor oplever vi ikke et brutalt dyk eller et børskrak. Uanset det er det et faktum, at økonomien er ved at gå i stå. Ingen tvivl om det. Boligmarkedet sitrer.

Læs også: Maj Bank: Høje gaspriser vil sende Europa i recession

Frygt driver børskurserne nedad, men aktier er nøglen til fremtiden
For det første er aktieindeksene kun presset ned med knapt 20 pct. målt fra All Time High. Det må opfattes som en Bear Market Test. Hvis isen ikke holder her, ringer alarmklokken.

C25 (1.524) oplever det efter brud af 1.600, hvor der opstod et dyk ned til 1.500. Nu skal aktørerne vurdere, om det er begyndelsen på et Bear Market eller bare en hård test af nervesystemet.

Jeg anser det sidste for at være tilfældet. Danske aktier har, som anført af Michael Friis i Millionærklubben onsdag 21-09, et tyndt marked, som let kan køres over ved udsalg, men kvaliteten af vores store selskaber er god. Bolden svupper som regel op igen. DAX er stærkere end C25, da vi har et følsomt og højt kursniveau.

Læs også: Lau Svenssen om FedEx: Profit warning og guidance-stop viser recession

For det andet er det svageste led i kæden på aktiemarkedet efter min opfattelse Nasdaq’s IT-giganter. Her er der 30 pct. ned målt fra toppen, altså er Nasdaq ude i et Bear Market. Denne gruppe af aktier har imidlertid haft status af Darlings. Gammel kærlighed ruster ikke så let.

Investorerne fastholder trods nedturen store positioner i dette segment selv om listen skrumper ind i takt med skuffelser. Apple, Google og den gamle kæmpe Microsoft udgør stammen, og de har fået status af Must-Have aktier. Alle de andre selskaber skal kæmpe for at få positiv opmærksomhed.

Investorerne er fortsat parat til at være med i nye Story Tellings og følger signaler fra ledende personer og fonde for at kunne hoppe med på nye vogne. Derfor smadres Nasdaq (11.477) ikke ved massive udsalg, men vil alligevel skride nedad mod Sydøst. Mit gæt er en bund i intervallet 9-11.000 med 8.000 som worst case.

Læs også: 3 vigtige aktieindeks teknisk set: Sådan går det amerikanske aktier

De udholdende investorer dækker tilbagetoget og må regne med at få tab. USA bliver ikke lederen i de kommende års mulige optur. Deres høje vægt i MSCI indekset vil falde.

For det tredje findes der endnu intet alternativ til aktier. TINA: There Is No Alternative. Opblussen af inflation forlænger denne situation. Det stopper først, når renterne topper på obligationsmarkedet. Så længe renterne kører mod Nord/Nordøst er der udsigt til kurstab, og derfor bør man vente med at placere sine penge i obligationer.

Af samme årsag er der latent risiko for et spring opad i renterne på de ikke velfungerende markeder for obligationer.

Det vil give en krise med store kurstab. Man kan næppe påstå, at der er tale om en fri og velfungerende prisdannelse for renterne på obligationer efter 25 års lempelig pengepolitik, store pengemængder, høj omsætningshastighed for aktierne, bekymrende stor statsgæld, og stor vægt af obligationskøb hos centralbanker, Sovereign Funds og regelbaserede placeringer. Rentemarkedet har været manipuleret alt for langt ned, og derfor vil ingen seriøst røre ved Bonds.

Læs også: Simon Richard Nielsen: Streamingkrigen punkterer teknologiaktiernes største myte

Statsfinanserne vil ryge endnu mere i minus, når renten løftes opad. Penge kan tage sig en pause på bankkontoen i en fase med frygt, men pengeflommen skal ind i aktier igen. Obligationer kommer først i spil, når renten topper og er holdbar på længere sigt.

For det fjerde er centralbankernes fod slæbende omkring renteforhøjelser, og det er forståeligt. De havde malet sig selv op i et hjørne med nul-renter, men det betød ikke noget så længe inflationen holdt sig på et lavt niveau - som ofte blev omtalt som værende for lav! Pengemængden er eksploderet.

Derfor har vi haft Asset Price Inflation og dermed fået store kapitalgevinster. Priserne ved kapitalplacering i aktier og fast ejendom samt mange andre former for aktiver, endog obligationer, blev skubbet højere og højere op.

Læs også: Investeringsdirektør: Hvordan løser vi energikrisen?

Corona-panikken åbnede statskassen på vid gab uden krav til disciplin og sund fornuft. Her var USA ekstrem og overgik på det punkt de blødagtige, socialistiske regeringer i Europa.

Da økonomien så skulle starte på fuldt drøn var der masser af penge til køb af rigtige varer. Så opstod der nye problemer med flaskehalse efter Corona-afbrækket, og det udløste prisforhøjelser og ventetid på leverancer.

Det rullede flere måneder før Rusland’s angreb på Ukraine ind i EU’s lukkede energimarked for naturgas og elektricitet, hvor priserne er gået fuldkommen amok.

EU’s kontrolmyndigheder har angiveligt svært ved at gribe ind i noget, som de selv har opfundet i form af et kunstigt marked.

EU bærer en stor del af ansvaret for priseksplosionen. Det gælder i særdeleshed den anden udløsende faktor omkring boykot af Rusland og chikane herfra som modtræk. Et eklatant selvmål.

Læs også: Simon Richard Nielsen: Bankernes 500 år gamle pengemaskine virker igen

For det femte er der Ukraine-krigen. Der er bred accept af fortællingen om gasproblemer som årsag til priseksplosionen ude hos forbrugere og virksomheder.

Panik, spekulation og hamstring ser dog ud til at være hovedårsagen, men man kan jo ikke tale fornuft til folk, som er skræmt fra vid og sans. De, som profiterer på dette eksempel på røverkapitalisme, henholder sig til ”at der er tale om markedspriser” og så er alt tilsyneladende tilladt.

Der er alt for mange penge til rådighed, som kan kastes ind i energiplaceringer – det være sig spekulativt eller for at gardere sig flere år frem.

Pointen er, at Ukraine-krigen i sig selv må have begrænset betydning og rækkevidde. Al respekt. Når dette forfærdelige vanvid stopper, vil verden blive forandret markant.

Formentlig til noget bedre. Det vil også gælde Rusland og Belarus samt EU-landene, hvor det bliver tid til evaluering, udskiftning og reformer.

Ukraine-krigen har fået uforholdsmæssig stor indflydelse. Det skyldes, at vi borgere i EU oplever kriselignede påvirkning af vores liv. Vi får astronomiske regninger på almindelig forsyning smidt lige i hovedet.

Læs også: Lau Svenssen: NTG er værd at kigge på

De tidligere kriser er stort set blevet håndteret af Staten, som bare kan betale af sin uudtømmelige pengekasse via lån. Corona har kostet vore lande langt mere end Ukraine-krigen, men den af EU politisk orkestrerede åbne dør med mulighed for priseksplosion har sendt os alle i gulvet.

Det er ikke sjovt længere, men ingen kan eller vil styre forløbet. Putin har opnået mere via energipriserne i EU end ved alle sine andre nederdrægtigheder. Vi er faldet til jorden ved vores egne fejl.

Ukraine-krigen vil næppe fortsætte længe, idet Rusland har mistet sit overtag. Putin’s FSB-styre prøver at redde deres erobringer og truer med endnu værre krigsindsats, men stolen vakler under dem.

Store forandringer er på vej. Når der atter opnås fred, ophører paralyseringen i Vesteuropa. Om der åbnes for gashanen eller ej, vil priserne falde som en sten - med mindre EU-myndighederne fumler videre i det.

Læs også: Lau Svenssen: Frygt for recession er en velkommen bremse

Hvor skal vi hen, Rik
EU’s priseksplosion på gas og elektricitet må formodes at rulle baglæns, men niveauet bliver næppe det gode gamle. Vi kan ikke længere købe fra den billigste udbyder. Det vil først indtræffe, hvis Rusland kommer godt igennem en revolte, revolution eller reform, så landet atter kan samarbejde ufarligt med resten af verden.

Ting tager tid, og magthavere opgiver sjældent frivilligt deres positioner og fordele. Kleptokratiets tid i Rusland nærmer sig en brat afslutning.

Oliemarkedet er internationalt med inflow fra mange aktører. Derfor er prisen dalet ned til et højt men acceptabelt niveau på 80-90 dollar pr. tønde efter en top lige over 120 dollar. Prisen holdes endog oppe af skift fra gas til olie.

Til gengæld vil et fornyet opsving i verdensøkonomien i 2023 og fremover kræve mere olie. Vi må nok regne med 100 dollar som prisniveau i de næste 4-5 år.

Inflationen burde snart dæmpe sig, og Q3 bliver sandsynligvis toppunktet både i USA og EU. Der er imidlertid et efterslæb, som først skal rulle igennem pga. højere omkostninger og lønninger, hvor regningen sendes videre til kunderne. I sidste ende rammer merudgiften os forbrugere.

Læs også: 3 aktier teknisk set: 'Aktien ser interessant ud'

Udhulingen af reallønnen fra de stigende priser og i særdeleshed gas/el i EU udløser krav om højere løn og jobskift. Prisløn-spiral truer med at udvikle sig. Den prop i hullet skal regeringerne holde godt fast i.

Renterne er derfor færdige med at ligge nede i jord højde. Realistisk set er ECB’s officielle projekt med at genskabe lav inflation på max. 2 pct. i Euroland ikke opnåelig.

De prøver bare på at udnytte tilliden til deres position som autoritet, og private banker taler aldrig Rom midt imod. Fed har samme situation.

Håbet er, at renterne kan halte langt bagefter og ikke kommer til at bremse økonomien alvorligt, altså en lav eller negativ realrente. Men det er kun et håb. Lad de investorer, der vil, finansiere staten og andre låntagere med evigt behov for penge. En tvivlsom placering af sine penge.

Læs også: Lau Svenssen: Verden er et forvirret sted

Investorer vil foretrække aktier. I øjeblikket holder de bare pause. Når verden skal sætte motoren i gear igen, bliver der nok at lave.

Penge er der masser af, og deres værdi udhules af inflation. Så put hellere dine penge i en form for aktiver, som kan få gavn af at deltage i festen ved at fremstille noget, der kan sælges til gode priser og give indtjening.

Hvis du er forsigtig og mest tænker på dit personlige velbefindende, så køb fast ejendom. Gør det et sted, hvor boligpriserne ikke er urimeligt høje. Så får du sikkert fred og ro omkring dig i tilgift.

Det skal nok gå alt sammen, men husk at købe Gode Varer til en ikke urimelig pris.

Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg.

Læs også: Indgreb på vej: Gaspriserne fortsætter ned

Læs også: Ekspert om Rusland: 'Det er den situation, vi har forberedt os på hele tiden'