Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Netflix har i årevis været kongen af global underholdning. Men filmen er knækket for disrupteren, der selv disruptede en hel tv- og underholdningsindustri. Nedturen er en vigtig lektie for alle teknologiglade investorer.
Hvis Netflix selv var en tv-serie, ville denne sæsons finaleafsnit være en nervepirrende thriller med en dramatisk cliffhanger, hvor alle spørgsmål om streaminggigantens fremtid ville svæve i luften.
De første sæsoner er ellers ren feel good. En startup fra Californien indser i 1997, at dvd-skiverne vil sende vhs-båndene på pension og gøre det muligt at tilbyde en postordreservice med en abonnementsordning.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Bankernes 500 år gamle pengemaskine virker igen
Succesen var stor nok til, at både Jeff Bezos fra Amazon og senere deres store ærkerival, Blockbuster, var i dialog om at overtage virksomheden. Men stifter og CEO Reed Hastings, der havde baggrund i teknologisektoren, så lyset i de optiske kabler, der for alvor blev rullet ud i starten af århundredet.
Med lynhurtigt internet og stadig skarpere algoritmer, der kunne komprimere de enorme datamængder, som videoindhold udgør, stod det klart for Reed Hastings, at Netflix’ fremtid ikke lå i postomdelte fysiske medier.
Fremtiden var digital. Fremtiden var video-on-demand og et abonnement, der ville give brugere over hele verden adgang til endeløs underholdning.
Et afgørende klimaks
Lige for at vende tilbage til tv-serie-analogien, så er det her øjeblik et afgørende klimaks. For set med datidens øjne var der tale om en mildest talt modig, måske nærmest dumdristig og futuristisk/urealistisk strategi.
For os, der kan huske internettet – selv i starten af nullerne – var det en langsommelig affære, hvor et larmende modem ringede op via fastnettets kobberkabler, og når forbindelsen var etableret, kunne man vente et par timer på, at et grynet videoklip dukkede op. Herefter gik computerens ventilator på overarbejde i forsøget på at nedkøle maskineriet.
Læs også: Investeringsdirektør: Hvordan løser vi energikrisen?
It-boblens overinvestering i det fiberoptiske blev paradoksalt nok forudsætningen for helt nye forretningsmodeller som Netflix, Facebook og Google. Præcis som jernbaneboblen i USA i 1880erne gjorde det muligt at centralisere fødevareproduktionen og bane vej for virksomheder som Kellogg’s, Campbell’s og Coca-Cola.
Netflix så lyset og etablerede streamingtjeneste i 2007. Et træk, der skulle vise sig at være så genialt, at virksomheden, der blev noteret på Nasdaq-børsen i 2002, har præsteret en fantasyagtig optur på aktiemarkedet.
Et umætteligt marked
I perioden fra 2010 til toppen i slutningen af 2021 steg Netflix-aktien omkring 8.900 procent. Netflix blev first mover på et umætteligt marked for skærmunderholdning og overalt, hvor de åbnede deres service, lå den etablerede tv-branche rallende tilbage i grøften, mens tv-folkene i flere år efter undrede sig over, hvad pokker der dog lige skete der.
Danmark var ingen undtagelse. Efter Netflix’ indtog i 2012 har man talt om gammeldags flow-tv’s langsomme død, mens statslige medier som DR og TV 2 kaster ressourcer i at holde trit med on demand-bølgen.
Læs også: Lau Svenssen: Frygt for recession er en velkommen bremse
Netflix blev altså en bragende succes – og med 220 millioner kunder verden over kan man ikke sige, at det modsatte skulle være tilfældet.
Det store profitmonster
Vi nærmer os finaleafsnittet. For hvad er nu det store monster, der altid kommer og jagter succesfulde virksomheder? Det er såmænd profit.
Markedsøkonomi er så smuk og enkelt indrettet, at hver gang vi mennesker opdager, at der kan tjenes penge, så gør vi det. Det har ikke været raketvidenskab for techgiganter som Amazon og Apple at regne ud, at de kan være med på streamingmarkedet – endda med nogle helt andre forudsætninger for at deltage end Netflix.
Apples kerneforretning er at sælge hardware. Og så er det jo smart nok at have sit eget indholdskatalog fra Apple-TV at pushe. Amazon Prime-streamingtjenesten er den lille ekstra fordel, som kunder i Nordamerika får med i købet, når de bliver abonnenter for i første omgang at få gratis fragt af de fysiske varer, der falbydes på handelsplatformen.
Indholdsgiganter som Warner Bros Discovery har med deres HBO forsøgt sig med en tjeneste, som flere anmeldere betragter som værende fyldt med mere højkvalitetsindhold. Netflix satser i højere grad på volumen.
Og så er der Disney Plus, der har et bagkatalog, der vil gøre de fleste indholdsproducenter grønne af misundelse, og et par hitmagere i form af spinoffs fra Starwars-universet.
Læs også: Jeppe Christiansen: Er vi på vej mod en global økonomisk recession?
I dette efterår bliver der slået verdensrekord i premierer på dyrt indhold. HBO er ude med nyt fra »Game of Thrones«-universet, og Amazon Prime satser milliarder på en forløber til »Ringenes Herre«. Det er skønt at være tv-seer. Men for aktionærerne? Av!
Netflix er dykket 67 procent siden toppen i slutningen af 2021. De seneste fem års vilde kursstigninger er fuldstændig udraderet.
Godt nok tog det lidt tid, men hvis man er investor og på udkig efter virksomheder med den helt særlige forretningsmodel, der gør dem i stand til at tjene flere penge over tid uden, at konkurrenter snupper profitten, så ligner Netflix i dag ikke løsningen.
Den legendariske investor Warren Buffett kalder det for en voldgrav, når virksomheder ikke er truet af fuldkommen konkurrence. Godt nok tog det lang tid for techgiganterne at nappe Netflix i haserne, men nu er de her.
Her er vi fremme ved pointen. En virksomhed, der lever af stærke algoritme eller unikt indhold, er på ingen måder fredet fra konkurrence. Om noget er det, hvad nedturen i teknologi har lært os at huske på i det seneste halvandet år.
Slutteligt vil jeg fortælle, hvordan finaleafsnittet i tv-serien om Netflix ender.
Med et skilt hvorpå der står: »To be continued …«
Læs også: Lau Svenssen: Verden er et forvirret sted
Læs også: Simon Richard Nielsen: Der er kun én aktie, jeg ikke vil eje af etiske årsager
