Henter kommentarer

Lau Svenssen: Frygt for recession er en velkommen bremse


Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.

Vi befinder os i et tidspunkt i historien med forvirring og frygt forårsaget af krigen i Ukraine. Det er indtruffet samtidig med tæt ved All Time High priser på formueaktiver som aktier og fast ejendom.

Baggrunden er en i forvejen enorm flom af penge, hvor hjælpen under Corona-nedlukningerne førte til yderligere stor udpumpning. Alt var tilladt under denne krise.

Vestlandenes regeringer og centralbanker har efter Finanskrisen i 2008 i gensidig forståelse søgt at modvirke enhver truende udvikling eller uheldig situation ved at lade Staten betale regningen. Begrebet omtales som: Kasko-samfundet.

Far betaler – og ”han” anser sig selv som uendelig velhavende.

Læs også: 3 aktier teknisk set: 'Aktien ser interessant ud'

Farmand er politikere, som med denne imødekommenhed søger at få opbakning fra befolkningen. De udgør vælgerne, som skal sikre dem fortsat beskæftigelse i deres fremtrædende positioner.

Jo svagere personlige evner og dømmekraft til at bestride opgaven, des mere behov for markedsføring. Selve konceptet ved folkestyre er fri adgang uden noget krav til kvalifikationer.

Ufaglærte ledere af vore samfund bliver resultatet. De politiske partiers funktion som filter ved opstilling af kandidater eller ligefrem kåring uden kampvalg fører desværre ikke til dynamik men til en konservativ linje og nepotisme.

Politiske familier findes i næsten alle demokratiske lande. Den laveste fællesnævner.

Læs også: Lau Svenssen: Positive signaler i et anspændt marked

Opdeling af magten via forfatningen i en konstellation af uafhængige enheder, som kan kontrollere hverandre, er sat ud af kraft. Den lovgivende og udøvende magt er blandet sammen. Domstolene skal bare følge love udstedt af parlamentet, så de kan kun forhindre deciderede overtrædelser indtil nye love bliver indført.

Domstole fungerer som en form for regulering og forsinkelsesmekanisme. Her hjemme er vi nået til et punkt, hvor partier kan finde på at ”true” med lovændringer, hvis udfaldet af en kommende domsafsigelse ikke vil passe dem. Online lovstyre?

Centralbankerne i I-landene er næsten alle organiseret efter det amerikanske forbillede. Formelt er de uafhængige, men reelt er de nødt til at indordne sig under regeringen, som for sit vedkommende afspejler flertallet i landets parlament.

Derfor er der blevet ført en ekstrem lempelig pengepolitik igennem 30 år. Hvorfor ikke være flink og udnytte den handlefrihed som tilsyneladende fandtes?

Resultatet blev et forløb, hvor Vestlandene efter Murens fald udflyttede produktionen til lavindkomstlande. Vi blev importafhængige.

Rækkefølgen for de nye industrilande er Japan, Korea, Taiwan og Kina, der så vil blive fulgt af Indien og Vietnam. Fortsættelse følger. Omvendt er især England og USA blevet afindustrialiseret.

Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: Nervøse markeder

I-landenes høje status valutarisk har muliggjort låntagning og lave renter. USA er storslem på det punkt. EU er langt bagefter i sit forløb. Resultatet for USA og England er blevet en svækket økonomisk stilling. Så længe alt forløber godt og stabilt, er der ingen problemer.

Når kriser bryder ud, viser svaghederne sig hurtigt. For EU er det svage punkt afhængigheden af importeret russisk naturgas.

Superstaten med ekstremt skattetryk – Kaskosamfundet

Vi er endt i en struktur med Superstater, som prøver at styre eller direkte håndtere det meste af aktiviteten i samfundet. Desværre indebærer det dårlig præstationsevne, hvilket fører til lav vækst.

Opbygning af en Superstat fører også til et ekstremt højt skattetryk. Konsekvensen er, at alt og alle bliver afhængige af en velvillig holdning fra statens side angående regulering og støtte. Staten skal

man være ven med. Begrænsninger, kontrol og høj beskatning indebærer, at virksomheder og borgere ude i samfundet ikke kan spare op i et omfang, som giver dem styrke til at stå på egne ben og klare sig igennem en eventuel krise. Sidstnævnte forårsages endog ofte af – Staten!

Læs også: Jeppe Christiansen: Er vi på vej mod en global økonomisk recession?

Derfor er vi endt i et Kasko-samfund. Staten optræder som det store forsikringsselskab. Man er dog nødt til at have venner, lobbyister eller tilstrækkeligt mange andre tilsvarende nødstedte, så man kan komme igennem med sin anmodning om hjælp.

Staten er blevet den store redningsmand. Der er tale om en forvaltning styret af politisk nominerede magthavere selv om de uddelte gaver kommer fra penge, som andre borgere har betalt i skat. Intet er jo gratis, så det har udviklet sig til en ofte absurd form for fordeling. Hvem kan vi lide, og hvem skal udelukkes og betale gildet?

Moral Hazard (man spiller bevidst højt spil for andres regning) er derfor ved at tage overhånd. Det foregår på mere end et niveau. Den enkelte aktør søger at beholde gevinster og fordele i videst mulig udstrækning, mens samfundet kan få lov til at dække tabet eller prøve at rette op på skaderne, hvis noget går galt.

Man betænker tydeligt de grupper, som bakker en op på valgdagen.

Det aggregerede resultat er, at alle prøver at snyde sig rundt om det ellers så højt roste fællesskab. Statens finanser ender derfor i permanente underskud, der hober sig op i et bjerg af statsgæld. Men hvis rentebetalingen er minimal, kan festen jo fortsætte uendeligt.

Læs også: Lau Svenssen om Powell i Jackson Hole: Intet nyt fra Vestfronten

Nedbringelse af Statens gæld tales der ikke længere om som relevant problematik. Nul-renter er endt med at blive en sovepude. Her står vi i dag. Beklageligvis må centralbankerne standse den venlige samfundshjælp og hæve renterne, just som økonomien er ved at blive ramt af en opbremsning.

Sådan måtte det jo ende, når man ikke stopper i tide.

Inflation truer med at give recession
Boomet i inflationen udhuler købekraften. Det kan opfattes som en form for eksogent stød til økonomien, men det er resultat af politiske beslutninger. Den udpumpede pengeflom kombineret med et strukturbaseret spekulationsorgie i priserne på naturgas og elektricitet inde i EU’s indre marked, har ført til en form for chok og paralysering.

Situationen er ude af kontrol. Det påstået frie marked for energihandel er blevet til en lukket beholder med overtryk. En soloulykke med Putin’s leg med gashåndtaget som påstået årsag, da alle jo bare prøver at udnytte situationen.

Moral Hazard! EU har konstrueret et marked, som de ikke kan eller vil styre. Borgerne betaler. De gode græd og de onde lo.

Læs også: Simon Richard Nielsen: De finansielle ekstremiteters tid

Økonomien er derfor gået ned i tempo og genrejsningen efter Corona-nedlukningerne er udskudt. Recession med fald i indkomstgrundlaget opgjort i faste priser er ved at brede sig, og ejendomsmarkedet melder om faldende priser og lav købelyst.

De fordelingsmæssige forskelle i befolkningen begynder at vise sig. Listen over værdigt trængende til særlig hjælp vokser. Pensionister, studerende, lavindkomstgrupper, gasvarmehusstande, energisparesøgende, osv. Der er stemmer i at vise omsorg for svage borgere, og et Folketingsvalg nærmer sig.

Skaffedyrene i samfundsøkonomien kan naturligvis ikke få hjælp, da de jo skal betale regningerne. Afgifter og skatter kan ikke sættes ned. Men nu foreslås venlige tilbud om lån fra Staten som en slags afbetalingsordning til at klare de ekstreme priser.

Recession mindsker kun presset midlertidigt
Truslen om en recession lammer os alle og bremser økonomien ned. Der er i højere grad tale om uklarhed end usikkerhed. En ny form for paralysering pga. uventede trusler fra en ukendt vinkel.

Den positive side er, at energipris-boomet ikke er en permanent tilstand men et resultat af røverkapitalisme og manglende styring/kontrol fra EU-myndighedernes side. Derfor kan det hele bringes under kontrol igen.

Læs også: Lau Svenssen: Hvornår vågner Holger Danske?

Der vil i sagens natur fremkomme en belastning fra højere udgifter til import af dyrere primær energi fra andre steder end Rusland, men størrelsen heraf må formodes at blive moderat. Sort energi vil få større betydning i denne nødsituation.

I praksis hjælper frygten for fremtiden til at fremkalde netop det man er bange for, en recession. Der er tale om en selvopfyldende profeti. Men det nedsætter samtidig presset for at hæve renteniveauet, og dermed kan der komme en mere rolig og tøvende udvikling.

Ro på nu. Der er mere end rigelig af turbulens i forvejen.

Balladepunktet
Recession som faktisk tilstand eller alene frygt udgør en lav økonomisk dæmning. Der opstår stilstand. Baggrunden for det hele er krigen i Ukraine og skyggeboksningen mellem EU og Rusland, hvor gasforsyningen bruges som pressionsmiddel.

USA har ikke noget i klemme på det punkt men vil tværtimod tjene på den hastigt voksende eksport af flydende gas, som transporteres i LNG-skibe. Et begrænset antal af skibe og nødløsninger med etablering af midlertidige modtageanlæg på ombyggede LNG-skibe udgør flaskehalsene

.Læs også: Simon Richard Nielsen: Der er kun én aktie, jeg ikke vil eje af etiske årsager

Når der atter opnås fred, stopper mediehysteriet og spekulationsbølgen kan kollapse. Det vil formentlig indtræffe uanset om importen fra Rusland kommer i gang eller ej.

Det er jo prisdannelsen, der er ude af kontrol – ikke mængderne. Årsagen til spekulationen er frygt for fremtidens tilførsler.

Balladepunktet kan derfor komme, hvis/når denne energiprisspekulation pludselig ophører. Så vil den opstemmede købekraft blive sluppet fri. Vi vil ånde lettet op. Der kan opstå et boom i indkøb og nye satsninger på alt muligt: udskudte køb af biler og boliger, til- og ombygninger, forbrug og rejser, aktieplaceringer.

Det eneste, der ikke er lyst til, er at lade pengene stå og blive ædt op af inflation, som så kan få et nyt, kraftigt skub opad. Demand Pull hedder det. Renterne vil for alvor rykke opad, men kun påtvungne pensionsplaceringer vil blive foretaget i den slags papirpenge. Glem alt om 2 pct. i målsætning for inflationen.

En recession vil ikke standse inflationen men kunne give en pause. Verden er af lave i øjeblikket. Når det hele går i hak igen, bliver det fuld fart frem.

Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg.

Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: Hvor skal markedet hen resten af året?

Læs også: Lau Svenssen om Ambu: Opstramning, fremgang og udfordringer