Henter kommentarer

Lau Svenssen om Powell i Jackson Hole: Intet nyt fra Vestfronten


Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.

”Og præsten holdt en tale, han sagde ingenting”, jf. sangen ”Mallebrok er død i krigen”.

Fed-chef Jerome Powell’s med spænding imødesete tale om udsigten for USA’s pengepolitiske situation og videre udvikling var på kun 8 minutter. Der fremkom ingen overraskende eller klare udmeldinger, men han citerede generelle udsagn fra tre tidligere Fed-chefer. Disse referencer fra forgængere kan muligvis hjælpe til at give ham pondus. Der var intet nyt under solen.

Powell’s tale kort genfortalt

Indholdet i hans tale var således. Fed anser deres opgave som sikring af lav, stabil inflation (ca. 2 pct.). Prisstabilitet vil sikre rolig forventningsdannelse, og klare forhold vil føre til høj vækst.

For det andet påpegede han i direkte forlængelse heraf, at svingende/stigende inflation vil indebære, at prisudviklingen i sig selv får stor betydning ved beslutninger. Privatpersoner og ledere i virksomheder kommer til at tænke mindre rationelt, hvis det er nødvendigt at tage hensyn til en ukendt og måske truende prisudvikling fremover. Dette punkt skal man nok forstå således: Powell advarer mod risikoen for start på en pris-løn spiral, hvor inflationen går i selvsving og rykker opad.

Læs også: Simon Richard Nielsen: De finansielle ekstremiteters tid

For det tredje påpegede han, at en indsats med opstramning fra Fed’s side vil gøre ondt på kort sigt. Det ædle formål er dog langsigtet at bringe efterspørgslen i balance med udbuddet, så priserne ikke drives op af overophedning. Forventningen er, at en sådan form for ansvarlighed vil føre til højere økonomisk vækst og dermed en fordel for alle.

Signalet fra Fed er, at man ikke vil risikere at standse for tidligt i bestræbelserne på at dæmpe økonomien. Læs: højere rente må påregnes i et længere tidsrum for at knække inflationen. Til gengæld blev der ikke sagt noget om formatet af disse renteforhøjelser. Jeg vil tillade mig at fortolke det således: moderat stigning i rentesatserne men lang varighed - en blød løsning.

Konklusionen af det hele synes at være: Fed søger at udvise ansvarlighed (situationen er under kontrol fra vor side) og indgyde tillid til, at det vil lykkes at få nedbragt inflationen til det ønskede niveau på ca. 2 pct. Præcis hvordan og hvorledes blev vi ikke klogere på. De ved det næppe selv.

Positiv udlægning

Hvis man er et systemloyalt menneske eller ansat i en finansiel virksomhed, må man anlægge en positiv attitude i forhold til Powell’s brede problemformulering og uspecificerede løsningsmodel. Udvise tillid.

Opgaven kan alle se og forstå: inflationen er ude af kontrol, og tempoet er rykket langt væk fra de seneste mange års fredfyldte niveau.

Løsningen af opgaven er derimod uklar og svæver i det uvisse. Årsagen er formentlig, at Fed prøver at blæse og have mel i munden på samme tid. Man er nødt til at imødegå en inflationær udvikling, der er ude af kontrol. På den anden side søger man fra Fed’s side at forhindre en opbremsning i økonomien, idet væksten allerede har mistet fart og næsten er gået i stå i USA og EU.

Best Case vil være et forløb, hvor inflationen ebber ud af sig selv. Det kan man faktisk håbe på som følgevirkning af det store fald i købekraft fra de høje prisstigninger på energi. Her er især Europa i klemme, mens USA klarer sig bedre.

Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: Hvor skal markedet hen resten af året?

Til gengæld er der en indarbejdet overfølsomhed blandt amerikanere angående især benzinprisen. Deres afgifter er lave, men det betyder bare, at de procentuelle udsving fra råvareprisen øges. Amerikanerne føler sig fattigere og reagerer prompte.

Håbet fra Fed’s side er derfor, at inflationskurven er ved at knække og begynder at pege nedad. Truslen om endnu højere inflation og udhuling af købekraften vil stoppe. Vi kan undgå en recession.

Ved at gå langsomt til værks med renteforhøjelser vil Fed vise samfundshensyn og undgå selv at blive den udløsende faktor pga. en form for forsinket fejldiagnose. Men det kan Powell bare ikke sige i sin tale, for så vil alle forstå, at han heller ikke aner, hvad der skal gøres. Tillid er kernen.

Negativ udlægning

Personer med et mere åbent sind og mistillid til samfundets organiserede autoriteter vil se en anden sammenhæng og perspektiv.

Pointen er, at skaden allerede er sket i form af en enorm pengeflom. Priserne på alle mulige varer kan koge op, hvis der er tegn på mangel. Årsagen er en enorm opstemmet købekraft. Pengene er kommet fra underskud i statskasserne og centralbankernes udpumpning af penge til minimal rente. Panik om mulighed for mangel omtales ivrigt af medierne, og så er der udsolgt af varen i løbet af et par dage. Det kaldes vist hamstring?

I år skulle et stort økonomisk opsving have taget fart som en genrejsning efter Corona-nedlukningerne i 2020-21. Pengene var der allerede efter rekordstore statsunderskud fra massiv indsats med hjælp og stimulering af økonomien – især i USA.

Læs også: Lau Svenssen om Ambu: Opstramning, fremgang og udfordringer

Motoren var da også ved at starte, da Rusland angreb Ukraine og stak en kæp i hjulet. Chokket er dybt efter atom-stormagtens overfald på nabolandet, der indtil Murens fald havde været en del af Sovjetunionen. Den geografiske placering i Europa’s østlige udkant gør udviklingen alvorlig. Alle i Vesten havde under Den kolde Krig frygtet en russisk invasion. Nu udfoldede det sig pludseligt.

Frygt og uklarhed om fremtiden hersker fremdeles. Som følge af organiseringen i EU af såkaldte markeder med prisdannelse for elektricitet og naturgas er der opstået et selvmål af rystende karakter og omfang. Ikke godt. EU’s fejltrin og rådvildhed fremstår desuden som en relativ fordel for USA.

Dollar har derfor i år opnået et løft i værdi på 14 pct. Tilliden til obligationer opnår også et kunstigt løft fra denne mekanisme, som nogle aktører kalder en flugt til ”Safe Haven”.

Behovet for ansvarlig pengepolitik er imidlertid langt større i USA end angående Euroland. De økonomiske ubalancer er alvorlige for USA. EU’s svage punkt er strukturen med en løs unionsdannelse og få år bag sig for Euro’ens vedkommende. EU er et kludetæppe, som savner en fælles profilering udadtil i form af udenrigspolitik og militær styrke.

Opsummering

Konklusionen for USA’s økonomiske forhold vedrørende rente og inflation er derfor, at Fed er tvunget ind i et rollespil, hvor man lader som om der skal strammes op for at knække inflationen. Man formår det imidlertid ikke, idet pengemængden allerede er pumpet ud. Samtidig ønsker Biden-administrationen og det partipolitiske magtsystem som helhed ikke en opbremsning fra Fed’s side men at turboen fortsat er slået til.

Renteforhøjelser fra et uhørt lavt udgangspunkt lanceres derfor med stor alvor, som om det vil kunne bremse den ukontrollerede udvikling i inflationen. Fed halter langt bagefter og vil prøve at undgå et spring opad i renterne, da det vil kunne udløse en chokopbremsning i økonomien.

Læs også: Lau Svenssen: Hvornår vågner Holger Danske?

Forløbet er ved at udvikle sig til en slow motion opvisning. Håbet er, at inflationen af sig selv begynder at falde. Her kan fred i Ukraine give et vigtigt bidrag ved et muligt fald i energipriserne.

Omvendt er frygten, at der begynder at komme gang i lønstigninger, som så skubber priserne endnu højere op i næste omgang osv. En pris-løn spiral kan dermed være ved at komme i gang.

Det andet punkt med frygt er, at renterne på obligationer ”af sig selv” vil kravle opad. Årsagen vil være mistillid til Fed’s evne til at presse inflationen ned til 2 pct. Når den illusion en dag forsvinder, er det endegyldigt slut med lave renter. Derfor kæmper Fed for at opretholde omverdenens tillid.

Placeringsmæssigt er vi ude på tynd is. Store kurstab vil ramme obligationer, hvis inflation og renter skifter til et nyt og højere niveau. Fed prøver at overbevise alt og alle om, at den gamle stabile verden eksisterer endnu. Pas på derude.

Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg.

Læs også: Simon Richard Nielsen: Der er kun én aktie, jeg ikke vil eje af etiske årsager