Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Uenigheden er dyb angående fremtiden - og det er jo en satsning på det fremtidige forløb, som investorerne hele tiden udfører omkring deres placeringer. Hvis man bare ligger stille, har man alligevel foretaget et valg ved at beholde sine aktier.
Uenigheden drejer sig ikke kun om tempo, men om selve retningen: op, vandret eller ned. Faktisk er farten i det udfald, som måtte indtræffe, nærmest ligegyldig, hvis man kan ramme rigtigt omkring pilens retning.
Læs også: Se listen: Her er de 9 bedst betalte topchefer i Danmark
Uenigheden kan også aflæses fra markedets udvikling i form af store likvide beholdninger ude på sidelinjen, som venter på at blive placeret. Volatiliteten i USA, udtrykt ved Vix - frygtens indeks - indikerer en følsom situation, men tallet holder sig trods alt i nærheden af normale tilstande.
Til gengæld indtræffer der skift fra Op til Ned og omvendt fra dag til dag - men uden store kursbevægelser. Kursudsvingene koncentreres til enkelte aktier, som så flytter sig en eller to dage efter fremkomst af væsentlige nyheder for så atter at falde til ro.
Det må fortolkes som udtryk for medløb fra stribevis af bænkevarmere, som prøver at få del i ”dagens ret” for så at neutralisere deres satsning igen.
Læs også: Tror det kan ændre hele markedet – 'Det vil vende situationen helt på hovedet'
Uenigheden kan også fortolkes som tøvende holdning til at tage fat på mere langsigtede placeringer. Jeg forventer en sektorrotation fra USA’s IT-darlings ind i mere traditionelle selskaber.
Her står Europa og Asien nemlig meget stærkere end USA, som i lighed med UK er blevet afindustrialiseret. Europa har desuden i år fået en valutamæssig fordel som følge af styrkelsen på 15 pct. af dollarens værdi.
Manglende klarhed virker lammende
Der sker bare ikke noget. NASDAQ glider trægt nedad uden storudsalg.
Det må udlægges som udtryk for håb fra investorernes side om en genrejsning af IT-eventyret. Gammel kærlighed ruster ikke så let. De er også endt som bænkevarmere.
Den positive virkning af denne adfærd er, at vi har undgået et brutalt kursdyk. I stedet er der tale om en langstrakt glidetur, hvor IT-lokomotiverne kommer under angreb en efter en. Optimisterne satser derfor på en håndfuld topnavne.
Listen skrumper dog ind, og dermed øges down side risk for de pågældende aktier. Efter en fase med forlænget begejstring, er der mulighed for fald fra en endnu højere top.
Læs også: Ankelsokker og slips? Her er seks uskrevne regler om tøj på jobbet
Tilsvarende bremser frygten for recession investorernes lyst vedrørende nye satsninger inden for traditionelle selskaber. Årsagen til miseren er en kombination af inflation og frygt for konsekvenserne af krigen i Ukraine.
Forbrugernes købekraft er ramt af en voldsom og uventet udhuling fra store prisstigninger. Belastningen i EU fra naturgas og elektricitet ryster os alle.
Priseksplosionen er primært en strukturel problematik. Der er tale om et kunstigt marked, og myndighederne i EU har ikke været oppe på mærkerne med at gribe ind.
Læs også: Handelsbanken om C25-aktie: 'Potentialet er ikke til at tage fejl af'
Formentlig er en del af forklaringen, at markedet er konstrueret af de selv samme myndigheder med henblik på udvikling af en mere markedsorienteret prisdannelse og tilskyndelse til effektivisering, hvor nye investeringer ville blive besluttet ud fra en bredere synsvinkel end lokale forhold. Den grønne omstilling skal også fremmes ved brug af markedsbestemte priser.
Nu har EU-Kommissionen fremlagt et udspil for at indlede regulering og yde støtte for at forhindre økonomisk sammenbrud blandt el-producenterne. Der foretages imidlertid intet indgreb for at regulere handel og standse spekulation.
Med andre ord er det et halvt og naivt oplæg, men lidt er bedre end ingenting. De famler og kan ende med at gøre mere skade end gavn.
Positive signaler
EU’s initiativ for at håndtere prisboblen på naturgas og elektricitet er et positivt input. De rammer desværre bolden skævt, så den ikke kommer i mål, men nu viser de omsider handlekraft indadtil.
De hidtidige tiltag har været rettet udadtil mod Rusland, og det har haft en langsom start. Store ord – og begrænset virkning.
Den langsomme indfasning af sanktioner og nye regler passer slet ikke til en moderne krigs tempo. Krigen ville være overstået inden EU overhovedet kom i gang.
Læs også: Mulig skattegave på vej til danske investorer
Heldigvis kørte russerne fast og tiden trækker ud i forhold til den ambitiøse plan om at vælte landets styre omkuld i et snuptag. Sådan gik det heldigvis ikke.
På oliemarkedet foregår prisdannelsen ikke inde i en lukket trykbeholder. Tilførsel af større mængder og lagerændringer holder priserne i ave.
Olie har trods OPEC+ aftalerne en mere ærlig og korrekt prisdannelse end EU’s næsten isolerede naturgasmarked. Nu er olieprisen gledet ned i intervallet 80-85 dollar, og der er ingen panik med at skaffe forsyninger.
Færdige olieprodukter er derimod ramt af en forstyrrelse omkring hurtigt ophør af leverancer fra Rusland til Europa. Prisen på diesel viser problemerne.
Det giver behov for hurtig refill fra andre raffinaderier placeret længere borte, hvilket især vil sige Mexico Golfen og Perser-golfen. Det tager tid at bringe lagrene op igen.
I forvejen har branchen i 2021 af fri vilje nedbragt lagrene ud fra en kommerciel og risikomæssig vurdering. Ubalancerne i forsyningen med raffinerede produkter må forventes bragt på plads i løbet af et par måneder.
Læs også: Dansk bank indfører positive renter på privates opsparing
Uanset det er der opstået en struktur med mindre robusthed end tidligere. Store olieselskaber og aktører placeret i de enkelte led i varekæden opfører sig ikke længere som samfundsansvarlige men tænker mere på deres egen økonomi.
ECB’s anden renteforhøjelse kom i går med +0,75 pct. Det må også betragtes som et positivt skridt. Tiden med urealistisk lempelig pengepolitik er forbi.
Prisen på penge er ikke længere nul. Når penge er gratis kan alting betale sig, og det fører derfor til fejlinvesteringer og overforbrug (læs: boliger).
Fornuften er på vej tilbage. Mediernes omtale er overdreven frygt. Det vil gå langsomt.
Samtidig ændrede ECB sin udmelding om forventningerne til inflation og vækst. Begge dele ser markant mere realistiske ud end de tidligere drømme, som var blevet fastholdt trods forværringen af en række forhold.
Nu tales der om 8,1 pct. inflation i år og 6,8 pct. i 2023. For 2024 er skønnet 2,3 pct.
Sidstnævnte må dog opfattes som udtryk for ”selvsving”, hvor man indikerer, at ECB stort set vil lykkes med at presse inflationen ned til den gamle norm på ca. 2,0 pct. Så let går det næppe.
Skønnet for 2023 er det interessante punkt, idet 2022 ruller afsted og snart er overstået. ECB erkender med andre ord, at inflationen også i 2023 vil udgøre en trussel og belastning.
Væksten vil bremse op fra +3,1 pct. i år til +0,9 pct. i 2023 med udsigt til en forbedring til +1,9 pct. i 2024.
Enten bliver det meget bedre eller værre
Pointen omkring vurdering og brug af disse skøn er, at det faktiske forløb næppe vil komme i nærheden af de skitserede tal. Enten bliver forløbet meget bedre eller tingene går i KUK.
Der kan komme et relief rally og rebound for økonomien, når Ukraine-krigen er overstået og den selvskabte energikrise er blevet demonteret. EU vil formentlig straks blive tildelt en krævende opgave med at genrejse Vest-Ukraine i en gevaldig fart.
Hvis Putin-styret i Rusland fjernes og landet på ny bliver en fredelig og omgængelig nation, vil der komme fest og glæde. Så vil vi hjertens gerne købe deres naturgas, og de får brug for indtægterne til at betale kompensation til Ukraine for krigshandlingerne.
Læs også: Lau Svenssen om sin nye aktie: Et guldkorn
Hvis Putin’s FSB-styre er i stand til at fortsætte krigen i endnu nogle måneder, må der påregnes en massiv aktivitet for at sikre tilførsel af naturgas til Europa fra især USA med LNG-tankere. Der vil også ske en reduktion af forbruget og omstilling til andre energikilder, hvor det er muligt. Det bliver vejen frem.
Opgaven er omfattende men mulig at klare. Udfordringen bliver at overdrage de krævede beslutninger til kompetente fagfolk. Personer uden indsigt med magtbeføjelse fra politisk udnævnelse må optræde som kransekagefigurer.
Ved fortsættelse af krigen året ud vil Rusland formentlig ende i en situation med sammenbrud: kup, oprør, opløsning?
Der er mange udgaver under et nederlag. Verden vil blive forandret gevaldigt.
Langvarig krig vil føre til en markant optrapning af Vestens støtte til styret i Kyiv for at vinde.
Risici
Der er tre alvorlige risici: Ledelsen i Rusland er operationel stærk i kraft af koncentration af magten. Et spektakulært nederlag i Kherson vil fremstå som en klar parallel til Stalingrad.
Den omvendte rollefordeling burde være umulig for Putin & Co. at bortforklare, altså en form for afsløring af de reelle hensigter og manglende styrke. Desperation over et sådant prestigetab og muligheden for en revolte i Moskva kan føre til voldsomme modtræk med brug af atomvåben.
Den anden risiko er Vestens vurdering og håndtering af Rusland. Hvis de russiske styrker bryder sammen, og landet rammes af indre uro og opløsning, kan Vestlandene blive forledt til at betragte Ruslands militære slagkraft som værende uden betydning.
Dermed kan vi overvurdere vores egen styrke og havne i en situation, hvor vi overspiller kortene. Pas på.
Den tredje risiko drejer sig om det næste problembarn efter Ukraine og er et faktum allerede nu: Belarus. Når Ukraine forhåbentlig snart opnår fred, vil der sandsynligvis komme skred i en ny udvikling i Belarus med krav om et magtskifte og modernisering.
Læs også: Direktør til danskerne: Tænk dig om, inden du gør det her derhjemme
Landet skal ud af dybfryseren. En sådan udvikling er en latent mulighed, og udfaldet i Ukraine kan komme til at påvirke skæbnen for Belarus.
Selv om der snart må komme fred til Ukraine, så er perspektivet, at der er behov for massiv indsats og støtte fra EU og USA til afslutning af krigen og genrejsning af landet.
Jo større og mere overbevisende indsats des bedre mulighed for at frembringe en reel og holdbar forbedring for Ukraine, og i videre forstand også for Belarus og Rusland’s befolkning: Skab håb om en lykkelig fremtid i frihed uden politisk styret magtmisbrug og vanvid.
Aktierne er i vadested
Europæiske aktier står i et vadested. Frygten for krigen i Ukraine er i den sammenhæng overdrevet.
Balladepunktet netop nu er den selvskabte økonomiske krise i EU omkring prisdannelsen på naturgas og elektricitet. EU er endt med et selvmål. For hver dag der går, skovler spekulanter profit hjem, mens almindelige borgere og virksomheder betaler gildet.
Når sagen en gang er ordnet, vil belastningen fra merudgifter være af begrænset størrelse. Choktilstanden vil høre op og livet gå videre. Røverkapitalismen må stoppes, ellers ender Europa selv med at få oprør.
Når Rusland en dag skifter væk fra neonationalisme til fredelig sameksistens, bliver det tid til et opgør med krav om forandring i egne rækker.
De politisk orkestrerede selvskadelige tiltag er til at få øje på: Paniske nedlukninger under Corona, sammenbrud efter 20 års meningsløs krigsindsats i Afghanistan, spekulationsbaseret udplyndring af borgerne via udnyttelse af et EU-organiseret marked uden kontrol. Er det værd at bevare, når der igen bliver fredelige forhold og ikke undtagelsestilstand?
Pilen peger i retning af en bedre fremtid. Høj inflation bør fortælle os, at der er brug for virksomheder, som kan levere rigtige varer til rigtige mennesker. Aktier i sådanne selskaber må blive fremtidens vindere. Sektorrotation den vej må være vejen frem.
Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg.
