Henter kommentarer

Simon Richard Nielsen: Bankernes 500 år gamle pengemaskine virker igen


Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.

Siden Medici-dynastiet i Firenze praktiserede noget, der minder om en moderne bankvirksomhed i slutningen af 1400-tallet, har bankerne tjent penge på at opbevare penge for opsparerne.

Med Den Europæiske Centralbanks nye stålsatte linje mod inflationen har bankerne med et pennestrøg fået kickstartet den forretningsmodel, der ellers var gået helt i stå.

Læs også: Se listen: Her er de 9 bedst betalte topchefer i Danmark

Mens stigende renter ødelægger humøret hos boligejere og andre låntagere, er det såmænd ikke nogen dårlig nyhed for bankaktionærerne, at renterne stryger i vejret.

Stigende renter rammer som bekendt værdiansættelsen for alle former for finansielle aktiver, hvad end vi taler aktier, obligationer eller ejendomme. Men bankaktierne er et lille helle, investorerne kan klynge sig til.

En mistrøstig forestilling
Et blik over det danske aktiemarkeds udvikling gennem 2022 er en mistrøstig forestilling, hvor det toneangivende eliteindeks, C25, er faldet med 16,1 pct. Kun fem aktier er steget i år – og øverst på tronen finder vi såmænd Jyske Bank, der har givet aktionærerne en kursstigning på 23,2 pct.

I det hele taget finder vi en række banker blandt de få aktier, der er steget, når vi rækker ud over C25-indekset og ser på hele markedet. Listen over banker med kursstigninger følger her:

Jyske Bank 23,2 pct.

Sydbank 9,6 pct.

Spar Nord Bank 4,9 pct.

Skjern Bank 3,8 pct.

Møns Bank 3,7 pct.

Lån & Spar Bank 2,4 pct.

Læs også: Danske Bank-topchef: Nogle kalder banker et værn mod stigende renter

Nuvel, landets største glimrer ved sit fravær, da Danske Banks aktionærer har indkasseret et kurstab på 8 pct i år. Men igen – vi er pænt over nedturen i C25-indekset.

Udviklingen går igen i resten af Europa.

Inklusive udbytter har de store europæiske banker samlet set givet et lille negativt afkast på 5,4 pct, hvilket er markant bedre end det europæiske marked, der er faldet 15 pct.

Jo, bankaktionærerne har meget at takke Den Europæiske Centralbanks største rentehop i 23 år for.

Et ben brækkede af
Så lad os dykke lidt ned i, hvordan det nu hænger sammen. For højere renter giver også sværere lånebetingelser og dyk i konjunkturerne og potentielt højere risiko på udlånet.

Ofte stirrer vi os blinde på forskellen mellem ind- og udlånsrenter, når vi taler om bankernes forretningsmodel. Altså, at så længe indlånsrenten er lavere end udlånsrenten, så burde alt være fryd og gammen. Denne rentemarginal er imidlertid kun det ene ben i bankernes forretningsmodel.

Læs også: Simon Richard Nielsen: De finansielle ekstremiteters tid

Det er det andet ben, der brækkede af de negative renter i centralbankerne, nemlig indlånsmarginalen.

Indlånsmarginalen er forskellen på renten på indlån, som bankerne betaler til opsparerne, og på den rente, som bankerne selv kan opnå, når de placerer indlånet videre på pengemarkedet eller i Nationalbanken.

Både renten på pengemarked – altså det interne marked for likviditet bankerne imellem – og renten i Nationalbanken er styret af, ja, Nationalbanken.

Bankerne benytter sig i øvrigt også i stor stil af at placere penge i korte, sikre realkreditobligationer.

Læs også: Lau Svenssen: NTG er værd at kigge på

Med andre ord var indlånsmarginalen vendt på hovedet af negative renter. Pengemaskinen var gået i stykker, da der var negative renter på alle de værdipapirer og placeringsmuligheder, bankerne havde til det enorme indlånsoverskud, som danskerne havde sparet sammen i alle årene efter finanskrisen.

Bankerne forsøgte at komme ud af kniben ved at påføre sig en protese i form af de udskældte negative renter på almindeligt indlån. Men nogen troværdig løsning på den grundlæggende forretningsmodel så aktiemarkedet ikke det store lys i.

Er der taget forskud på glæden?
Men nu er den hjemme, tør jeg godt sige.

Centralbankchef Christine Lagarde viste ingen slinger i valsen, og forventningen i markedet lige nu er, at ECB disker op med endnu et rentehop på 0,75 procentpoint allerede i næste måned.

Læs også: Ser stort potentiale i 'billig' aktie: 'Galskab ikke at købe den'

Det store ubesvarede spørgsmål i forhold til aktiemarkedet er selvsagt, om bankaktierne allerede har taget forskud på glæderne og indregnet de højere renter i de nuværende kurser. Svaret kan jeg ikke give.

Men vi kan med nogenlunde sikkerhed konstatere, at bankernes pengemaskine igen virker – og det kan vi sådan set alle være taknemmelige for.