Der er mange måder og teorier til at analyser og vurdere aktier på. Som tiden går, udvikler vi hver for sig vore egne tankesæt og metoder, så vi hurtigt kan overskue og kategorisere en situation på markedet – det gælder for det samlede kursniveau og angående de enkelte selskabers forhold.
Nogle vil kalde det kassetænkning at benytte en sådan håndfast opdeling. Hvis man tager fejl, kan der være svært ved at indse, at der blev ramt ved siden af - og når det sker, må man revurdere udsigten for afkastpotentiale og risiko.
Faseopdelt forløb
En model til at betragte markedet er Elliott Wave-tankegangen. Mønsteret for opadgående udlægges som tre faser med to mellemliggende setbacks. Herefter kommer der en stor nedtur, som derimod kun opdeles i tre led. Der vil nemlig kun indtræde en modreaktion opad, før nedturen fortsætter, og den bliver dyb. Når det så er overstået, begynder det hele forfra igen med en ny opturscyklus.
Det er imidlertid ikke let at identificere disse faser med ønskelig tydelighed og dermed sikkerhed. Yderligere taler man om fænomenet fraktaler, hvilket betyder en underopdeling af de store kursfaser i mindre dele, som også påstås/formodes/antages at følge den samme skematiske udvikling, altså 5 trin op og 3 trin ned.
Økonomiske cyklusforløb (konjunkturer og priserne på det finansielle marked) er også svære at vurdere. Her er der en række teorier og forsøg på at dokumentere deres evne til at lave forecast. Det er nemlig opgaven: at spå om fremtiden ud fra en velbegrundet teori, som kan benyttes til at vurdere udsigterne ud fra opdaterede data for udviklingen i de parametre, som man mener er relevante ud fra den pågældende økonomiske model.
Jeg har stor respekt for de folk, som prøver kræfter med denne vigtige og vældige opgave – og udfordringen ser ud til at være forøget som følge af en gevaldig stigning i aktiviteten i finansiel handel, superhurtig informationsformidling plus tiltagende regulering og politisering (påvirkning af markedskræfternes adgang til at udfolde sig), herunder ekstrem brug af pengepolitik. Sidstnævnte er for mig at se et stort problem. Verden har forandret sig, så EW teorien må vel også være udfordret?
Grådighedsfasen
Selv om jeg ikke vil melde mig under fanerne som en loyal EW-forkæmper, så mener jeg, at teorien giver en høj grad af erkendelse/forståelse af markedets indre dynamik. Dermed kan den være nyttig at have i baghovedet i vurderingen af de overordnede forhold/udsigter på aktiemarkederne – for man skal jo lige huske, at der ikke kun findes en børs men en hel række rundt om i verden.
Overordnet og langsigtet betragtet befinder de vestlige aktiemarkeder sig i den afsluttende Fase 5, der ofte betegnes med ordet Grådighed. Den stærkt voksende skare af investorer udviser stor frimodighed, risikovilje og overmod. Aktørerne føler sig stærke og ønsker at udnytte markedets potentiale endnu bedre.
Her skal man huske, at pointen i en sådan teori afhænger af, om få eller mange tager den alvorlig og retter sig efter den proaktivt (ved at være lidt foran og prøve at slippe heldigt rundt ved at benytte First In – First Out princippet). Hvis blot en pæn stor skare ville opføre sig ud fra EW-teorien (og man kunne være nogenlunde enige om opdeling/placering af disse faser), så ville det hele nemlig gå i kuk. Folks adfærd ville blive fremrykket, og dermed ville der opstå en afsporing som spolerede EW-hypotesens fremadrettede indikation. Så der er næppe ret mange, som tager EW seriøst, og dermed må sandhedsværdien i den tages des mere alvorlig. Det lyder bagvendt, men er det ikke.
Fase 5 kan være særdeles givtig for investorerne i form af gevinster, da børskurserne vil sætte rekord på rekord – for så at styrte sammen, hvorved den store nedtur begynder. De observerbare informationer med opkogt handel og forrykt adfærd (jeg vil anføre FAANG+-aktieeventyret og krypto-spekulation som eksempler herpå) sammen med manglende frygt og dermed accept af høj risiko ved nye placeringer. Everything goes.
End ikke Corona som sygdom og som nedlukning har formået at knække købelysten. I Danmark udfolder den sig kraftigere på boligmarkedet end for aktiernes vedkommende. Der er virkelig tale om Asset Price Inflation, men det kan måske blive redningen: Hvis pengeflommen fra nul-rente pengepolitik og statsunderskud (og i særdeleshed virkningen af de likviditetsforbedrende ordninger) aldrig stopper, vil det hele jo ende med et stort løft opad i den almindelige prisstigningstakt (inflation). De høje priser på formuegoder som boliger og aktier kan så vise sig at blive retfærdiggjort – ved en efterbevilling i form af et drop i købekraften af penge. Det er så bare ærgerligt for den halvdel af befolkningen som bor til leje og er passive tilskuere.
Hamstring af fast ejendom
Stigningen i boligpriserne fortsætter, og tempoet for de seneste 12 måneder er opgjort til +15,7 pct. Realkreditten er næsten altid klar til at dække de første 80 pct. af købesummen, og selv om bankerne (der er integreret med realkreditten nu til dags) er begyndt at stramme kravene, kan man hente et skorstenslån hos dem, og så må man ”organisere” resten så godt som muligt. Sagen er nemlig, at der hamstres fast ejendom, da flere og flere prøver at hoppe på Formuegevinstekspressen.
På det punkt står det danske aktiemarked helt i skyggen, og det virkeligt farlige Sorteper kort ligger derfor på boligmarkedet. Ved en eventuel situation med udbrud af pludselig børsuro på Wall Street vil det selvfølgelig ramme det danske børsmarked med en kraftig ringvirkning. Men udsvingene i de private formuer bestemmes af boligpriserne og dermed af renteniveauet.
Læs også: IT-gigant kan miste milliarder
Minusrenter og distributionsfase for aktier
På aktiemarkedet er der stor indflydelse fra en stribe aggressive købere, som satser på at opnå yderligere kursstigninger ved forlænget spilletid for FAANG+ og andre af denne type boom-aktier med magnetisk tiltrækningskraft.
Tech-fetichisterne hænger fast i deres kække, lange positioner i håb om endnu højere All Time rekorder på NASDAQ-markedet. De smarte penge ser dog ud til at være gledet ud af bagdøren og har allerede opnået flotte afkast inden for råvarer og aktier i sådanne selskaber, men nu er dette rally vel overstået for denne gang. Så der er brug for nye ideer til den næste jagtmark. Bliver det en sektorrotation ind i mere traditionelle selskaber?
Den anden del af bevægelsen på aktiemarkedet ser ud til at finde sted i Europa og drejer sig om voksende omlægning til aktieplaceringer som følge af nul eller direkte negativ rente. Udviklingen er ved at tage fart, og her er der tale om langsigtede aktiekøb udført med folks rigtige opsparing.
Der er tale om en ændring af adfærden for almindelige mennesker og dermed start på en bredere aktiekultur i Europa. På det punkt har UK og USA altid været foran, hvilket også gælder Sverige. Selv Danmark er allerede nu pænt med på ”aktievognen”, men vi har bare ikke så store beløb at arbejde med pga. den hårde beskatning. Aktiesparekontoen er glimrende men maksimum for indskud ligger på kun 102.300 kroner per person. Flest mulige burde benytte ordningen. Distributionsfase kan bruges til at betegne udviklingen over mod en bred og almindelig placering af opsparing i aktier. Motivet er ønske om et positivt, langsigtet afkast. Frem for alt ønsker folk at få en opadrettet gevinstmulighed i stedet for en stensikker udgift ud af sine surt opsparede penge.
Festen fortsætter, indtil TINA viser tegn på at skride
Just som verden skal til at rulle normalt igen, begynder der at være mørke skyer i horisonten. Inflationen stiger, råvarepriserne boomer, og der er fest for værdien af formuegenstande som fast ejendom og aktier. Renten er for lav til at dæmpe den ukontrollerede udvikling. Situationen forekommer uholdbar, og der er risiko for et afbræk.
Alt, hvad der kan krybe og gå i de officielle og politisk dirigerede autoriteter samt hele den nært tilknyttede flok af rygklappere og andre medløbere i finansbranchen, vil prøve at berolige og nedtone det investerende publikum og befolkningen som helhed. Det er kun en overgang, lyder de kloge ord. Ro, renlighed og regelmæssighed.
Økonomien skal genstartes hurtigt, så vi kan slippe væk fra skyggen af Corona, der jo har haft et forfærdeligt forløb. Fadæsen skal glemmes, og derfor er der brug for positive oplevelser ved starten på noget, som gerne skal ligne en normal tilværelse. Hvis der indtræder en afsporing, just som det hele skulle vende tilbage mod mere normale tilstande, vil det stå klart, at årsagen må findes i de udskudte problemer og tab under Corona-nedlukningen. Det er farligt for den herskende klasse.
Risikoen er, at vi bliver overskyllet af et bjerg af udskudte regninger fra Corona-fasen og nye offensive initiativer for at sætte hurtigt skub i en genrejsning vil kræve nye, udækkede udgifter.
Det afgørende parameter ser ud til at blive renten, der er havnet i en uholdbar situation med et alt for lavt niveau - og her er Euroland mest eksponeret. Groft sagt er der tale om planøkonomisk styring. Hensigten i en lang række af beslutninger har været at understøtte økonomien. Reelt findes der ikke et frit rentemarked for obligationer i Euroland og dermed heller ikke i de tilknyttede lande som Danmark. Der er behov for en genopbygning af et frit fungerende rentemarked.
Indtil videre er afkastkravet ved passiv pengeplacering af opsparing nul – eller rettere 0 plus en risikopræmie. Her er det afgørende, at man ikke bliver ramt af et uventet faktisk tab. Adfærden er derfor endt i en næsten absurd fokusering på minimal risiko, da kapitalforvalteren ikke opnår en positiv indtægtsstrøm til at dække (og skjule) eventuelle negative udfald fra selv små placeringer.
Renten er prisen på penge, og i et normalt samfund med vækst og fremdrift er der kamp om ressourcerne. Til det skal man bruge penge, herunder låntagning og aktieudstedelse. Men sådan er det ikke nu til dags.
Derfor skubbes flere og flere penge ind i aktier, og alskens metoder og forklaringer bruges til at overbevise hinanden om, at det børsboomet vil fortsætte i det uendelige, og risikoen er ikke særlig stor. Det er bare en form for Ny Normal. Velstand er noget, vi opnår ved højere værdi af vores beholdninger - ikke ved produktion og vækst. Vi narrer os selv med en Stock-Flow sammenhæng.
There Is No Alternative (TINA) til aktier. Det er rigtigt, hvis man ikke vil være deltager i “projekter” med en form for direkte forretning som indhold. Balladen vil bryde ud, hvis aktiemarkedet rammes af en kollaps og/eller renteniveauet ”falder ud af sengen” med et markant ryk opad, hvorved der kan blive udløst en uventet krise med panik på obligationsmarkedet og videre herfra over på aktierne og fast ejendom. Så er TINA forsvundet.
Men TINA kan jo også tænkes at opføre sig pænt ved på forhånd at afgive diskrete signaler om sin intention, at det snart er ved at være tid til at sige ”farvel” – og ordvalget bliver vel at mærke ikke ”På gensyn”.
Et godt råd: Hold godt øje med hende.
Læs også: Derfor ser aktiechef stort potentiale i DSV-aktien
Læs også: Kryptovaluta er den mest risikable bankforretning
