Kan du huske perioden på aktiemarkedet fra 1964 til 1979 (15 år), og hvorfor kan det være nyttig viden netop nu?
Der fandtes ikke passive indeksfonde i 60erne, da de først opstod i midten af 70erne. Men hvis vi »leger«, at du var bredt og passivt investeret i det amerikanske Dow Jones indeks (gennem en Passiv fond / ETF, som i dag ’tracker’ indekset), så havde du som investor i denne 15-årig periode, opnået et gennemsnitlig årligt afkast på … omkring 0,5 pct. p.a. (nominelt). Se grafik nedenfor:
På samme tidspunkt i Omaha, sad en dygtig og hårdtarbejdende investor, som hver dag knoklede for at opnå det bedste langsigtede afkast til sine medinvestorer. Ja, det er naturligvis Warren Buffett vi taler om. Den gode gamle Hr. Buffett, som dengang var blandt de bedste investorer, leverede i samme periode et afkast på ca. 20 pct. p.a. til sine aktionærer. (nominelt).
Nu tror du måske det er en debat omkring aktiv og passiv investering. Og så må jeg skuffe dig, det er det ikke i denne omgang. Men debatten omkring aktiv vs. passiv investering er væsentlig, kompleks og mere nuanceret end det billede som medierne generelt tegner. Jeg stiller gerne op til debat på dette område, men det bliver på et andet tidspunkt.
En gang imellem sidder jeg og læser økonomisk historie. Det gør jeg både fordi jeg er en nørd, men mest af alt for bedre at forstå, hvad der tidligere er sket, og dertil have et billede af, hvilke økonomiske regimer der potentielt kan indtræffe. I denne relation er Warren Buffett’s årlige aktionærbreve, som at slå op i Gads Historieleksikon, bare for finansinteresseret.
Efter at have leveret et afkast på ca. 20 pct. p.a. til sine aktionærer igennem de seneste 15 år, skrev Warren Buffett i sit årsbrev for 1979 følgende:
»One friendly but sharp-eyed commentator on Berkshire has pointed out that our book value at the end of 1964 would have bought about one-half ounce of gold and, fifteen years later, after we have plowed back all earnings along with much blood, sweat and tears, the book value produced will buy about the same half ounce.«
Kort fortalt havde det kostet blod sved og tårer, at opnå et nulafkast i reale termer. Altså afkast efter inflation. Husk på, at han havde opnået ca. 20 pct. p.a. afkast i nominelle termer (før inflation). Det fortæller lidt omkring inflationens potentielle indflydelse på formuebevarelse.
Nu tilbage til den passive investering i Dow Jones indekset, hvor du som passiv indeksinvestor havde fået et afkast på ca. 0,5 pct. p.a. i nominelle termer før udbytter. Men hvilket afkast i reale termer, altså afkastet på dine penge i den 15-årig periode, efter inflation? Det er skræmmende, men sandt … Du havde mistet -55 pct. af din købekraft på denne 15-årig periode fra 1964 til 1979 på indeksniveau. Se grafik til nedenfor. Men efter medregning af de høje udbytter som du fik i perioden, blev tabet af købekraften begrænset til omkring -10 pct. Altså stadig negativt. Se grafik til nedenfor.
De fleste mennesker som i den samme periode skulle finansiere deres huskøb, kan måske huske, at det var til nogle høje renter. Renterne steg også kraftigt i denne periode. Fra omkring 4 pct. til over 10 pct. (målt ved 10-årige amerikanske statsobligation) Se desuden grafik nedenfor.
Så vil du måske tænke, at man som investor havde fået et godt afkast, hvis man havde placeret sin kapital i statsobligationer. Men her havde du på den 15-årig periode, mistet omkring -25 pct. af din købekraft.
Som investor er jeg derfor meget opmærksom på de forskellige investeringsmiljøer, som potentielt kan indtræffe. Ovenstående eksempel er ikke mit gæt på, hvad der kommer til at ske, men alene beskrivelse af et scenarie blandt mange andre, som potentielt kan indtræffe i fremtiden.
Med høj sandsynlighed har din investeringsrådgiver / kapitalforvalter ikke rådgivet- eller forvaltet kapital, i et miljø alá ovenstående. Den gennemsnitlige investeringsrådgiver er i dag omkring 50-55 år, hvilket vil sige, at han/hun blev født omkring periodens start og konfirmeret omkring periodens slutning. Derfor er du nødt til at studere den økonomiske historie, hvis du vil være forberedt på andre investeringsmiljøer end det nuværende.
Af Niclas Faurby, Investor
