Som vi kender verden, står den lige nu over for så mange kriser, at man fristes til at finde sin indre fatalist og bare lad stå til. Jeg satte mig for at finde lyspunkterne – og fat mod: Der er faktisk en del af dem.
Lad os begynde med den igangværende valgkamp. Lige under bogstavlegen om mulige regeringskonstellationer lurer politikernes iver for at dele gaver ud til en befolkning, der lider under inflationens åg.
Til alle fornuftige mennesker, der kerer sig om den langsigtede finansielle holdbarhed, kan jeg med ret stor sikkerhed meddele, at der på ingen måder er fare på færde. Og hvor ved jeg så det fra? Kig på markedet!
Kronekursen ligger ret stærkt over for euroen, og forskellen i renten på danske og tyske statsobligationer er stabil.
Læs også: Nu rammer bolighammeren hårdt i Hovedstaden
Hvis politikerne seriøst signalerer, at finanspolitikken bliver så ekspansiv, at ansvarligheden ryger fløjten, er det på kronekursen og rentespændet, vi vil opdage det først.
Aktierne
De store aktier i Danmark er i gennemsnit faldet 25 procent i år. På ingen måder sjovt. Men zoomer vi lidt ud, kan vi se, at C25-indekset har givet hæderlige 35 procent i afkast inklusive udbytter i de seneste bare fem år. Det svarer til et gennemsnitligt årligt afkast på godt 6,1 procent, så selv om vi er lidt under den langsigtede den historiske udvikling, er det såmænd slet ikke så ringe endda.
Det er måske også værd at huske, hvad vi egentlig køber, når vi køber aktier: Vi køber andele i virksomheder. Virksomheder med mennesker der leverer innovation, produkter, effektiviseringer, patenter og meget andet godt. På et lidt mere abstrakt plan køber vi ind på ideen om, at menneskers foretagsomhed består. Jeg gør i hvert fald.
Læs også: Goldman Sachs øjner indtjeningsoverraskelse i Europa
Gasprisen
Vi er alle godt klar over, at prisen på naturgas er skudt i vejret i løbet af 2022. Men er alle også klar over, at prisen på naturgas målt på den europæiske naturgas decideret er imploderet i den seneste måneds tid? Den er god nok.
Prisen for europæisk og således dansk naturgas tager udgangspunkt i handelsprisen på energibørsen i Holland. Siden toppen i slutningen af august er prisen faldet med 63 procent. Det er en voldsom udvikling.
Samtidig kunne organisationen Gas Infrastructure Europe før weekenden oplyse, at gaslagrene i EU er 90 procent fyldte. Fyldte gaslagre er godt nok sædvane her i starten af vintersæsonen, men lagrene er på nuværende tidspunkt større end i samme periode sidste år.
En af forklaringerne er den enorme import af flydende naturgas, kaldet LNG. På trods af meldinger om flaskehalse i de terminaler, der skal håndtere den flydende gas, vil jeg herfra sende en varm hilsen til de markedskræfterne: De svigter aldrig.
Læs også: Han ville spare og investere sig til fritid - sådan er det gået
Centralbankerne
Ja, denne spalteplads er ikke tiltænkt en total tilgivelse af den enorme udpumpning af penge, vi har set fra centralbanker og stater i 2020 og 2021. Forsyningsproblemer eller ej – arnestedet til den høje inflation skal findes her.
Men æres den, der æres bør. Centralbanker har nøglen til at slå inflationen ned, inden den for alvor forankres hos virksomheder og forbrugere.
Medicinen er benhård og kan ende med at sende verdensøkonomien i recession. Jeg kipper alligevel forsigtigt med flaget, for hvis centralbankerne ikke turde banke renterne i vejret, ville de langsigtede konsekvenser være så meget desto værre.
Højere renter gør ondt. Og man kan med god ret mene, at centralbankerne rydder op efter sig selv.
Det er godt, at de gør det. På den front minder nutiden på ingen måder om 1970erne, hvor centralbankerne netop ikke gjorde det beskidte arbejde og i stedet tillod en ødelæggende løn/pris-spiral.
Læs også: Han droppede jobræset - her er 4 overraskende ting, han lærte
Privatøkonomien
Stort set alt bliver dyrere – ja, det er jo nærmest definitionen på inflation. Vores købekraft udhules i det daglige, mens opsparernes reale værdier smuldrer. Foreløbigt kan vi bare ikke se, at det har nogen som helst betydning for det mest faretruende nøgletal for danskernes økonomi.
Tallet er faktisk så ubetydeligt lille og har været det i årtier, at vi stort set aldrig taler om det. Jeg tænker her på antallet af tvangsauktioner. Altså antallet af boligejere, der er så pressede økonomisk, at de må opgive at betale terminen, hvorefter realkreditselskabet overtager boligen og sælger den videre på auktion.
Det er en brutal begivenhed for de berørte familier, det skal ingen tage fejl af.
I sidste uge berettede Danmarks Statistik, at 103 boligejere var gået på tvangsauktion i løbet af september. I hele 2022 er vi nu oppe på 987 tvangsauktioner.
Læs også: Lau Svenssen: Nye signaler på vej i et nervøst marked
Kigger vi tilbage i tallene står det klart, at der er tale om det laveste antal i 15 år. Nuvel, det var også lige før finanskrisen, da antallet steg pænt. Men selv i 2008 og 2009 nåede vi aldrig op i nærheden af den armod lavkonjunkturen i starten af 1990erne medførte.
Dengang røg titusinde af danske boligejere på tvangsauktion om året i en årrække.
Samlet set har danskerne i dag over 1.000 milliarder kroner stående i banken, og beskæftigelsen er fortsat i rekordhøjde.
Vel kan det blive værre, men lige i dag vælger jeg at se på alle de gode nyheder, vi dækker for lidt.
Simon Richard Nielsen er chefredaktør på Euroinvestor
Læs også: Se listen: Her er dine store strømsyndere i hjemmet
