Henter kommentarer

Lau Svenssen: Nye signaler på vej i et nervøst marked


Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.

September blev en hård prøvelse for aktieinvestorerne. De første dage af oktober har derimod budt på et flot rebound i de vigtigste lande, men det danske marked halter desværre bagefter.

Den kendte liste med planlagte begivenheder i oktober er fuld af vigtige punkter. Her taler jeg ikke om den danske valgkamp.

Det er et non-event i økonomisk og børsmæssig sammenhæng. Glem det.

Læs også: Her er de store syndere på energibudgettet

Til gengæld sker der vigtige ting ude i den store verden. Kina holder netop nu Golden Week uden det sædvanlige ståhej og opmærksomhed.

Interessen vil derimod samle sig om Partikongressen, som indledes 16. oktober. Præsident Xi Jinping skal markere sin position som landets næststørste leder, idet Mao er tildelt æren med førstepladsen.

Landets indbyggere og udlandet affinder sig nok med denne formelle affære, idet interessen samler sig om udsigt og planer for fornyet vækst. Er pausen med intern disciplinering og corona overstået, så der fyres op i kedlerne igen?

Asien har ingen relationer til problemerne i Europa med Ruslands angrebskrig ind i Ukraine. Uanset det har afmatningen bredt sig til Asien.

Corona i Kina har nok påvirket mere. Kina har behændigt udvidet sin interessesfære mod vest med et tættere samarbejde med Kasakhstan.

Rusland blev presset væk af sin påståede ven, Kina. Sådan er livet i praksis.

Asien burde kunne få mere gang i hjulene. Udsagn fra Xi om fremgang og dynamik i stedet for indadvendt ideologisk opstramning kan give optimismen et skub.

Det er mit gæt. Back to business.

Ruslands krig i Ukraine præger Europa
For os i Europa er forløbet af krigen i Ukraine blevet det vigtigste punkt. Det Putin-ledede FSB-styre i Kreml formåede ikke at færdiggøre de ønskede erobringer i august, mens Rusland fortsat var den stærkeste og havde initiativet.

Nu har Ukraine slået hårdt tilbage mod de russiske lejesoldater og andre indrullerede krigere. Med den delvise mobilisering skal regulære russiske styrker indsættes.

Selv om det formentlig også er tænkt som en form for afskrækkelse, så markerer Kreml, at man vil fortsætte krigen. Begge parter burde derfor have fordel i at få afsluttet krigshandlingerne.

For Putin og inderkredsen med FSB som centrum drejer det sig om at beholde magten og forhindre kup, revolter og oprør. Ukraine må acceptere tab af landarealer til Rusland.

Læs også: Dyrere at være bilejer - sådan er de forskellige biltyper ramt

Kun personer med dybe russiske rødder vil foretrække dette hjemland. Hvem vil af egen fri vilje være russer?

Hvis krigen intensiveres og trækker ud i tid, vil afslutningen blive des mere voldsom og kan få vidtrækkende konsekvenser med et sammenbrud i Rusland.

For EU-landene er påvirkningen (påstås det) blevet alvorlig som følge af priseksplosion på naturgas og elektricitet ude hos forbrugere og virksomheder. Selve krigen har ellers begrænset indvirkning på vores dagligdag. Et overraskende hårdt pres på privatøkonomien og dyb uklarhed skaber frygt.

Her vil tidsfaktoren gradvis hjælpe og reducere belastningen. Årsagen ser ud til at være forrykt spekulation inde i et kunstigt etableret lukket marked for energi.

EU-kommissionen har ikke levet op til sit ansvar og undladt at gribe ind med regulering og handelsstop. Det er nu ved at løse sig.

Recession eller rettere stagnation i økonomien er blevet konsekvensen af det store dræn i borgernes købekraft. Vi har næsten glemt rykket opad i de almindelige forbrugerpriser.

Renterne er også på vej opad. ECB er dog så langsom, at det risikerer at udløse en krise på obligationsmarkedet som trods dårlig funktionalitet fører an i renteudviklingen. ECB udgør ingen trussel mod vækst.

Når belastningen fra de høje interne priser i EU på energi ophører og frygten for Rusland forsvinder, kan der indtræffe et økonomisk Relief Rally med ketchup-effekt. Det sker vel næppe i oktober, men modvinden vil jo høre op på et tidspunkt.

Midtvejsvalg i USA
Ukraine-krigen ser ud til at skærpe Biden-administrationens linje frem mod Midtvejsvalget, som afholdes 08-11. Den interne kamp mellem de to store partier i USA er allerede grov og slider på den indre stabilitet. Ikke godt.

Republikanerne kan havne med en opsplitning i to partier, Trumpister og midtsøgende konservative.

Økonomisk er den største udfordring i USA generel inflation. Statsfinanserne er elendige med rekord i gæld på nationalt plan, men det problem er jo ”Ingens”.

Det går så længe udenlandske aktører fortsætter med at finansiere gildet ved at købe US-obligationer. Renterne er steget pænt.

Jobmarkedet er hot, og en nedkøling med blød recession opfattes nærmest som gavnlig. Så skal renterne ikke hæves så kraftigt. Det går faktisk godt, og amerikanerne klager kun over benzinprisen.

Q3-regnskaber er på vej
Den sidste måned i et kvartal er altid følsomt og rammes let negativt. Man savner håndfaste nyheder, og der opbygges en form for anspændthed forud for fremlæggelsen af de næste kvartalsregnskaber. Nedturen i september var endnu et eksempel på denne struktur.

I næste uge starter strømmen af Q3-regnskaber. Indholdet er formentlig acceptabelt uden ret mange positive overraskelser, men derimod en del negative.

Rederier med tankskibe har haft fremgang, og update meddelelse kan tænkes at blive fremlagt som forløber for de rigtige tal og informationer. Samlet tegner indtjeningen vel OK.

Investorerne får bekræftet deres bekymringer men uden chok.

Læs også: Advarer mod chok: 'Hvad nu, hvis vi er i en ny æra'

Balladepunktet findes i guidance for Q4, og dermed året som helhed. Økonomien er ramt af en form for pause-tilstand, og det må påvirke mange selskaber.

Modvinden vil ramme julesalget, som har stor vægt hos mange selskaber. Især detailhandel er eksponeret, men det gælder også de mange nye e-handelsudbydere.

Der er tegn på problemer med store lagre ude i frontlinjen, og det kan føre til lancering af aggressive rabattilbud. For meget og for lidt – begge dele udgør et problem. Ikke godt.

Samlet må Q3-informationerne imødeses med spænding og negative påvirkninger må påregnes.

Oktober – modvind og mulighed for en positiv drejning
Modvinden blæser fortsat her i starten af måneden, men der er håb om forbedringer. Tiden læger alle sår, og det ser ud til at være på vej omkring forbrugerpriserne på energi i EU-landene.

Nu er der pludseligt gasenergi nok og priserne falder – selv om Nordstream 1 og 2 vil være helt ude af drift lang tid fremover efter de mærkværdige eksplosioner. Skoven er fuld af røvere.

Krigen i Ukraine nærmer sig en afslutning. Den menneskelige faktor har stor betydning i dette forløb, og den fungerer ikke positivt men negativt.

Uanset det kan problemer skabt af mennesker, også løses af mennesker. Afsporingen i energipriserne ude hos de egentlige kunder i EU-landene har ført til overdreven fokusering på krigen i Ukraine. Opmærksomheden drives af vores egen, håndfaste energiproblemer.

Læs også: Dansk børsdarling med trecifret milliontab

Købekraften vil vel næsten blive genoprettet, når priserne på naturgas og elektricitet falder markant, hvilket må påregnes. Så vil vores humør blive forbedret.

Den neonationalistiske krigerkult i Moskva er ved at få sat stolen for døren af USA. EU er medhjælper. Hensyn til valgkampen i USA vil give en håndfast linje.

Tidspunktet for våbenhvile og fred er indtrådt, og forlænget krig vil blive endnu mere brutal og udvides i indsats. Der er håb.

I Kina kan der være positive nyheder på vej om en politisk dagsorden med ønske om genstart af den økonomiske vækst. Landets vægt i den globale økonomi er vigtig.

Valget i Italien ændrer næppe noget. Landets økonomi er så presset, at de må læne sig op ad EU.

I England har den nye regeringen netop oplevet en uventet krise. Det er en spand kold vand i ansigtet på Liz Truss.

De forstår simpelthen ikke landets økonomiske svaghed. Regeringen måtte hurtigt bøje sig for markedskræfterne (og en advarsel fra IMF).

De ramte en mur. Uhørt. Brasilien skal afvikle anden valgrunde for præsidentembedet. Lula fører over Bolsonaro.

Generelt er tiden med stærke, selvindstuderede statsledere baseret på et demokratisk valgmandat forbi for denne gang. Det er positivt.

Læs også: Se listen: Flere C25-selskaber risikerer at få lukket for gashanerne ved en forsyningskrise

Renterne stiger, men niveauet er fortsat lavt. Worst Case er muligheden for et rentespring opad i Euroland, da det vil udløse voldsomme kurstab for banker og institutionelle investorer.

Hvis de skal i respirator, nedsættes deres risikovilje. Generelt må de urolige og uforudsigelige forhold føre til krav om højere risikopræmier, altså et højere afkastkrav til alle typer af investeringer. Ikke godt.

Centralbankerne er bagefter, og det gælder i særdeleshed ECB. Ikke godt.

Jamren fra især bankfolk over de hårde rentestigninger er patetisk – eller også optræder de bare ud fra tillært underdanighed i forhold til de almægtige centralbanker. Alle burde ønske et stop for unaturlige renteforhold.

Aktieforhold
Indtjeningen vil blive presset lidt ned af en økonomisk afdæmpning. Det tegner til at blive en blid recession og ikke en hård økonomisk opbremsning. Heldigvis.

Afslutningsvis skal jeg påpege to modsatrettede mekanismer på selve aktiemarkedet. Boomet for IT-aktier i USA igennem mange år, har ført til en holdning blandt investorer, som anser NASDAQ eller NASDAQ 100-indekset som målestok for markedets retning og styrke.

Disse aktier var førende i opturen, men det er de ikke længere. Perspektivet er for mig at se en sektorrotation væk fra IT, som skal normaliseres i kapitalisering og derfor vil falde yderligere i kursniveau.

En fortsat negativ kursudvikling for NASDAQ indekset er derfor ikke i sig udtryk for et Bear Market. IT-aktier skal prissættes mere normalt og ikke længere med en ophøjet status som vækstkometer.

En sektorrotation vil give rygvind for aktier i erhvervslivet i bred forstand. Asien kan få skub i væksten på ny, og hvis Kina genstarter sin økonomi vil det for alvor tage fart. Tidsmæssigt er der også en positiv mekanisme, som snart burde træde i funktion.

Ved investeringsbeslutninger skuer man ud i fremtiden, og tidshorisonten er normalt altid mindst 6-9 måneder. Under rolige forhold rækker tidsrammen mange år ud i en ukendt fremtid uden at det skræmmer beslutningstageren.

Læs også: Advarer danskerne: Ny type svindel vinder frem

Regnet fra det nuværende tidspunkt skal man altså vurdere de økonomiske forhold i Q2/2023 og fremefter. Til den tid er der sandsynligvis ikke længere krig i Ukraine, og den dybe uklarhed vil være afløst af langt mere stabile og forudsigelige ydre forhold.

Tiden læger alle sår, og som investor er man nødt til at tænke fremadrettet i sine dispositioner. Styring af adfærden på kort sigt drejer sig om begrænsning af Down Side Risk og timing af køb med et attraktivt potentiale i afkast.

Et vendepunkt til bedre forhold er en mulighed her i oktober – selv om det starter med modvind.

Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg.