Simon Richard Nielsen: Lad os bare være ærlige - penge gør os lykkelige
Der findes en sejlivet myte om, at flere penge ikke gør os mere lykkelige. Hvor velmenende den myte end er, er det noget sludder.
Både akademiske studier og samtaler med en række velhavende personer har overbevist mig om denne intuitivt indlysende konklusion: Jo, selvfølgelig bliver du mere lykkelig af at have penge. Og aktiemarkedet er den (u)sikre vej til din personlige lykke.
Investorlegenden Warren Buffett har sagt mange kloge ord. Et af mine yndlingscitater faldt i en samtale, Warren Buffett havde for nogle år siden med Amazon-stifteren Jeff Bezos. Jeff Bezos bemærkede, hvor genial Buffetts investeringsstil er og spurgte så, når nu den samtidig var så simpel, hvorfor alle ikke bare gjorde som ham.
»Because nobody wants to get rich slow,« svarede Warren Buffett.
Buffett har ret. Én ting er, at det gerne må gå hurtigt. Men citatet rummer en anden implicit sandhed: Alle vil gerne være rige. Alle vil gerne være rige, fordi penge giver mere lykke. Færdig basta. Glem al snak om, at penge ikke gør dig lykkelig. Det gør de.
Allerede i 2008 gennemtrawlede et par forskere med psykologen Richard E. Lucas i spidsen de mange akademiske studier, der i årtierne forinden havde slået fast, at der ikke er sammenhæng mellem menneskers egen oplevelse af lykke og ens indkomst. I de mange studier var der ganske enkelt brugt nogle forkerte metoder til at konkludere, at der ikke var sammenhæng mellem indkomst og lykke.
I 2010 foretog økonomen Angus Deaton og psykologen Daniel Kahneman et nyt og større studie og slog fast med syvtommersøm, at menneskers lykkefølelse også hang sammen med indkomsten. Daniel Kahneman har i øvrigt modtaget en nobelpris i økonomi.
Undersøgelsen omfattede 450.000 amerikanere, og de blev blandt andet spurgt om, hvordan de havde det i går, og om de lever den bedste tilværelse, der er mulig for dem. Og så blev de spurgt til deres indkomst.
Deaton og Kahneman fandt en tydelig sammenhæng mellem det gode liv og indkomstniveau. Men følelsen af velbefindende havde en begrænsning. Når folk tjener mere end 75.000 dollar om året svarende til cirka 470.000 kroner, topper følelsen af at have et godt liv. Det bliver ikke bedre. Jeg skal indskyde, at 470.000 kroner i USA rækker længere end i Danmark.
I et nyt studie fra 2021 får den endnu mere gas. Der er ingen grænse på 75.000 dollar om året. Følelsen af lykke er svær at definere. De fleste nybagte forældre vil sige, at de er lykkelige. De fleste roligans vil mene, at lykken er, hvis Danmark vinder EM. Følelsen af egen lykke handler naturligvis om konteksten og momentet. Og den kan være forskellig alt efter, om man beder folk med eftertænksomhed og nøgternhed at evaluere eget levede liv.
Med et mere præcist datamateriale kommer forsker Matthew A. Killingsworth fra Wharton School frem til endnu en opsigtsvækkende erkendelse for menneskeheden: Ja, penge gør os mere lykkelige – uden forbehold. Den tidligere grænse på 75.000 dollar eksisterer ikke. Vi bliver simpelthen bare glade i låget af de dejlige penge.
På Euroinvestor har vi ligefrem lanceret podcastserien »Penge er noget, vi taler om«, hvor samtalerne kredser både om det gode liv, lykke, forventningspres og penge. Jeg har talt med en række personer, som i økonomisk forstand har opnået stor succes. Blandt gæsterne er Lars Seier Christensen, Martin Thorborg, Jeppe Christiansen og andre.
Hvis jeg selv var i tvivl før, er jeg det ikke længere. Enstemmigt lyder det, at penge giver langt større muligheder for at leve det liv, man vil leve. Også selv om de færreste vil indrømme direkte, at penge er lig et lykkeligt liv.
Fordi penge ikke kan købe kærlighed eller redde os fra uhelbredelige sygdomme, så kan de ikke gøre os lykkelige, synes fordommen at være. Men for alt andet derimellem er penge fantastiske.
Forfatter og investor Lars Tvede har også gæstet podcasten. I øvrigt sammen med sin datter, Sophie Trelles-Tvede, som har skabt en global forretning på at sælge hårelastikker.
Lars Tvede har gennemtrawlet de mange undersøgelser om, hvorfor vi egentlig bliver lykkelige af at have penge. Og måske meget vigtigere: Hvordan kan vi så bruge vores penge, så de giver mest mulig lykke?
Her er et par svarene:
- Brug penge på oplevelser fremfor materielle ting. Efter to uger i en Porsche 911 opdager du, at dens vigtigste funktion er at bringe dig fra A til B.
- Udlev dig selv – men gør det ikke for længe. Del jordomrejsen op i mindre bidder. Og åbn du bare en flaske Latour 96 på en tirsdag. Men hvis du gør det om onsdagen, torsdagen og så videre også, så er oplevelsen mindre og mindre.
- Brug penge på andre, du kan lide.
- Arbejd for dine penge. Ikke alle penge er lige gode. Dem fra Lotto giver mindre lykke, end dem du har knoklet for.
- Brug penge på at frigive mere tid til dig selv: Rengøring, havearbejde, reparationer.
- Og sørg for Guds skyld for at føre en livsstil, du rent faktisk har råd til. Bruger du penge, du ikke har, bliver du ulykkelig.
Danmark kommer igen og igen ud på toppen af listen over verdens mest lykkelige lande. Er det så fordi, vi er rige? Ja, vi er jo ikke ligefrem en fattig nation. Trods alt (læs: skattetryk). Men her vil jeg ty til den britiske tv-vært Jeremy Clarkson, der i en klumme om de lykkelige danskere i avisen The Times gav sin forklaring på de lykkelige danskere i 2007.
Danskerne er lykkelige, fordi vi forventer, at tilværelsen er værre, end den egentlig er, mener Clarkson, der skriver om danskerne:
»De forventer, det er koldt. De forventer at betale 95 pct. i skat. De forventer at blive halshugget af en ungdomsbande, der søger nye ofre, fordi Den Lille Havfrue allerede har mistet hovedet. Derfor bliver de glade, når de kommer hjem og ser, at familien har alle lemmer i behold, at opvarmningen i huset virker, og at skatten er faldet til 94 pct.«
Læs også: Det bugner med penge på de danske bankkonti: »Danskerne er yderst velpolstrede«
