Henter kommentarer

| Opdateret

Fynske Bank og Nordfyns Bank ophæver fusionsaftale

Selskabsmeddelelse nr. 2025/15

Fynske Bank A/S ("Fynske Bank") oplyser hermed, at bestyrelserne i Fynske Bank og Aktieselskabet Nordfyns Bank ("Nordfyns Bank") har indgået en aftale om at ophæve den fusionsaftale, der blev indgået den 4. juli 2025 vedrørende en fusion mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank.

Aftalen om ophævelse er indgået på baggrund af, at Middelfart Sparekasse besidder et blokerende flertal på mere end 33 1/3% af aktiekapitalen i Nordfyns Bank og har udtalt, at Middelfart Sparekasse vil stemme imod en fusion mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank på en ekstraordinær generalforsamling i Nordfyns Bank. Af hensyn til medarbejdere, kunder og aktionærer i henholdsvis Fynske Bank og Nordfyns Bank finder Fynske Bank det således rigtigst, at den indgåede fusionsaftale ophæves. Fynske Bank og Nordfyns Bank er dermed ikke længere i dialog om en fusion.

Bestyrelsesformand i Fynske Bank, Peter Cederfeld, udtaler:

"For os er det vigtigste, at medarbejdere og kunder i Fynske Bank og Nordfyns Bank nu får ro og mulighed for at komme videre. Fusionsprocessen har åbenlyst været hård for alle parter, og på et tidspunkt skal nogen sige stop og se på, hvad der er det bedste på lang sigt.

Vi har hele tiden været optaget af at holde den aftale, vi har indgået med Nordfyns Bank, fordi vi synes, det var det rigtige – for kunder, medarbejdere og aktionærer i begge banker. Og for os er en aftale en aftale. Men selvom mange har opfordret os til at fortsætte projektet, synes vi, at tiden er inde til at lukke bogen og komme videre.

Selvom vi i princippet kunne forfølge sagen, trækker vi nu en streg i sandet og gør det, vi synes er det bedste og mest ansvarlige.

Vi har de samme ambitioner om at være en stærk lokalbank for hele Fyn, være en aktiv del af de mange lokalsamfund, hvor vi er en del af hverdagen og være en attraktiv arbejdsplads for vores dygtige medarbejdere. Det arbejde fortsætter, og vi har en plan for, hvordan vi vil stille os endnu stærkere på markedspladsen fremover”

Med venlig hilsenFynske Bank A/S

Kontaktinformation

Fynske BankTrine GrauholmKommunikationskonsulentTlf. +45 51 90 60 61tgr@fynskebank.dk

Primetime Laura KristensenTlf. +45 28 70 32 96

lkr@primetime.dk

Vedhæftet fil

Selskabsmeddelse 2025-15