Henter kommentarer

| Opdateret

Investeringsforeningen Stonehenge – anmodning om suspension

Som oplyst i fondsbørsmeddelelse den 27. august 2025, anmoder BI Management A/S, på vegne af Investeringsforeningen Stonehenge, om suspension af handlen med nedenstående afdelinger, fra og med den 3. september 2025 til og med d. 5. september 2025, hvor afdelingerne har sidste handelsdag på Nasdaq Copenhagen A/S:

Afdeling ISIN Short name
Globale Valueaktier KL DK0060188662 SHIGVAKL
Value Mix Akkumulerende KL DK0060300176 SHIVMAKL

Emission og indløsning af andele suspenderes ligeledes.

Suspensionen skyldes de forestående fusioner af samtlige afdelinger under Investeringsforeningen Stonehenge, hvorved afdelingerne vil fusionere ind i henholdsvis afdelinger under Investeringsforeningen Sparinvest og Værdipapirfonden Sparinvest.

Opgørelsesdagen for fusionerne er d. 5. september 2025, og ombytningsdagen er d. 10. september 2025.

Efter opgørelsesdagen vil andelene i afdelingerne Globale Valueaktier KL og Value Mix Akkumulerende KL blive slettet fra Nasdaq Copenhagen A/S.

Henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til Direktør Nikoline Voetmann, telefon 77 30 90 00.

Med venlig hilsen

BI Management A/S

Nikoline VoetmannDirektør