Henter kommentarer

| Opdateret

Opjustering af forventningerne til basisindtjeningen og resultatet før skat for 2025

Selskabsmeddelelse nr. 12/2025 | 15. oktober 2025

Med baggrund i en mere positiv udvikling i bankens indtjening som følge af øget aktivitet på alle forretningsområder samt lavere nedskrivninger, opjusteres forventningerne til både basisindtjeningen og resultatet før skat, mod det tidligere udmeldte jf. selskabsmeddelelse nr. 10/2025.

Forventningen til basisindtjeningen opjusteres og præciseres til i intervallet 205-235 mio. kr. mod det tidligere udmeldte interval på 170-210 mio kr. Forventningen til resultatet før skat opjusteres og præciseres til 260-300 mio. kr. mod det tidligere udmeldte interval på 220-270 mio. kr.

Forventningerne er dog fortsat forbundet med betydelige usikkerheder i relationen til eksekveringen af bankens nye strategi samt kursreguleringerne og nedskrivningerne. Dertil kommer yderligere afledte usikkerheder i forbindelse med den igangværende told- og handelskrig, som potentielt kan ramme bankens kunder, indtjening og nedskrivninger.

Det kan samtidig oplyses, at banken for perioden 1. januar – 30. september 2025 forventer en basisindtjening på ca. 189 mio. kr. og et resultat før skat på ca. 235 mio. kr.

Venlig hilsen

Danske Andelskassers Bank A/S

Jan Pedersen Adm. direktør

Kontaktinformation

Henvendelse vedrørende denne meddelelse kan ske til sekretariatschef Michael Nelander Petersen på telefon 87993904 eller mnp@andelskassen.dk

Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse - opjustering af forventningerne til basisindtjeningen og resultatet før skat_oktober