Den danske stat forventer at blive den første stat i verden til at lancere en Europæisk Grøn statsobligation (European Green Bond, EuGB) under EU's nye standard for grønne obligationer – European Green Bond Standard (EuGB Standard). Obligationen vil have en løbetid på 10 år og åbnes via syndikering.
Udstedelsen af en dansk EuGB statsobligation sker i forlængelse af opdateringen af statens grønne obligationsprogram. Det opdaterede program lever fuldt ud op til EU’s krav om dokumentation, transparens og grønne investeringer. Provenuet fra salget målrettes grønne statslige udgifter – blandt andet til omstilling af energisektoren, bæredygtig transport samt omlægning af landbrugsjord og naturgenopretning.
"Med den kommende udstedelse støtter den danske stat aktivt op om et fælles europæisk sprog for grønne investeringer. European Green Bond Standarden skaber transparens og tillid i markedet – og den danske stat går forrest ved at efterleve de højeste standarder for derigennem at understøtte udviklingen af grønne kapitalmarkeder”, siger nationalbankdirektør Signe Krogstrup.
Statens European Green Bond Factsheet er eksternt verificeret af Sustainable Fitch og vurderet til at være i overensstemmelse med både ICMA’s Green Bond Principles og European Green Bond Standarden.
I lighed med de udestående grønne statsobligationer vil den nye EuGB statsobligation blive udstedt som en tvilling til statens 10-årige konventionelle obligation, hvilket sikrer likviditet og investorfleksibilitet.
FAKTABOKS: Statens European Green Bond
Det blev i strategien for statens låntagning i 2025 meldt ud, at statens grønne obligationsprogram ville blive opdateret.Målet med det opdaterede program er fortsat at understøtte udviklingen af markedet for grønne obligationer.Med opdateringen af programmet følger åbningen af en ny grøn statsobligation under EuGB Standarden. Åbningen vil ske i andet halvår 2025, og den første udstedelse vil ske via syndikering. Obligationen vil derefter indgå som en del af statens lånevifte og vil løbende blive udbudt på auktioner i den resterende del af 2025.Det samlede provenu fra udstedelser af EuGB statsobligationer i 2025 forventes maksimalt at udgøre 10 mia. kr.Den nye EuGB statsobligation udstedes som en tvillingobligation til Danske Stat 2,25 pct. 2035 (ISIN: DK0009924961) og vil derfor få en kuponrente på 2,25 pct. med udløbsdato 15. november 2035.Den nye EuGB statsobligation udstedes under statens European Green Bond Factsheet, hvor midlerne udelukkende kobles til statslige udgifter, der er i fuld overensstemmelse med EU-taksonomien ( link).Statens European Green Bond Factsheet er eksternt verificeret til at overholde både European Green Bond Standard og ICMA’s Green Bond Principles. Det er Sustainable Fitch, der har foretaget den eksterne verifikation ( link).Et beløb svarende til provenuet fra udstedelsen af EuGB statsobligationer anvendes til at finansiere statslige udgifter i året forud for udstedelsesåret, som ligger inden for de udgiftskategorier, der er defineret i statens European Green Bond Factsheet ( link).Staten planlægger at udstede EuGB statsobligationer under det nye Factsheet, så længe der ikke er substantielle ændringer til dets indhold.Staten vil fortsat løbende publicere allokerings- og effektrapporter, der beskriver henholdsvis allokeringen af provenuet fra de udstedte grønne obligationer, samt redegør for de klimamæssige effekter af de grønne udgifter, som provenuet er blevet allokeret til ( link).BNP Paribas, Nordea og Skandinaviska Enskilda Banken (SEB) har bistået staten i at koordinere opdateringen af programmet.
Henvendelse kan rettes til Henrik Nørby på tlf. 3363 6525.
Vedhæftet fil

Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner


Cheføkonom: Hvad betyder det for aktier og renter, hvis Trump får magten i Fed?