Henter kommentarer

Aktierne er på vej mod pæn afslutning på ugen: Her er dit finansielle overblik fredag

Det har været en pæn uge på aktiemarkedet indtil videre.
Det har været en pæn uge på aktiemarkedet indtil videre. Foto: Richard Drew/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Godmorgen og velkommen til dit finansielle overblik denne fredag morgen.

Dagen i dag skulle have budt på kongetallet, men på grund af nedlukningen i USA er investorerne nødt til at kigge på andre indikatorer for at få indblik i den amerikanske økonomi.

Kongetallet, der er kaldenavnet for den amerikanske jobrapport non-farm payrolls, er et af de vigtigste nøgletal i USA. Det bliver fulgt af analytikere, økonomer og ikke mindst den amerikanske centralbank.

På trods af nedlukningen i USA har aktierne haft en stigende tendens i denne uge, og den tendens ser ud til at fortsætte, når markederne åbner senere fredag.

Kursstigningerne har især været drevet af øgede forventninger til, at den amerikanske centralbank kommer til at sætte renten ned.

Sådan lyder det i en note fra Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank.

Udsættelsen af en række nøgletal betyder dog, at den amerikanske centralbank famler i blinde, fordi centralbanken ikke kan få den samme indsigt i den amerikanske økonomi, som man plejer.

Centralbanken holder rentemøde den 29. oktober, og her venter markedet, at renten sænkes. Det viser tal fra datatjenesten Bloomberg.

Læs også: 

Vi starter dagens finansielle overblik ude østpå, hvor handlen er i fuld gang.

I Kina har kinesiske aktier fået en lunken start, når man kigger på Hang Seng-indekset med base i Hong Kong. Indekset falder med 0,9 pct.

Hos naboen Japan er japanske aktier sprunget ud af sengen. Aktierne stiger med 1,5 pct., når man kigger på det ledende indeks i landet, Nikkei.

På den anden side af Stillehavet står amerikanske aktier til at stige med mellem 0,1 og 0,2 pct., når handlen skydes i gang i eftermiddag. Det indikerer futures for de ledende indeks S&P 500, Dow Jones og Nasdaq.

På den mere hjemlige front står europæiske aktier også til at stige med 0,3 pct., når man kigger på futures for Stoxx 50-indekset.

Læs også: 

Olieprisen stiger med 0,6 pct. En tønde af den amerikanske WTI-olie koster 60,8 dollar, mens den europæiske Brent-olie koster 64,5 dollar.

Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte. Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.

Guldprisen falder med 0,1 pct. Guld handles således til en pris på 3.842,8 dollar pr. ounce.

Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.

Kryptovalutaen bitcoin er steget med 0,4 pct., når man kigger på det seneste døgn. Den digitale mønt koster dermed 120.329 dollar.

Læs også: 

Læs også: 

Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktiehaj
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens aktiespil, og selvom tusindevis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det hurtigt tydeligt, hvor svært det er at skabe gode afkast på kort tid.
Men hvad kan man så tage med sig? Kan man overhovedet lære noget af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktiehaj? Til dette eksklusiv-arrangement torsdag den 23. oktober dykker Millionærklubben ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de pågældende aktier, som vinderne kastede sig over. Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet, og få deres bud på vinderaktier i "den virkelige verden".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer