Henter kommentarer

Anders Holch Povlsen trækker i land: Vil alligevel ikke købe dansk selskab af børsen


Anders Holch Povlsen trækker nu sit købstilbud tilbage på aktierne i det danske selskab FirstFarms.

Det oplyser FirstFarms i en meddelelse sent mandag.

I starten af februar fremsatte Constantinborg A/S, der er ejet af Anders Holch Povlsen, et tilbud, der skulle ende ud i at købe FirstFarms af børsen, men et udbrud af mund- og klovesyge på selskabets farm i Slovakiet, har fået Constantinborg A/S til at tilbagekalde sit købstilbud på aktierne samt trække sit forslag om afnotering.

Udbruddet af sygdommen, der er sket i en kvægbesætning på 3.487 dyr, har nemlig fået FirstFarms til at nedjustere sine forventninger til 2025, og det er da også det, Constantinborg begrunder sin kovending med.

Constantinborgs købstilbud på aktierne i FirstFarms har mødt kritik - blandt andet af en af selskabets mindre investorer. Læs mere om det her.

Læs også: 10 aktier, der giver dig penge i hånden - selvom aktierne falder

Læs også: Trump sender chokbølger ind i markedet: 'Det her er virkelig ubehageligt, skræmmende og udmattende'