Det er især de danske aktier, som fører an på det europæiske aktiemarked mandag, og det er med Novo i den absolutte føretrøje.
Sådan ser det i hvert fald ud, hvis man tager et kig på det europæiske aktieindeks Stoxx 600.
Her ligger Novo Nordisk på en klar førsteplads med en stigning på 9,5 pct. Et godt stykke over dagens foreløbig andenplads, hvor den svenske våbenproducent Saab ligger med en stigning på 5,1 pct.
Men Novo Nordisk er ikke det eneste danske islæt i toppen af det europæiske indeks. Faktisk er tre ud af fem aktier i toppen danske.
Udover Novo er der tale om vindmølleproducenten Vestas, som stiger 3,7 pct. på fjerdepladsen, men Sydbank stiger 3,5 pct., hvilket altså foreløbigt er nok til en femteplads.
Der er generelt set godt gang i de danske aktier mandag. Det danske C25-indeks stiger 2,1 pct.tidligt på eftermiddagen. Til sammenligning stiger det brede europæiske indeks kun 0,2 pct.
Den gode danske aktiedag kommer dog på en lidt kedelig baggrund. Fredag var blev C25-indekset sendt ned med hele 2,9 pct.
Katalysatoren for den store nedtur var Novo Nordisk nye data for vægttabsmidlet Cagrisema. De nye tal skuffede markedet, og aktien blev sendt ned med 20,7 pct.
Læs også: Minister udsætter omdiskuterede regler
Læs også: Investeringschefs 3 vinderaktier til 2025: 'Det er det perfekte tidspunkt at købe på'

Stor guide: 57 geniale gaver


















