Helt som ventet fastholder Den Europæiske Centralbank renten.
Sådan lyder meldingen ovenpå ECBs to dages rentemøde, som netop er blevet afsluttet.
Dermed forbliver renten på 2 pct.
ECB ligger lunt i svinget og fastholder også kursen i dag.
Det er helt som ventet, og ECB er ultratæt på at være i mål, lyder det fra Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.
»Inflationen er der kommet styr på, væksten peger en smule opad, og centralbanken har brugt det seneste år på at trække renten ned skridt efter skridt,« siger han og fortsætter:
»Det aktuelle billede giver ECB lidt frihed til at skabe bare en smule stabilitet omkring renten og stille centralbanken i en mere afventende position.«
Cheføkonomen påpeger, at den kommende tid kan byde på økonomiske påvirkninger af nye toldsatser fra USA såvel som fra øgede forsvarsinvesteringer i Europa, og begge kan skubbe til rentebilledet.
Læs også: Inflationen rammer det højeste niveau i flere måneder: Derfor vil Fed fortsat sænke renten
Læs også: Cheføkonom med dårligt nyt til boligejerne: Det største rentefald har fundet sted
Millionærklubben Eksklusiv: Cykliske aktier – står verden foran et kæmpe byggeboom?
Ligesom i showbizz går det op og ned i global økonomi, og det er noget, der i særdeleshed mærkes i byggeriet. Så hvad er udsigten for sektoren, og hvor befinder verden sig i det hele taget i konjunkturcyklen?
Ved dette eksklusiv-arrangement onsdag den 24. september sætter Millionærklubben fokus på gruppen af byggeriaktier og debatterer, om pilen ser ud til at pege op eller ned for den globale, og i særdeleshed den europæiske, evne og lyst til at bygge nyt.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Kristian Tornøe, CFA og aktieanalytiker hos SEB,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Peter Garnry, CEO i Gesda Capital.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner