Henter kommentarer

Ekspert: Smertefuld læring fra finanskrisen redder danske banker


Stærke kræfter tvinger flere udenlandske banker til at stå med ryggen mod muren, men den danske banksektor kommer næppe ud i store problemer.

Så entydig er vurderingen fra Lars Krull, der er seniorrådgiver og bankforsker ved Aalborg Universitet.

Med de ord lægger bankforskeren sig i forlængelse af Danmarks Nationalbankdirektør, Christian Kettel Thomsen, der i Børsens spalter afviser, at et bankkrak som i USA kan ske herhjemme.

Lars Krull opridser flere grunde til, hvorfor danske banker er mere robuste end de amerikanske. Dem vender vi tilbage til.

I forrige uge drejede to amerikanske banker, SVB og Signature Bank, deres nøgler om, og nu kæmper en tredje bank, First Republic, for dens overlevelse.

Bankuroen på den anden side af Atlanten har sendt rystelser gennem finansmarkederne. I Schweiz blev kriseramte Credit Suisse søndag aften blev opkøbt af rivalen UBS. Det var et opkøb, som de schweiziske myndigheder højst usædvanligt faciliterede.

Læs også: Schweizisk storbank køber Credit Suisse for 22 milliarder

Tumulten har også ramt de danske banker på aktiemarkedet. På bare én uge er aktien i Danske Bank eksempelvis væltet ned med over 10 procent, og bankerne i Euro Stoxx 600-indekset har tabt 19 procent i marts.

Men faktisk er det noget »pjat«, at banktumulten i USA sender rystelser til Danmark og Europa, mener Lars Krull:

»Det er noget pjat, at den europæiske banksektor lige pludselig får så stor afsmitning fra en amerikansk stor nichebank. En bank, SVB, har stoppet sin eksistens, men vi har ikke reelle økonomier, som reelt har det dårligt. I Europa går det relativt godt erhvervs- og beskæftigelsesmæssigt,« lyder det fra Lars Krull.

Finanskrisens læring

Når Lars Krull afviser, at vi kommer til at se den danske banksektor i problemer af amerikanske størrelser, så handler det om flere ting.

Blandt andet, at Danmark ifølge Krull var det land, hvor flest banker krakkede under finanskrisen i 00erne. På mindre end ti år blev antallet af danske banker halveret fra 147 til 74. Og derfor er der »ryddet gevaldigt op«, som Lars Krull siger det.

»De banker, der virkelig fik problemer i finanskrisen, havde opført sig som nichebanker. De havde enten for mange ejendomme eller for meget landbrug. Den diversifikation er blevet bedre nu,« siger bankforskeren.

Lars Krull mener også, at danske banker er godt rustet til økonomisk turbulens, fordi de siden finanskrisen har fået langt større krav til deres buffer og polstring. Med andre ord skal danske – og europæiske – banker have godt med penge på kistebunden til at gardere sig mod udsving i økonomien eller pludselige hændelser.

»De europæiske banker har dels helt andre krav, som gør dem noget mere robuste end de amerikanske banker. Og så har vi i Europa et tilsynsregime, som er meget mere på pletten end det amerikanske,« forklarer Lars Krull.

Danske banker kan dog sagtens få problemer med deres indtjening eller deres forretningsmodel, hvis økonomien skulle køre nedad bakke, mener Lars Krull.

Men der er i hans optik lang vej til, at danske banker kæmper for deres overlevelse, ligesom tilfældet er i USA.

»Danske banker kan godt få problemer med indtjeningen, men det er ikke det samme som at få problemer med sin ret til at være bank. I USA er det solvensen, det er gået ud over i SVB. Der er altså lang vej, før nogle danske banker bliver ramt,« siger Lars Krull.

Læs også: Credit Suisse kollapser på børsen

Læs også: Over 3000 milliarder kroner forsvundet på to dage