Henter kommentarer

Godmorgen, her er dagens vigtigste finansnyheder


Her er dagens vigtigste nyheder fra de danske finansmedier.

Danske Bank: Køb disse aktier

Det gælder om at proppe porteføljen med en bestemt type aktier.

Det er vurderingen fra Danske Bank, der i en ny analyse har set på, hvilke aktier du kan tjene penge på.

»Vi anbefaler nu, at man får købt op i industriaktier,« lyder det fra bankens seniorinvesteringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen.

Læs mere her

Kæmpe milliardforvaltere sælger ud af vinderaktier

Der bliver solgt ud af de amerikanske tech-aktier hos de globale kapitalforvaltere til fordel for andre dele af markedet.

Det viser en ny udgave af undersøgelsen, Global Fund Manager Survey fra Bank of America, med deltagelse af 226 store investorer med samlet 3930 mia. kr. under forvaltning. Det skriver Børsen.

Læs mere her.

Dansk gigant kan overraske analytikerne - det ser sundhedsinvestoren i aktien

Med lanceringen af et nyt høreapparat og bedre vækstudsigter på markedet for høreapparater tegner det godt for det danske selskab Demant.

Sådan lyder det fra sundhedsinvestor Claus Johansen, der er på vej i luften med investeringsfonden Global Health Invest, der skal investere i globale sundhedsselskaber.

»Deres lancering af det nye høreapparat Oticon Intent er med deres egne ord et kraftigt step up i forhold til, hvad der ellers har været på markedet tidligere,« siger Claus Johansen efter at have deltaget på Demants kapitalmarkedsdag d. 12 marts.

Læs mere her.

Dansk milliardforvalter i massivt sats - satser på udvalgte aktier

Forsvarsaktierne er på kort tid begyndt at fylde mere hos pensionsgiganten PFA. Siden sommer er beholdningen blevet 1 mia. kr. større.

Det fortæller Rasmus Bessing, der er direktør og ansvarlig for administration hos pensionsgiganten PFA.

I PFA forvalter de cirka 600 mia. kr., hvoraf 4 mia. kr. er investeret i virksomheder, der har en del af deres omsætning relateret til forsvarsindustrien, forklarer direktøren og pointerer, at det kunne være IT-selskaber eller bilfabrikanter.

Læs mere her.

Markedstendenser

Futures for det tyske DAX-indeks, der er en god rettesnor for udviklingen på det danske marked, indikerer onsdag morgen en åbning med et fald på -0,10 pct.

»Dagens vigtigste begivenhed er rentemødet i den amerikanske forbundsbank. Ved årsskiftet var der forventninger om, at netop dette møde ville byde på den første amerikanske rentenedsættelse. Men de forventninger er siden forduftet. Men der er alligevel tale om et vigtigt møde. Fed kommer med nye økonomiske prognoser – vækst og inflation – samt de enkelte fed-medlemmers renteforventninger (dot-plot). I december sidste år viste dot-plottet forventninger blandt Fed-medlemmerne om tre rentenedsættelser i løbet af 2024. Det bliver spændende at se, om disse forventninger er droslet ned til kun to rentenedsættelser inden udgangen af året.« Det skriver Nordea i en morgenrapport.

Dagens tal og begivenheder