Henter kommentarer

Mærsk blev midtpunktet i dansk aktiefest: Se dagens danske vindere og tabere


En af de helt store danske giganter, var med til at hive op i C25-indekset på en dag, som blev en sand dansk aktiefest.

Det danske hovedindeks blev sendt op med 2,2 pct., hvilket er den næststørste stigning i 2024. Samtidig var der kun én C25-aktie, som faldt i kurs i fredagens handel.

I toppen af indekset var det containerskibsgiganten Mærsk, som stjal rampelyset i den meget positive danske aktiehandel.

Kursstigningerne til Mærsk-aktierne ser ud til at være udløst af ny data fra fragtmarkedet, som viste en stigning på omkring 10 pct. på fragtraterne sammenlignet med den seneste uge. 

Samtidig var der positive kommentarer fra en analytiker, som tror på en snarlig opjustering fra Mærsk. Læs mere her.

Mærsk A og B-aktierne steg begge med 6,2 pct.

Rederiet Norden steg også kraftigt efter positivt analytikernyt. Læs mere her.

I bunden af C25-indekset var det Coloplast, som løb med opmærksomheden. Aktien er den eneste i det danske hovedindeks, som måtte se kursen falde fredag. Dog var det et beskedent fald på 0,1 pct.

Det er anden dag i streg, at medicoselskabet befinder sig i den triste ende af indekset. Torsdag faldt aktien med hele 6,3 pct. 

Det skete efter nyheden om, at syv amerikanske sygekasser, vil forsøge at begrænse brugen af godkendte sårplejeprodukter. Læs mere her.

C25-indekset har været i det grønne territorie hele fredagen, og da den amerikanske aktiehandel blev skudt i gang klokken 15:30 dansk tid, blev der trykket ekstra hårdt på speederpedalen. Indekset lå længe på en stigning på 2,3 pct., hvilket ville have været den største stigning på én dag i 2024.

Indekset faldt dog lidt tilbage og endte med en stigning på 2,22 pct. Dermed er stigningen fra 7. marts på 2,26 pct. stadig den største i 2024.

Den positive kommer ovenpå en torsdag, som var et trist syn med danske aktiebriller. Indekset blev sendt ned med 2 pct. Med fredagens stigning har det danske hovedindeks genvundet torsdagens tab, og dagens stigning betyder også, at ugen som helhed blev positiv for de danske aktier.

Investorerne kan gå på weekend med en stigning på 0,4 pct. for C25-indekset i denne uge.

Dagens fem bedste aktier:

Dagens fem dårligste aktier:

Har du for mange danske aktier eller for få teknologiaktier? Det kan du måske få svar på nu. Euroinvestor søger læsere, der vil dele sin portefølje med en af vores dygtige eksperter. Du kan stille spørgsmål og få en vurdering af din porteføljes sammensætning og råd til, hvordan du måske kan forbedre den for at få et højere afkast og mindre risiko. Skriv til os på redaktion@euroinvestor.dk.

Læs også: 

Læs også: