Henter kommentarer

IMF aflyser recession og kommer med »betydelig opjustering«


Endnu en opjustering af den globale økonomi i 2024.

Det er blandt andet hvad man kan læse i Den Internationale Valutafonds (IMF) dugfriske prognose for netop verdensøkonomien.

Konkret forventer IMF nu en vækst i den globale økonomi på 3,2 pct. i 2024, hvilket er 0,1 procentpoint højere end organisationens seneste prognose fra januar 2024. Sammenlignet med prognosen fra oktober 2023 er der tale om en opjustering på 0,3 procentpoint.

»Det er en betydelige opjustering, der i runde tal svarer til godt 3.500 mia. kr., hvilket er nogenlunde på niveau med den samlede produktion i dansk økonomi over 1,5 år,« lyder det fra Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar til prognosen tirsdag.

Læs også: Danske aktier falder

Omny Studio Clip

Investering i kunstig intelligens

På trods af betydelige forsyningsproblemer i kølvandet på pandemien, krig i Ukraine, en global energi- og fødevarekrise efterfulgt af en betydelig stigning i renteniveauet, så har væksten i verdensøkonomien været overraskende robust over de seneste år, understreger cheføkonomen og tilføjer:

»Jeg vil sige, at jeg deler IMF’s benovelse til fulde. De lå bestemt ikke i kortene, at verdensøkonomien vil styre uden om en egentlig recession, da usikkerheden var på sit højeste i starten af 2023.«

Længere ud i fremtiden og ind i 2025 ser IMF en fortsat stabil vækst i den globale økonomi på 3,2 pct. 

Læs også: Salget af Genmabs guldæg overrasker positiv

»Det må betegnes som en meget blød, ja næsten perfekt landing, efter en periode med inflationskrise og hastigt stigende renter,« forklarer Tore Stramer.

Cheføkonomen udpensler, at IMF i prognosen peger på, at der er udsigt til, at inflationen kommer under kontrol samtidig med, at verdensøkonomien ser ind i en blød landing. 

Særligt udviklingen i USA, der er Danmarks største eksportmarked, har overrasket positivt.

»Dagens fortrøstningsfulde prognose fra IMF er godt nyt for dansk økonomi, der i høj grad er afhængig af gode afsætningsmulighed på vores eksportmarkeder,« siger Tore Stramer.

Læs også: Saxo Bank: Her gemmer der sig aktiejuveler

Læs også: Meta Platforms vil stoppe falske AI-genererede pornobilleder