Henter kommentarer

Boligredaktør: Skæbneuge for danske boligejere – jeg sætter en flyversjus på højkant


Kufferten er i denne uge pakket med begivenheder og nøgletal, som kan få afgørende indflydelse på din boligøkonomi.

Så læn dig tilbage, spænd sikkerhedsselen og grib om nødvendigt ud efter iltmasken på denne turbulente overflyvning af Europa og USA.

Vi starter i Europa.

Læs også: Vild udvikling: 5-procentslån er tilbage

Tirsdag lander der tal for inflationen i april i eurozonen. Forventningen er, at den vil ligge på eller endda lidt under inflationen i marts, som lød på 2,4 procent.  Mandag kom der friske tal, der viste, at den tyske inflation landede på 2,2 procent. Det er helt i tråd med den sti, som Den Europæiske Central Bank (ECB) har lagt ud mod snart at kunne sænke renten.

Tirsdag får vi også tal for udviklingen i BNP-væksten i eurozonen. Oven på et 2023, hvor de europæiske økonomier under ét stod bomstille i alle fire kvartaler, tyder det nu på, at der kommer en lille vækst i årets første kvartal.

Der er dog ikke mere ild under kedlerne, end at centralbankchef Christine Lagarde med efterhånden ret stor sikkerhed vil løfte foden en smule fra rentebremsen og sænke ECBs ledende rente fra 4,0 procent til 3,75 procent ved rentemødet 6. juni.

Det er godt nyt for de mange danske boligejere med helt korte, variabelt forrentede realkreditlån med navne som Kort Rente og F-kort, der får ny rente hvert halve år. Deres lån skal nemlig rentetilpasses næste gang 1. juli, og når næsen på det europæiske rentefly peger nedad, følger de korte flekslån med ned stort set én til én.

Samtidig har kaptajn Lagarde ifølge markedet sat kursen mod yderligere to rentenedsættelser fra ECB i år og fire mere i 2025.

Chef for ECB Christine Lagarde. Vis mere

Læs også: Boligejere bliver flået: Så meget stiger rentebetalingerne

Mens boligejere med korte flekslån ser ud til snart at kunne ånde lettet op oven på heftige rentestigninger de sidste par år, skal boligejere med fastforrentede realkreditlån gribe ud efter iltmasken på turen over Atlanten til USA.

Onsdag i denne uge holder den amerikanske centralbank, Fed, nemlig rentemøde, og intet tyder på, at centralbankchef Jerome Powell vil sænke renten.

Han modarbejdes nemlig ikke blot af et overraskende stærkt arbejdsmarked, men også af politikerne i Kongressen. De sprøjter nemlig benzin på det amerikanske inflationsbål i lårtykke stråler. I 2023 øsede Kongressen nemlig milliarder og atter milliarder af dollar ud i den amerikanske økonomi i form af et offentligt budgetunderskud på 8,8 procent af BNP - og de fortsætter i år.

Biden-administrationen giver altså Powell svære arbejdsvilkår, fordi finanspolitikken modarbejder rentepolitikken. Og det har stort set ingen betydning for finanspolitikken, om det bliver Biden eller Trump, der indtager Det Hvide Hus efter præsidentvalget i USA til november. Begge ventes at fortsætte den uansvarlige finanspolitik, der stimulerer den i forvejen inflationsramte og barndvarme økonomi og år for år øger USA's gæld. Det gør det vanskeligt for Powell at sænke renten på den korte bane.

Har du taget iltmasken på? Ellers vil jeg anbefale dig at gøre det nu, for trykket i kabinen risikerer at falde endnu mere.

Læs også: Kæmpe rentechok: 'Det er meget voldsomt'

Op til rentemødet onsdag står Jerome Powell nemlig og kigger ind i et rædselsscenario, hvor USA risikerer at crashe direkte ind i alle investorers værste mareridt: Den frygtede stagflation, som betyder, at økonomien både har alt for høj inflation og lav vækst.

Sker det, kan Powell blive tvunget til at hæve renten eller i hvert fald udskyde rentesænkningerne i endnu længere tid.

Lige nu tror markedet dog ikke, at det går så galt. Investorerne har indregnet en til to rentenedsættelser fra Fed i år, men flere økonomer har vurderet, at det kan ende med nul amerikanske rentenedsættelser i år. 

 Jerome Powell, chef for den amerikanske centralbank, Fed.  Vis mere

Fredag får vi et fingerpeg om, hvor amerikansk økonomi er på vej hen, når det såkaldte kongetal – tallet for beskæftigelsen i USA – bliver offentliggjort.

Turbulensen over USA og usikkerheden om, hvorvidt amerikansk økonomi vil lande hårdt eller blødt de kommende måneder, har ikke gjort noget godt for danske boligejere med fastforrentede realkreditlån.

Lige nu er vi tættere på, at 5-procentslånet med afdrag genåbner, end at et 3,5-procentslån eller 3-procentslån kan gøre comeback. Det mest sandsynlige scenario er doh 4-procentslånet vil være toneangivende en rum tid endnu.

Det har altså lange udsigter, før boligejere, der de seneste par år har konverteret fra for eksempel et 1-procents lån til et 5-procentslån for at barbere restgælden ned, kan gå ned i rente igen og dermed sikre gevinsten.

Læs også: Næsten halvdelen af Danmarks boligejere ramt: Ildevarslende kig i krystalkuglen

Sidder du med et fastforrentet realkreditlån er det bedste råd herfra: Tag en dyb indånding. Hold vejret. Spænd hjelmen. Klem ballerne sammen. Vær tålmodig.

Det kan godt være, at den lange rente ikke kommer ned de næste par år, men jeg tør godt sætte en stak jetoner på et kasino i Las Vegas på, at også den lange renter kommer ned igen inden for de næste fem-otte år.

Ellers giver jeg en flyversjus!

Millionærklubben byder torsdag 23. maj indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Det skal handle om energi- og råvaremarkederne, og hvordan priserne på de globale råvaremarkeder vil blive påvirket af disse nye dagsordener fremover, og om der findes oplagte investeringsmuligheder i lige præcis de bevægelser.

Debatten styres af Millionærklubbens faste vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde: Ole Hansen, chefstrateg fra Saxo Bank, Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker i Global Risk Management og Lau Svenssen, fast deltager i Millionærklubben og chefanalytiker hos Svenssen og Tudborg. Billetter kan købes her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer